Israels ortodokse blæser konstant på restriktioner - og risikerer at fælde Netanyahu

Coronakrisen gør kløften mellem Israels ortodokse og sekulære befolkning dybere, fordi de ultrodokse blæser på restriktionerne. Det kan koste Benjamin Netanyahu dyrt ved valget i marts

Det har vakt stor harme blandt sekulære israelere, at flere end 10.000 ortodokse mænd i søndags så stort på coronarestriktionerne, da de deltog i to begravelser i Jerusalem. Her tager de afsked med rabbineren Meshulam Dovid Soloveitchik, som døde i en alder af 99 år med covid-19. Politiet har erkendt, at det var magtesløst og ikke kunne skride ind over for så stor en menneskemængde. – Foto: Menahem Kahana/AFP/Ritzau Scanpix.
Det har vakt stor harme blandt sekulære israelere, at flere end 10.000 ortodokse mænd i søndags så stort på coronarestriktionerne, da de deltog i to begravelser i Jerusalem. Her tager de afsked med rabbineren Meshulam Dovid Soloveitchik, som døde i en alder af 99 år med covid-19. Politiet har erkendt, at det var magtesløst og ikke kunne skride ind over for så stor en menneskemængde. – Foto: Menahem Kahana/AFP/Ritzau Scanpix.

I israelsk sammenhæng er ordet intifada i årtier blevet brugt til at beskrive voldelige palæstinensiske opstande mod Israel. De seneste uger er ordet dukket op i en anden sammenhæng; ”den ortodokse intifada”. På overfladen et slagsmål om, hvem der skal diktere retningslinjerne for det ortodokse samfund under coronakrisen. Dybere set en kamp mellem det verdslige Israel og de ortodokse kredse, der i stigende grad opfører sig som en stat i staten.

Mange jødisk ortodokse israeleres uvilje mod at overholde de coronarestriktioner, som regeringen pålægger den samlede befolkning, fører ikke kun til en hadfyldt og ophedet debat i Israel, men også til sammenstød mellem Israels politi og de ortodokse.

Under den nuværende nedlukning, der har varet siden begyndelsen af januar, er politi og journalister blevet angrebet i Jerusalem og den ortodokse by Bnei Brak ved Tel Aviv. Busser er blevet brændt af, sten er blevet kastet, og i et enkelt tilfælde i Bnei Brak affyrede en betjent for nylig varselsskud, da han følte sig truet på livet af ortodokse demonstranter.

I mange tilfælde har ortodokse rabbinere beordret de religiøse yeshivaer åbnet, mens resten af Israels skoler har været lukkede. Begravelser af fremtrædende rabbinere har fundet sted med flere end 10.000 fremmødte, mens resten af landet har været pålagt udgangsforbud og forsamlingsforbud.

”Det, vi ser her, er de ortodokses måde at signalere, at de ikke vil finde sig i, at andre blander sig i deres anliggender,” siger Anshel Pfeffer, der skriver for det israelske dagblad Haaretz og kender det ortodokse samfund indefra.

”De værner om deres eget autonomi-område, og alle, der forsøger at blande sig, bliver afvist. Det gælder politi, journalister og den israelske regering.”

Anshel Pfeffer mener ikke, at der er tale om en unik udvikling, for sådan har forholdet mellem de ortodokse og resten af Israel været i årtier. Men coronakrisen har skærpet spændingerne og fået de mere verdslige dele af Israel til at reagere.

Ifølge Pfeffer kan frustrationen over de ortodokse og utilfredsheden med regeringens håndtering af de mange brud på restriktionerne være med til at tippe næste måneds parlamentsvalg mod premierminister Benjamin Netanyahus favør.

”Der skal ikke mange mandater til at ændre situationen,” siger han og hentyder til, at hvis den anti-ortodokse bølge stjæler stemmer fra Netanyahus lejr, så kan det give oppositionen mulighed for at danne en flertalsregering uden om Netanyahu.

I øjeblikket er de ortodokse partier en del af Netanyahus regering, men de ventes – som tidligere – at ville sidde med i enhver regering, da de på den måde kan værne om egne interesser.

Mange sammenligner de nuværende spændinger med den dystopiske israelske tv-serie ”Autonomiot” (autonomier) der finder sted i et fremtidigt Israel, hvor de ortodokse har oprettet et eget autonomi i Jerusalem. I kølvandet af to begravelser, der fandt sted i Jerusalem sidste søndag, og som tiltrak flere end 10.000 fremmødte, er israeleres tilsvininger af de ortodokse taget til på sociale medier. Et billede af en birkes-kage er blevet delt på Facebook ved siden af et luftfoto af begravelsesoptoget. Find forskellen, står der.

I andre opslag omtales de ortodokse som Israels fremmeste smittebærere, og årsagen til, at resten af samfundet nu har været lukket ned hele tre gange siden marts 2020.

Der er udbredt vrede over, at de ortodokse, som udgør 12 procent af den samlede befolkning, på visse tidspunkter i løbet af 2020 udgjorde 40 procent af de smittede. I øjeblikket er fire procent af alle corona-testresultaterne i Tel Aviv positive, mens tallet er 29 procent i den ortodokse naboby Bnei Brak. Og de israelske smittetal fortsætter med at stige, til trods for at landet er længst fremme globalt med at vaccinere befolkningen imod covid-19.

Yosef Rosenfeld, en af de ortodokse, der i årevis har haft til opgave at sørge for, at butikkerne i Jerusalems centrum lukker i tide, inden den ugentlige hviledag sætter ind fredag aften, var selv med til begravelserne i søndags.

Han afviser, at det var en fejl at deltage i begravelsen, selvom regeringen har erklæret den slags forsamlinger for ulovlige. Ifølge Rosenfeld er det nøjagtig det samme, som når de sekulære israelere demonstrerer foran premierminister Benjamin Netanyahus bolig. Og det er lovligt.

”Medierne, politiet og regeringen fører propaganda mod de ortodokse,” siger han og rammer den meget udbredte tone blandt Israels ortodokse om, at alle andre er fjender.

Dette til trods for, at Israels medier er stærkt kritiske over for både regeringens og politiets håndtering af de ortodokses brud på restriktionerne.

”Jeg kan mærke hadet mod den ortodokse befolkning, når jeg bevæger mig rundt i Jerusalem. Her bander folk af mig og siger ’må I alle brænde op’. Det er ikke rart,” siger Yosef Rosenfeld.