Oprustning skaber frygt for krig i Europa

Både Ukraine og Rusland har indsat massive troppestyrker ved grænsen. Nato advarer Rusland om alvorlige konsekvenser. Vi kan ikke udelukke krig, siger ekspert

Frygten for krig er blusset op, efter at Rusland ifølge Ukraine har udstationeret 115.000 soldater på den russiske side af grænsen. Arkivfoto: Sergey Pivovarov/Reuters/Ritzau Scanpix
Frygten for krig er blusset op, efter at Rusland ifølge Ukraine har udstationeret 115.000 soldater på den russiske side af grænsen. Arkivfoto: Sergey Pivovarov/Reuters/Ritzau Scanpix.

Anatoliy Hrebeniuk fra Ukraine voksede op i en tid efter Anden Verdenskrig, hvor russere og ukrainere var forenet som naboer inden for den kommunistiske blok. I dag spørger den 78-årige pensionist, ”hvordan broderfolk lige pludselig kunne blive fjender”. Hrebeniuk bor i den ukrainske by Kramatorsk, cirka 50 kilometer fra frontlinjen mellem de ukrainske regeringsstyrker og prorussiske separatister i en konflikt, der har ulmet siden 2014. Hvis den ukrainske regerings værste frygt bliver til virkelighed, kan regionen blive kastet ud i en større krig mellem de to tidligere sovjetstater.

”Vi har en enorm frygt for, at Rusland vil komme her igen. Vi har en enorm frygt. Det er ikke kun mig, men mange mennesker her,” siger pensionisten til nyhedsbureauet Reuters.

Frygten for krig er blusset op, efter at Rusland ifølge Ukraine har udstationeret 115.000 soldater på den russiske side af grænsen. Den ukrainske regering opfordrer Nato til at øge det militære samarbejde med Kijev og forberede sanktioner for at afskrække Rusland fra at angribe landet.

”Vi vil opfordre de allierede til sammen med Ukraine at sammensætte en afskrækkelsespakke,” sagde Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, da han onsdag ankom til et Nato-møde i Letlands hovedstad, Riga.

Her fordømte udenrigsministrene fra den vestlige militæralliances 30 medlemslande den russiske oprustning nær den ukrainske grænse. Rusland har været på kant med Nato, siden landet i 2014 annekterede Krim-halvøen, som ellers siden 1954 havde hørt under Ukraine. Rusland vil betale ”en høj pris”, hvis landet endnu en gang bruger magt mod Ukraine, advarede Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

”Man kan diskutere, om sandsynligheden for en invasion er 20 procent eller 80 procent, det er ligegyldigt. Vi er nødt til at være forberedt på det værste,” sagde Stoltenberg og tilføjede:

”De har gjort det før.”

Rusland beskylder på sin side Ukraine for at have mobiliseret titusindvis af soldater nær de separatistiske områder i den østlige del af landet. En talskvinde for udenrigsministeriet i Moskva siger, at der ifølge nogle meldinger er op mod 125.000 soldater i det omstridte område.

Et velkendt scenario

Man kan ikke udelukke, at der kommer krig, vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker og ruslandsekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

”Rusland har skabt en del af grundlaget for en mulig krig ved at uddele russiske pas til befolkningen i det østlige Ukraine. Dermed kan Putin sige, at der er en russisk befolkning, man bliver nødt til at beskytte mod ukrainsk aggression. Måske har man bare ventet på at få skabt det grundlag,” siger han.

”I russiske medier hører man for tiden en masse om, at Rusland i 2008 var nødt til at gå ind i Georgien for at beskytte det russiske mindretal mod georgisk aggression. Det kan være, at man ud fra samme rationale nu forbereder den russiske befolkning på, at der kan komme krig i Ukraine,” siger Splidsboel.

Med henvisning til efterretningsoplysninger sagde den ukrainske premierminister, Denys Sjmyhal, i tirsdags til EU-politikere i Bruxelles, at Rusland står bag planer om at organisere et kup, der skulle vælte den ukrainske regering.

”Vi har hemmelige data, som klart viser særlige intentioner om ’at opildne til et kup’,” sagde han og talte om russiske hybridangreb, som er krigsagtige handlinger med andre midler.

Ukraine er ikke medlem af Nato, men den transatlantiske alliance har sagt, at den er forpligtet til at forsvare suveræniteten for den tidligere sovjetrepublik, som siden 2014 har orienteret sig mod Vesten og stræber efter at blive medlem af både Nato og EU.

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, advarede onsdag i Riga om, at enhver fornyet russisk aggression i Ukraine ville udløse ”alvorlige konsekvenser”.

Ifølge den russiske præsident, Vladimir Putin, er det Natos ekspansion mod øst, som har truet Ruslands sikkerhedsinteresser. Han advarede i en tale i tirsdags Nato mod at bruge det ukrainske territorium til at opstille missiler, der kan nå Moskva på fem minutter.

”Fremkomsten af sådanne trusler udgør en ’rød linje’ for os,” sagde han til deltagerne i et online-investeringsforum ifølge flere medier.

Muligt signal til Nato

De massive russiske troppestyrker ved grænsen kan være et russisk signal til Nato om, at Ukraine ikke skal med i forsvarsalliancen, siger Flemming Splidsboel.

”Men jeg tror, at det primære mål for Putin er, at Rusland ligesom under den kolde krig bliver løftet op som en af stormagterne i en bipolar verdensorden,” siger han.

Da Putin i foråret foreslog den amerikanske præsident, Joe Biden, at mødes til en diskussion, fik han intet svar. Putin indsatte også da store troppestyrker ved grænsen til Ukraine.

”Det gjorde Vesteuropa nervøs, og Biden endte med at ringe til Putin for at bede om et møde. Så havde Putin det præcis, som han ville have det med den amerikanske præsident ved sin side, med flag og korteger og opmærksomhed,” siger Splidsboel.

Belarus’ autoritære leder, Aleksandr Lukasjenko, har i denne uge for første gang anerkendt Krim som en del af Rusland og samtidig tilbudt at huse russiske atomvåben på belarusisk jord, hvis Nato flytter lignende amerikanske våben fra Tyskland til Østeuropa.

Lukasjenko har gjort sig stærkt afhængig af den stærke russiske nabo, efter at han sidste år slog brutalt ned på Belarus’ prodemokratiske bevægelse i kølvandet på et omstridt præsidentvalg og høstede massiv kritik i Vesten. Lukasjenkos udtalelser har vakt harme i Ukraine, hvor udenrigsministeren truer med modsvar over for Belarus.