”Csok” betyder kys på ungarsk. Men i Ungarn er ”CSOK” også navnet på regeringens familiepolitik, der via økonomiske fordele opfordrer ungarerne til at få flere børn. Et venligt kys fra pre-mierminister Viktor Orbán, forstår man. En af de familier, der har taget imod opfordringen med glæde, er familien Adamecz i den ungarske industriby Veszprém.
Familien består af faderen, Zoltán, moderen, Eszter, og deres fem børn, hvoraf den yngste er to år. For nylig har de udbygget deres hus i udkanten af byen takket være et tilskud fra staten, som kun forældre med flere end to børn kan få del i.
”Med CSOK-støtten kan vi give hvert af børnene deres eget værelse, og nu har vi også fået en større have, hvor vi kan holde husdyr og dyrke grøntsager. På den måde kan vores børn lære, hvordan man tager ansvar for andre levende væsener, og hvordan man kan udnytte naturens ressourcer til at få mad på bordet,” forklarer Zoltán Adamecz, der har sit eget byggefirma i Veszprém med 23 ansatte.
Den 50-årige ungarer er ikke selv religiøs, men han tillægger den traditionelle familie en nærmest religiøs værdi.
”Familien er og bliver samfundets kerneenhed, og den giver én mulighed for at opfostre sine børn i de mest trygge rammer. At tilhøre et fællesskab er et grundlæggende behov for alle mennesker i samfundet, og her er familien det mest naturlige fællesskab,” siger han.
Overalt i Europa betyder aldrende befolkninger, at kontinentet kommer til at gå store demografiske udfordringer i møde over de kommende årtier.
Men hvor befolkningstallet i de nord- og vesteuropæiske lande er jævnt voksende som følge af indvandring og en lidt stigende fødselsrate, så svinder befolkningerne i de fleste central-, øst- og sydeuropæiske lande ind. Det skyldes hovedsageligt, at mange mennesker forlader deres hjemlande, uden at folk udefra kommer til, samt at kvinderne generelt føder få børn.
Ifølge demografiforsker Tomás Sobotka fra Wittgenstein-centret i Wien i Østrig har landene i Central, Øst- og Sydøsteuropa tilsammen mistet omkring 12-15 millioner indbyggere siden Berlinmurens fald – især på grund af en vedvarende lav fødselsrate og udvandring til rigere dele af Europa.
”De fattigere dele af Europa må finde en måde at håndtere udvandringen på, og potentielt kan de blive nødt til at gøre det mere attraktivt for de udvandrede at vende tilbage til deres hjemlande, og det arbejder flere af østlandene allerede på. Men derudover kan en befolkningspolitik, hvor regeringen opfordrer borgerne til at få flere børn, også være med til at mindske de udfordringer, der vil opstå med et faldende befolkningstal,” siger Tomás Sobotka.
Ungarn er ifølge FN nummer 10 på listen over lande med dalende befolkningstal, og verdensorganisationen anslår, at befolkningstallet i 2050 vil være nede på 8,3 millioner indbyggere. I givet fald vil det være næsten 2,5 millioner færre end i 1981, hvor Ungarn ”toppede” med 10,7 millioner indbyggere. I dag er befolkningstallet allerede én million færre end dengang, omkring 9,7 millioner.
”Vi har brug for et vendepunkt,” lød det for nylig fra premierminister Viktor Orbán på en konference i hovedstaden, Budapest.
”Vi må sørge for, at der bliver født så mange børn som muligt, for hvis der er børn, er der en fremtid.”
Orbán udråbte i samme åndedrag 2018 til at være ”familiernes år”, inden han blandt andet proklamerede, at ungarske kvinder, der føder flere end tre børn, fremover vil slippe for at skulle betale deres studiegæld tilbage.
Også forældre til flere end to børn vil fremover opnå skattefordele og få fradrag på huslånet, bekendtgjorde den ungarnske premierminister, der i april genvandt regeringsmagten for tredje gang i træk – blandt andet efter konsekvent at have afvist indvandring som løsningen på landets svindende indbyggertal.
”Hvor der er plads til to børn, er der plads til tre såvel som et fjerde. De modige kan sågar huse fem børn,” pointerede han, der selv er far til fem, og fortsatte så:
”Regeringen er kommet frem til den simple sandhed, at en lille smule mere støtte er lig med lidt flere børn, mens en endnu større støtteordning er lig med endnu flere børn.”
Og noget tyder på, at landets aktive familiepolitik over de senere år er ved at resultere i det, man kunne kalde en CSOK-effekt. I hvert fald viser statistikken, at den ungarske fødselsrate – som var på 1,2 barn pr. kvinde, da Orbán kom til magten i 2010 – i dag er vokset til 1,5 barn pr. kvinde. Regeringens mål er at få fødselsraten op på det stabiliserende 2,1 inden 2030.
”De, som pumper verden fuld af børn, vil styre kloden i fremtiden,” lød det for nylig bombastisk fra Orbáns mangeårige partisoldat i Fidesz, Zsolt Németh, der selv har tre børn.
I dag har stort set alle europæiske lande en eller anden form for familiepolitik, som sigter mod at støtte familierne eller hjælper dem med børnepasning, dæmmer op for fattigdom, udvisker social ulighed og fremmer kvinders jobmuligheder samt ligestilling mellem kønnene. Men den mere direkte støtte til fødslen af flere børn – som blandt andet dominerer i Viktor Orbáns Ungarn, i Vladimir Putins Rusland og i Aleksandar Vuis Serbien – kan ifølge Tomás Sobotka godt få succes, såfremt de reelt adresserer de problemer, familier og par står over for.
”Tænk for eksempel på familier med en generelt lav indkomst og utilstrækkelige boligforhold. Her vil enhver direkte eller indirekte støtte, som øger deres indkomst eller forbedrer deres boligforhold, hjælpe par med at beslutte sig for at få det ekstra barn, de gerne vil have,” siger Tomás Sobotka.
Dog kan en politik, der støtter fødslen af flere børn, også have visse ulemper, advarer han. Eksempelvis hvis den i højere grad afspejler magthavernes ønsker og idéer end de faktiske ønsker og behov hos familierne. Eller hvis den primært fokuserer på økonomiske incitamenter snarere end på at bygge en stærkere infrastruktur til at støtte familierne med såsom børnepasning.
”En politik, der støtter fødslen af flere børn, kan også øge de sociale forskelle, når det gælder fertilitet, hvor fattigere, lavere uddannede kvinder i landdistrikterne i højere grad vil reagere på nye økonomiske incitamenter,” siger han.
Tomás Sobotka fremhæver endvidere, at den slags befolknings- eller familiepolitik på kort sigt også kan få fødselsstatistikken til at se pænere ud, end den reelt er.
”En del af effekten ved de økonomiske incitamenter til familierne skyldes ikke, at forældre får flere børn, men at de får deres børn tidligere end ellers, fordi de måske frygter, at de økonomiske fordele kan være væk inden længe,” siger forskeren.
Han henviser til, at nogle regeringer handler ”urealistisk”, når det gælder de statslige finanser, og at nogle ordninger derfor risikerer at blive rullet tilbage, når økonomien kræver besparelser.
”Det skete blandt andet med babybonus-ordningen i Spanien, hvor hver mor modtog cirka 20.000 kroner for hvert nyfødt barn. Ordningen blev lanceret i juli 2007, men den overlevede ikke længe og blev skrottet i 2011 som følge af besparelser under den finansielle krise i landet,” siger han.
Tomás Sobotka tilføjer, at politikeres ideologi om flere børnefødsler ofte kan virke stigmatiserende over for folk, der ikke kan eller ikke ønsker at få børn, herunder frivilligt barnløse par såvel som homoseksuelle par. Tomás Sobotka henviser til et af de etiske principper, som blev udformet i 1994 på FN’s Befolkningskonference Kairo, og som forskere stadig refererer til i dag.
”En regerings lovgivning vil være etisk acceptabel, hvis den lever op til princippet om, at alle par og individer har en grundlæggende ret til frit og ansvarligt at kunne beslutte antallet af og mellemrummet mellem deres børn samt har mulighed for at modtage information, læring og midler til at opfylde dette,” siger han.
I Budapest har den unge aktivist og fotograf Zsuzsanna Simon skabt opmærksomhed og furore på de sociale medier med billeder af sin og andre kvinders bare maver med rød påskrift: ”Jeg vil ikke føde, før der kommer en ny regering!”.
Hun er modstander af, at Orbán-regeringen blander sig i borgernes familieplaner.
”Med min aktivisme forsøger jeg at gøre folk opmærksom på denne fornærmende politik, som befaler, hvor mange børn vi skal have. Hvorfor skal politikerne stikke deres snuder i det? At beslutte sig for at få børn er noget, der hører til i privatsfæren, og jeg synes ikke, at politikerne skal lave regler for antallet af børn, vi skal føde,” siger Zsuzsanna Simon.
Men som det ofte er tilfældet i Ungarn, er der stor forskel på holdninger og reaktioner i metropolen Budapest og så ude i landdistrikterne, hvor to tredjedele af ungarerne bor. Heriblandt Zoltán Adamecz i Veszprém.
”Selvfølgelig kan nogen mene, at det et privat emne, men hvis man ser det fra samfundets perspektiv, er fødselsraten altså ikke en privatsag. For det er ikke lige meget, hvor mange babyer en nation bringer til verden. Et lands faldende befolkningstal er en trist dødsspiral,” siger han.
De to uenige ungareres nationale leder, Viktor Orbán, er tilsyneladende klar over, at der er tale om et ømtåleligt emne.
”Vi må erkende, at beslutningen om at få børn er det mest private offentlige emne,” sagde Viktor Orbán tidligere på året i sit ugentlige interview med den regeringsvenlige radiostation Kossuth Rádió. Og tilføjede:
”Det er et emne, som kun kvinder kan tage stilling til. Derfor er det min pligt som regeringsleder at acceptere kvindernes beslutning. Hvis de bestemmer sig for at få børn og tilmed kan forklare, hvordan dette kan gøres bedre og nemmere – både når det drejer sig om at opfostre børn og om at holde familier sammen – så må vi lytte til dem,” erkendte premierministeren.
Flere politiske iagttagere forventer, at han nu lancerer en spørgeskemakampagne i stil med dem, regeringen flere gange tidligere har sendt ud til befolkningen for at indsamle ungarernes holdning til politiske emner som indvandring og EU.
Fra regeringskontoret har en af Viktor Orbáns få kvindelige kolleger i det mandsdominerede Fidesz-parti, familieordføreren Katalin Novák, været mere bramfri på det seneste, når talen er faldet på familiens sammensætning og dens rolle i samfundet.
”Vi støtter den klassiske familiestruktur med en mand og en kvinde, fordi der er en fare for, når nogle kæmper for rettigheder til et lille mindretal, at vi så glemmer flertallet. Når vi diskuterer traditionelle værdier, træder folk ofte varsomt, fordi de er bange for at blive anklaget for homofobi, selvom de blot taler om de mest naturlige bånd,” sagde hun i forbindelse med festivalen for seksuelle mindretal Budapest Pride i juli.
”Ethvert barn har ret til at have en far og en mor. Enhver familie har brug for en kvinde og en mand, og kun én kvinde og én mand. Familiens rolle er at videreføre liv, og familien er dermed fundamentet for nationens overlevelse,” sagde hun.
Zoltán Adamecz er enig. For ham vil familien altid være den grundlæggende enhed i samfundet.
”Det er i familien, at forældrene med udgangspunkt i deres køns forskellige styrker arbejder sammen for at nå et fælles mål: at opdrage deres børn,” siger han.
Selvom det kan være svært at tale om fertilitet, mener familiefaderen fra Veszprém, at Orbán-regeringens aktive forsøg på at få familierne til at få flere børn er den rigtige vej at gå:
”Det handler om at anerkende vigtigheden af at tage ansvar for samfundet ved at få børn. Vi lever i en tid, hvor samfundet lader til at foretrække løsninger, som er trygge og bekvemme for den enkelte, i stedet for at prioritere løsninger, som er værdifulde om end krævende for alle.”