Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

”For os er fremtiden i Mali”

"Jeg ser min fremtid i Mali, eller i hvert fald i Vestafrika,” siger den 18-årige Oumon Keita, der er studerende. – Foto: Morten Bonde.

Trods terror, væbnede konflikter og overgreb på civile drømmer mange maliere om at blive frem for at kigge mod Europa. Kristeligt Dagblad har mødt to af dem

Man tager sine forholdsregler i Bamako, selvom hovedstaden ligger i den mere fredelige, sydlige del af Mali. Lufthavnen er under svær bevogtning, mange restauranter har bemandede sikkerhedsluser, og man kører ikke længere end en times tid ud af byen, hvis ikke det er strengt nødvendigt.

De seneste år har malierne oplevet, at islamistisk terror og væbnede etniske konflikter er taget til i omfang. I 2012 begyndte et væbnet etnisk oprør i landets nordlige del. I dag er også den centrale del et farligt sted at leve for civile, der konstant terroriseres af væbnede grupper.

I det enorme, konflikthærgede land ligger hovedstaden som et helle bevogtet af den maliske hær og udenlandske tropper. Her søger folk til fra andre dele af landet til i håb om at kunne leve et liv under noget, der kan minde om normale tilstande.

En af tilflytterne er den 18-årige Oumon Keita. Hun er opvokset i den berømte, historiske kulturby Timbuktu i den nordlige del af Mali. Da urolighederne begyndte der, rejste hun først til nabolandet Niger, hvor hun boede en periode hos noget familie, inden hun for to år siden flyttede til Bamako. Her er hun nu i gang med andet år af sit studie i marketing og ledelse på et af byens dyrere private universiteter. Uddannelsen betaler hendes storesøster.

Selvom ingen aner, hvornår det igen bliver sikkert at bo i Timbuktu, tror Oumon Keita stadig på, at hendes fremtid ligger i hjembyen.

”Når jeg er færdig med studierne, vil jeg være iværksætter. Jeg vil være med til at udvikle Timbuktu ved at åbne restauranter og butikker med kunsthåndværk. Jeg ved godt, at det er en risikabel plan, men jeg er fuld af håb. Jeg tror, at situationen i byen vil ændre sig i den nærmeste fremtid,” fortæller hun.

Timbuktu i Malis nordlige del er kendt for sin historie og særprægede arkitektur. Gennem de seneste årtier har byen nydt godt af turister, der besøgte sandstens-moskéerne eller dykkede ned i ørkenbyens historie som gammelt handelscentrum og udgangspunkt for karamelkaravaner. Fra 2001 blev byen kendt for sin internationale Ørken Musikfestival. Festivalen måtte indstilles i 2012 på grund af de væbnede konflikter, og i dag er turisterne væk. Udlændinge advares på det kraftigste mod at rejse til Timbuktu, og de, der alligevel måtte forsøge sig, bliver som regel stoppet af soldater og bedt om at vende om.

Alligevel tror Oumon Keita, at der er en fremtid i at drive restauranter og butikker i Timbuktu – og gerne også på sigt også i andre byer i regionen, eksempelvis i Nigers hovedstand Niamey, hvor hun midlertidigt boede, efter hun måtte forlade hjembyen. Til gengæld har hun ingen planer om at forlade Vestafrika.

”Jeg ser min fremtid i Mali, eller i hvert fald i Vestafrika. Jeg ser ingen grund til at rejse gennem ørkenen til Libyen for at forsøge at komme til Europa. De mennesker, som gør det, kunne i stedet have skabt sig et liv her, hvis de havde valgt at bruge den sammen energi her, som de bruger i forsøget på at komme til Europa. Vi skal ændre vores fejlagtige tankegang om Europa og i stedet koncentrere vores kræfter her i Mali,” siger den unge studerende, der senest besøgte sin hjemby for nogle uger siden.

Her kunne hun konstatere, at urolighederne er dæmpet noget, siden hun forlod byen. Til gengæld er de blodige konflikter taget til i landets centrale del.

Herfra kommer den 30-årige Guindo Abuloulaye, der flyttede til Bamako for tre år siden sammen med sin kone og to børn. I dag driver han iklædt orange refleksvest fire boder ved vejsiden i et af hovedstadens pænere kvarterer.

I Mopti-regionen, som han er flyttet fra, havde Guindo Abuloulaye også en bod i en den landsby, hvor han er vokset op. Her solgte han tyggegummi, cigaretter, kuglepenne og andet, som folk på farten har brug for, fortæller han, mens sønnen kommer med penge, som en bilist i vejsiden har købt for, og som han nu skal have byttepenge til fra sin far.

I dag har Guindo Abuloulaye tre ekstra rullende boder ved vejsiden i hovedstaden, hver med sit eget sortiment. Bag boderne sidder hans kone, der vil være anonym, og parrets børn. Guindo Abuloulayes to brødre flyttede også med til hovedstaden, mens resten af familien er blevet hjemme.

”Min ambition er at åbne flere vejboder i Bamako og senere i Mopti. Jeg vil gerne tilbage til Mopti, så snart det bliver muligt. Selvom det er svært at få det hele til at hænge sammen økonomisk her, vil jeg hellere arbejde hårdt og forsøge at få tingene til at lykkes her, end at rejse til et andet land og en anden kultur, hvor jeg skal begynde helt forfra,” siger han.

Kristeligt Dagblad rejste til Mali med støtte fra Udenrigsministeriets Oplysningspulje.

Der bor over 18 millioner mennesker i Mali, mens fire mindst millioner skønnes at være udrejst. De fleste er rejst til andre lande i regionen, men en betydelig del er de seneste år søgt mod Europa, ikke mindst mod den tidligere kolonimagt Frankrig, hvor der skønnes at bo over 120.000 maliere.

Udflytningen er taget til i takt med, at væbnede konflikter og terror mod civile har bredt sig i Mali.

Det er i forvejen et af verdens fattigste lande, hvor næsten halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Ungdomsarbejdsløsheden er tårnhøj, og det samme er befolkningstilvæksten. Der bliver flere og flere unge, som skal forsøge at skabe sig en levevej uden at have udsigt til et lønnet job.

Med krigen i Libyen og konflikter i nabolandet Algeriet er der reelt ikke kontrol ved de grænser, maliere skal krydse, hvis de vil rejse mod Middelhavet. Derfor vælger mange unge at tage chancen og rejse mod Middelhavets kyst i Libyen, Algeriet eller Marokko.