Prøv avisen

Optimismen efter Mandela er forsvundet

Opgøret med apartheid har ikke gjort en ende på opdelingen mellem sorte og hvide. Mange sorte bor stadig i fattige bydele som Soweto, mens hvide overvejende bor i middelklasseområder i forstæderne. Nelson Mandela gjorde befolkningen politisk frie, men ikke økonomisk frie, mener 19-årige Mtate Phakela, der bor i Soweto. Foto: Wikus De Wet/Ritzau Scanpix

I Sydafrika fejres 100-årsdagen for Nelson Mandelas fødsel ugen ud. Som præsident bragte han håb om en lys fremtid, men i dag ligger mørke skyer over landet.

1994 var enden på en æra og skulle markere en kommende storhedstid for Sydafrika. Nelson Mandela var blevet præsident, og dermed var det endelige opgør med apartheid vundet.

Optimismen var stor og forventningerne høje for landets fremtid. Her 24 år efter kan man dog konstatere, at virkeligheden for det sydafrikanske folk er en helt anden end håbet.

En rapport fra Verdensbanken tidligere i år konkluderer, at Sydafrika er det mest ulige land i verden, selv om enden på apartheid skulle have hevet landet i den stik modsatte retning.

- Uligheden er øget siden enden på apartheid i 1994, lyder det i rapporten.

- Race påvirker stadig muligheden for at finde et arbejde, ligesom race også har en indvirkning på lønnen.

Ifølge rapporten er yderligere tre millioner sydafrikanere røget ud i fattigdom mellem 2011 og 2015.

Racisme er også en del af hverdagen i landet, hvor racistiske kommentarer på sociale medier og i dagligdagen ofte foranlediger vrede og ophedede offentlige debatter.

Opgøret med apartheid har da heller ikke gjort en ende på opdelingen mellem sorte og hvide. Mange sorte bor stadig i fattige bydele som Soweto, mens hvide overvejende bor i middelklasseområder i forstæderne.

Mandela gjorde sydafrikanerne politisk frie, men ikke økonomisk frie, mener 19-årige Mtate Phakela, der bor i Soweto.

- Vi har ikke adgang til uddannelse eller velstand. Jeg er splittet. Mandela gjorde sit bedste, men hans efterfølgere kunne have gjort mere, siger Phakela.

Også den tidligere præsident, der fik Nobels fredspris sammen med Mandela i 1993, F.W. de Klerk, er urolig.

- Jeg er overbevist om, at præsident Mandela ville være meget bekymret, ligesom jeg er, siger han.

- Hans vision om et forenet Sydafrika er blevet næsten ikke-eksisterende i ANC for tiden.

Det var som formand for ANC, der også i dag er landets styrende parti, at Mandela blev valgt som præsident.

I 2000 mente 72 procent af befolkningen, at raceforholdene var under forbedring. I 2014 mente blot 45 procent det samme.

Et andet påtrængende problem er arbejdsløsheden, der ligger på næsten rekordhøje 26,7 procent. Nogle analytikere mener endda, at den er endnu højere - især blandt unge.

Også kriminaliteten er høj i landet. 19.000 mennesker blev myrdet sidste år - det svarer til 52 personer om dagen.

Mange sydafrikanere lever i en evig frygt for vold, hvorfor de, der har råd til det, vælger at bo bag elektriske hegn eller høje mure.

Endelig oplever landet fortsat problemer med hiv og aids. 7,1 millioner mennesker lever med hiv, hvilket gør det til den største hiv-epidemi i verden.

Alt dette vil man dog formentlig forsøge at glemme under ugens fejringer, hvor den tidligere amerikanske præsident Barack Obama blandt andet skal holde en tale tirsdag i storbyen Johannesburg.

Obama mødte kun Mandela kort i 2005, men han holdt en tale ved Mandelas begravelse, hvor han hyldede ham som den sidste store frihedskæmper i det 20. århundrede.

18. juli ville Nelson Mandela være fyldt 100 år. Han døde 5. december 2013 i en alder af 95 år.

/ritzau/AFP