Prøv avisen

Det ved vi om ofrene for angreb i London

Torsdag morgen er det fortsat kun et offer, der er blevet navngivet, efter at mindst fem er døde ved angrebet i London. Foto: Matt Dunham/AP

Efter angrebet i London er mindst fem personer afgået ved døden. Her følger et foreløbigt overblik over ofre.

Antallet af døde oven på onsdagens angreb i London er torsdag morgen blevet nedjusteret af de britiske myndigheder.

I alt har fire mistet livet, hvoraf den ene er gerningsmanden, forlyder det nu.

Derudover er knap 40 personer blevet såret i angrebet. Syv modtager fortsat behandling på hospitalet og er i alvorlig tilstand.

Her kan du få overblik over, hvad vi ved om ofrene.

* Det ene dødsoffer for angrebet er politibetjent Keith Palmer. Han blev 48 år.

* En kvinde ved navn Aysha Frade på 43 år mistede også livet i angrebet. Frade var spansk statsborger men arbejdede som lærer i London.

En kvinde i 40'erne blev dræbt, da hun blev ramt af attentatmandens bil. Hun er fortsat ikke navngivet.

* En mand i 50'erne er død, men der er ikke oplysninger om, hvordan han blev dræbt.

* En kvinde fik akut behandling, efter at hun faldt i floden, da attentatmanden kørte sin bil over fortovet på broen.

* Ifølge politiet er en række nationaliteter blandt de sårede. Næsten 40 er kommet noget til, og syv modtager fortsat behandling for alvorlige skader på hospitalet.

* Udenrigsministeriets Borgerservice har ikke kendskab til danskere, der er kommet noget til i forbindelse med angrebet.

* En gruppe franske skolebørn var på broen, og tre blev kvæstet i ulykken.

* Fire universitetsstuderende fra Edge Hill University i Lancashire blev også ramt. To af dem blev sendt på hospitalet, mens to af dem havde mindre skader.

* Fem sydkoreanske turister blev kvæstet, da der opstod vild panik i forbindelse med angrebet. En af dem blev hårdt kvæstet.

Kilde: BBC, The Guardian og Reuters.