Krigen i Yemen betegnes af FN som verdens største humanitære katastrofe, men risikerer nu også at blive skueplads for en omfattende miljøkatastrofe. Som en tikkende økologisk bombe ligger et rødmalet tankskib lastet med omkring 1,1 million tønder råolie forladt cirka syv kilometer ud for Yemens kyst. Sidst, der var mandskab om bord, var i 2015. Og mens rusten langsomt æder sig igennem skroget, er skibet blevet en strategisk brik i den yemenitiske borgerkrig. Lasten er omkring 60 millioner dollars værd.
”Skibet er en tikkende bombe. FN må tage sig af det hurtigst muligt,” siger Samir Madani, medgrundlægger af hjemmesiden TankerTrackers, til internetmediet OpenDemocracy.
”FSO Safer” er et flydende oliedepot, der siden 1987 har ligget ankret op ud for Yemens rødehavskyst omkring 50 kilometer nord for den strategiske havneby Houdaida. Det statslige yemenitiske olieselskab brugte det som depot for og udskibning af råolie udvundet i Marib-oliefeltet cirka 300 kilometer inde i landet. Yemens største olieledning forbinder oliefeltet med kysten og fortsætter under vandet ud til ”FSO Safer”.
Det var situationen, indtil Yemen i slutningen af 2014 blev opløst i en blodig borgerkrig. En shia-muslimsk oprørsgruppe, houthierne, forsøgte at vælte den sunni-muslimske regering. I løbet af kort tid blev Yemen skueplads for et regionalt geopolitisk opgør. Det sunni-muslimske Saudi-Arabien satte bombefly ind for at støtte den yemenitiske regerings kamp imod houthierne. De blev til gengæld forsynet med langtrækkende raketter og logistisk støtte af det shia-muslimske Iran og har både erobret hovedstaden, Sanaa, og Houdaida.
Mindst 100.000 mennesker anslås at have mistet livet under krigen, hvor 12.000 civile skal være dræbt som følge af direkte angreb på civile mål. Alene 85.000 småbørn er døde som følge af sult og smitsomme sygdomme i kølvandet på krigen. FN’s organisation for koordinering af nødhjælpsindsatser, Ocha, anslår, at 25 millioner mennesker – over 80 procent af Yemens befolkning – har akut behov for humanitær hjælp. Og trods officielt kun 992 registrerede coronatilfælde gør pandemien ondt værre med stigende dødstal på de overbebyrdede hospitaler og ifølge FN også en øget risiko for hungersnød.
Der er dog ikke udsigt til en corona-våbenhvile. I krigen er oliefelter og olieledninger strategiske mål. I 2015 angreb houthierne olieledningen og det regeringsdrevne firma, der udvandt olien i Maribfeltet, og overtog kontrol med al regeringsejet ejendom.
Men ingen synes at kere sig om det forladte, flydende oliedepot ”FSO Safer”. I fem år har ingen vedligeholdt skibet, mens det salte vand æder sig ind i det rustne skrog. Den umiddelbare økologiske fare er et muligt sivende læk, men eksperter advarer også om, at olielasten afgiver letantændelige gasarter, som under normale omstændigheder med jævne mellemrum ville blive lukket ud. Faren for en eksplosion er akut.
FN er opmærksom på situationen. Den blev taget op i Sikkerhedsrådet allerede sidste sommer. Men vicegeneralsekretær for humanitære anliggender, Mark Lowcock, kunne kun beklage, at houthi-styret ved at ”blokere de nødvendige tilladelser” spænder ben for, at en ekspertgruppe kan besigtige og vurdere situationen.
”Jeg vil overlade det til jer selv at forestille jer, hvilken katastrofe (et læk eller en eksplosion) vil forårsage for miljøet, for skibsfarten og for den globale økonomi,” sagde Mark Lowcock til Sikkerhedsrådet.
Et udslip ville kunne ”beskadige Det Røde Hav fra Bab el-Mandeb til Suez”, forklarede han med henvisning til en af verdens mest trafikerede olietransportveje, værdifulde koralrev og afsaltningsanlæg.
Ifølge houthi-nyhedsbureauet Al-Masirah har man bedt om FN’s beskyttelse til at udpumpe og sælge olien. Tænketanken Atlantic Council skriver, at houthierne reelt forsøger at afpresse FN ved at kræve 80 millioner dollars for olien på skibet: pengene eller katastrofen. Samtidig fastholder Yemens internationalt anerkendte regering, at olien er dens ejendom.
Hans Thino Hansen, direktør for Risk Intelligence, der løbende leverer risikorapporter til skibstrafikken, følger også situationen.
”Skibet udgør som sådan ikke nogen navigationsmæssig fare for skibsfarten, med mindre det teoretisk set flyder ud i den internationale sejlrende. Truslen er mod økosystemet i hele Det Røde Hav. Det internationale samfund er ikke kun FN, og det er nok begrænset, hvad de kan gøre, men alle større lande, der er involveret, bør presse på for en løsning med tømning af skibet og fjernelse til ophugning,” siger han til Kristeligt Dagblad.