”Dette valg handler ikke om noget, lad være med at tro et ord af, hvad de siger.”
Det siger chefredaktøren for den liberale israelske avis Ha’aretz, Aluf Ben, i en podcastsamtale om det israelske valg i morgen. I samme avis skriver kommentatoren Shaul Arieli, at valget står ”mellem den traditionelle zionisme, der ser Israel som et demokratisk jødisk hjemland, og den messianske zionisme, der tror på, at landet, inklusive Vestbredden, er givet til jøderne af Vorherre”. Han advarer om, at dette kan blive det demokratiske Israels sidste valg.
Kristeligt Dagblad har kigget på valgplakaterne: Ingen partier har valgt at appellere til vælgerne på nogen af de store mærkesager som boligpriser, sundhedsvæsenet, værnepligt, miljø, religiøs indblanding i sekulæres liv med mere. Ikke et eneste parti taler om hverken fred eller sikkerhed. Truslen fra nord i form af libanesiske Hizbollah og fra syd i form af palæstinensiske Hamas og Islamisk Jihad lurer i israelernes underbevidsthed, og titusinder af israeleres hverdag er afhængig af et alarmsystem, der giver dem 15 sekunder til at søge sikkerhed for raketter fra Gaza. Heller ikke dette ses på valgplakaterne.
De to hoved-konkurrenter
Likud med Benjamin Netanyahu i spidsen står til 32 mandater i de seneste meningsmålinger med budskaber som ”Et stærkt højre imod venstrefløjen, der går i regering med araberne” og ”De snyder med stemmerne og stjæler valget fra os”.
Mange – også Kristeligt Dagblad– betragtede valget i april for en folkeafstemning om Benjamin Netanyahu som Israels premierminister. Men valgresultatet viste, at det ikke er nok at være leder af den største blok. Likud og oppositionen Blå-Hvid vandt hver 35 mandater. Som Likuds leder havde Netanyahu teoretisk en større højreblok bag sig, og et flertal pegede på ham som forhandlingsleder. Men det lykkedes ham ikke at danne en regeringskoalition, da de ortodokse religiøse partier nægtede at gå sammen med den sekulære Avigdor Lieberman og dennes parti, Yisrael Beiteinu (Israel er vort Hjem).
I denne valgkamp kæmper Netanyahu ikke kun imod oppositionen, som bliver stemplet med smædeord som ”venstrefløj” og ”arabere”. Han har tre korruptionanklager hængende over hovedet og slås for at få vælgerne til at stemme Likud frem for at støtte mindre, mere ekstreme højrepartier. Netanyahu har ”købt” partiet Zehut (Identitet) ud af valgkampen ved at love dets leder, Moshe Feiglin, en ministerpost og legalisering af cannabis, hvis Ne-tanyahu danner den næste regering. Så meget held har han ikke haft med det yderligtgående Otzma Yehudit (Jødisk Styrke), der ikke vil lade sig købe. Kommer det ikke over spærregrænsen, vil omkring 120.000 stemmer være tabt for Højreblokken.
Likud er fortaler for et illiberalt demokrati, vil annektere dele af Vestbredden og tøjle højesteret.
Blå-Hvid med Benny Gantz i spidsen står til 31-32 mandater og har ført valgkamp med budskaber som ”Kun Blå-Hvid vil sikre en sekulær samlingsregering” og ”En sekulær regering eller en messiansk regering”.
I april var Benny Gantz et nyt forfriskende indslag på den politiske scene. Den tidligere forsvarschef var sammen med yderligere to eks-generaler gået sammen med den garvede politiker Yair Lapid, og valgprogrammet var at vælte Bibi, som Netanyahu kaldes i folkemunde. De 35 mandater, som vælgerne gav det nye parti den 9. april, var dengang et klart udtryk for, at en stor del af vælgerne vil af med Netanyahu og ikke var bange for at lægge deres skæbne i hænderne på Gantz, der er blevet skarpere til at tale politik.
Han ønsker at danne en bred samlingsregering med Likud uden Netanyahu og vil ikke lade religiøse partier diktere koalitionens politik. Som modsvar til Likuds ”advarsel” om, at Blå-Hvid vil gå sammen med araberne siger Gantz, at ”landets 1,8 millioner arabere er ligeværdige borgere, som har krav på, at deres problemer med vold i gaderne, overfyldte skoleklasser, manglende byggetilladelser og arbejdspladser bliver løst, ligesom alle andre borgeres problemer bør løses”.
Blå-Hvid vil styrke det traditionelle demokrati, styrke bosættelserne og søge en fredsløsning med palæstinenserne.
De vigtigste mindre partier
Yemina (Mod Højre) med Ayelet Shaked i spidsen står til 10 mandater med budskaber som ”En stærk kvinde for Israel” og ”De, der stemmer Likud, vågner næste morgen med en venstreregering”.
Den første kvinde, der leder et religiøst parti. Den første sekulære kvinde, der leder et religiøst parti. Ayelet Shaked bliver fremhævet på det nye Yemina-partis valgplakater som den stærkeste kvinde i Israel. Partiet er en sammenslutning af det nationalreligiøse Bayit Yehudi, Det Jødiske Hjem, og to mindre højrepartier.
Yemina svarer igen på Likuds kampagne for at samle højreblokken ved at understrege, at Likud er utilregnelig og kunne finde på at danne koalition med venstrefløjen. Yemina mener ikke, at der er plads til en fredsløsning med en palæstinensisk stat, vil annektere hele Vestbredden, indskrænke højesterets magt og have langt mere jødisk-ortodoks religion i det offentlige rum og også i sekulære skoler.
Yisrael Beiteinu (Israel er vort Hjem) med Avigdor Lieberman i spidsen står til 9-10 mandater med budskaber som ”Ja til en jødisk stat. Nej til en stat ifølge halah (jødisk religiøs lov, red.) og ”Lieberman: både højre og sekulær”.
Den tidligere udenrigs- og forsvarsminister Avigdor Lieberman og partiet Israel er vort Hjem er årsagen til, at Israel går til valg for anden gang på mindre end et halvt år. Selv mere end 20 år efter den store indvandring fra det tidligere Sovjetunionen er Liebermans vælgermasse russisktalende israelere. Mennesker, der lider under de jødisk-ortodokse rabbineres indflydelse på civilsamfundet, der gør det svært for unge at blive gift, hvis ikke de kan bevise deres jødiske ophav. Derfor appellerer Liebermans afvisning af en halahisk stat netop til israelere med sovjetisk baggrund. Men ikke kun. Hans klare sekulære linje kombineret med hans høgeagtige forhold til palæstinenserne rækker også ud til andre israelere, der bekymrer sig om sikkerheden.
Arbejderpartiet Avoda- Gesher (Bro) står til 6 mandater med budskaber som ”Vi er en social Jernkuppel” og ”Mennesket først”.
Israels gamle stolte Arbejderparti, der opbyggede Israel, styrede landet i 30 år med ledere som David Ben-Gurion, Golda Meir og Yitzhak Rabin er en svag skygge af sig selv. Efter valget i april trak formanden og en række spidser sig, og partiet valgte en ny, gammel formand: Amir Peretz, en marokkansk-født tidligere fagforeningsmand, der var partiformand fra 2005 til 2007. Mange krævede efter nederlaget i april den sønderskudte venstrefløj samlet i et parti, og Peretz blev set som manden, der ville tage initiativet. I stedet gik han sammen med et mindre parti med en meget stærk social dagsorden, Gesher, under ledelse af Orli Levy-Abekasis, datter af en tidligere marokkansk-født udenrigsminister. Håbet var, at de to lederfigurer ville kunnen bringe en ny type vælgere til Avoda. Meningsmålingerne støtter ikke den teori.
Den Forenede Liste med Ayman Ode i spidsen står til 10 mandater og består af fire arabiske partier, der blev hårdt straffet af vælgerne ved det seneste valg, hvor indre kiv havde fået listen til at brække i to. Valgdeltagelsen blandt de israelske arabiske vælgere lå på 49 procent i april. Ved at gå sammen igen signalerer partiet, at det er klar over, at Israels arabere ønsker repræsentation og indflydelse. Det springende punkt er, om det lykkes at få valgdeltagelsen op. Her gemmer der sig magtfulde mandater til blok uden om Netanyahu, men listen vil ikke gå i regering under Benny Gantz.
Den forenede Toraparti og Shas står til at få hver omkring 7 mandater og er som ortodokse jødiske partier en forholdsvis konstant i israelsk politik med hver deres fasttømrede vælgerbase, der sendes til urnerne af deres respektive rabbinere. Det påvirker ikke deres vælgere, at flere partiledere er under mistanke for kriminalitet.
Den Demokratiske Union med blandt andre tidligere premierminister Ehud Barak i spidsen står til 6-7 mandater med budskaber som ”Uden Likud – helt sikkert” og ”Adskillelse af stat og religion – helt sikkert”.
Den tidligere premierminister, forsvarsminister og general Ehud Barak har det seneste år med daglige kritik af Netanyahus politik på Twitter ageret ”den bekymrede borger”. Da planen om et stort venstrefløjsparti gik i vasken, besluttede Barak at kaste sine talegaver og pondus ind i valgkampen sammen med det lille socialis- tiske Meretz-parti, ledet af Nitzan Horowitz.
Partiets mærkesager er kampen for en sekulær jødisk demokratisk stat med ligestilling for alle borgere uanset religion, seksualitet og herkomst.