Spanien og Belgien var de to undtagelser. Ellers var alt i uge 41 inden for det statistisk normale i de 22 øvrige europæiske lande og regioner, som indgår i tallene fra Euromomo, et overvågningsnetværk, der under ledelse af Statens Serum Institut registrerer dødeligheden i Europa.
Med regeringer, der kontinentet over indfører nye forbud og restriktioner på grund af coronasmittetal, som i de seneste uger har ligget langt højere end i foråret, kunne man ellers tro, at udviklingen allerede kunne ses i statistikken. Men bortset fra en ”høj overdødelighed” i Spanien og en ”lille overdødelighed” i Belgien var der intet at bemærke.
Eller jo: Det var der. For ikke blot viser tallene fra Euromomo, at Danmark i de første 30 uger i år har haft den laveste dødelighed i seks år. Dødeligheden indtil videre i 2020 ligger også tæt på normalen i knap halvdelen af de lande, der rapporterer til Euromomo, selv i lande der har haft mange coronatilfælde pr. indbygger. Men hvordan kan det være?
”Det korte svar er, at det har at gøre med landenes håndtering af epidemien og især, hvor hurtigt de lukkede ned,” siger afdelingslæge Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.
Han er projektkoordinator for Euromomo-netværket og en af dem, der ved mest om de tal, der er blevet brugt både til at argumentere for lempelser, som da de danske tal blev kendt i sidste uge, og for yderligere restriktioner.
Lasse Vestergaard er dermed helt på linje med en række forskere, der i en artikel i det anerkendte britiske videnskabelige tidsskrift Nature har sammenlignet coronaindsatsen i Kina, Sydkorea, Italien, Iran, Frankrig og USA. De konkluderer, at ”selv tilsyneladende små forsinkelser i politiske indgreb har givet et markant anderledes sundhedsresultat”.
”Den hurtige nedlukning i Danmark har reddet os. Derefter har vi testet meget og på den måde fundet mange nye smittede hurtigt. Samtidig tager danskerne sundhedsanbefalingerne alvorligt, spritter af og overholder regler om afstand og forsamlingsforbud. Der kan jeg godt have indtryk af, at pandemien ikke er blevet taget alvorligt nok i den tidlige fase i andre lande,” siger han.
At nogle lande tester meget for corona, mens andre tester mindre, er grunden til, at dødelighedstallene er interessante. For selvom der kan være overdødelighed af en række årsager – ofte på grund af influenza, der dog i år med coronaforholdsreglerne er blevet holdt nede – giver tallene et langt mere reelt billede af, hvor alvorligt et samfund er ramt, end de ofte citerede coronasmittetal, der opgøres vidt forskelligt fra land til land
Det gælder for eksempel i nabolandene Holland og Belgien. Umiddelbart har Belgien i forhold til indbyggertal 30 procent flere smittede og over dobbelt så mange døde som Holland. Belgien tester imidlertid dobbelt så meget som Holland og regner også ikke-verificerede, mulige coronadødsfald med i landets coronastatistik. Kigger man på tallene fra Euromomo, har de to lande haft omtrentlig samme overdødelighed indtil videre i år, og de officielle dødstal fra Belgien ligger langt tættere på Euromomos tal end dødstallene fra Holland.
En anden ting, de to lande har til fælles, er høj befolkningstæthed. Og det er igen et overordnet fællespunkt for de fleste af de lande og regioner i Europa, der oplevede betydelig overdødelighed i foråret. Det gælder ud over de to lande for eksempel for England, det nordlige Frankrig og det nordlige Italien. Og ikke mindst gælder det for storbyer rundt om på kontinentet, hvor folk bor tæt.
Lasse Vestergaard fremhæver London, Paris og Madrid, ligesom København har ført an i smittetallene i Danmark.
”Det er helt klart, at befolkningstæthed betyder noget. Samtidig spreder virussen sig fokalt (i lokale brændpunkter, red.), og man har områder med et meget højere kontakttal end landets gennemsnit,” siger han og nævner Bergamo i det nordlige Italien, der i marts havde en overdødelighed på 571 procent og blev kendt for de rystende billeder af militærlastbiler, der fragtede kister med døde ud fra byen, fordi der ikke var plads på kirkegårdene.
Som land betragtet er det dog ikke Italien, der har haft den største overdødelighed. De højeste tal for en enkelt uge er registreret i Spanien og England.
Euromomos hjemmeside opererer ikke med direkte procenttal for overdødelighed, men med en såkaldt z-score, som er en udregningsmodel, der tillader epidemiologerne at sammenligne lande direkte. Når z-scoren kommer over 4, er der tale om ”betydelig overdødelighed”.
Det har i perioder under coronapandemien været tilfældet i 13 af landene og regionerne, nemlig i Belgien, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige samt Nordirland, Skotland, Wales og England.
Derimod har 11 af dem på intet tidspunkt registreret ”betydelig overdødelighed”. Det drejer sig om Danmark, Estland, Finland, de to tyske delstater Hessen og Berlin, Grækenland, Ungarn, Luxembourg, Malta, Norge og Østrig. Euromomo har dog tidligere regnet ud, at der i de 24 lande og regioner samlet set i perioden fra uge 10 til uge 36 har været en overdødelighed på 14 procent
Et land, som Danmark ofte sammenligner sig med, nemlig Sverige, der fra mange sider er blevet kritiseret for en lidt for afslappet tilgang til pandemien, falder i øvrigt i talmaterialet noget udenfor. For mens de lande, der som Sverige har haft en betydelig overdødelighed, beskriver en nærmest klokkeformet kurve med en kraftig stigning, der toppede i uge 14 og 15, efterfulgt af et kraftigt fald, oplevede Sverige en jævn overdødelighed over to måneder, før tallet igen gik ned.
”Sverige er en usædvanlig case. Nu har de faktisk haft en del restriktioner, men har ikke lukket så voldsomt ned som mange andre lande. Umiddelbart fremstår den danske løsning som en af de mest fornuftige, men det er endnu for tidligt at konkludere noget om, hvem der har klaret sig bedst. Der skal vi mere på afstand af pandemien,” siger Lasse Vestergaard.
Med til historien om de høje svenske dødstal hører også, at landet var særligt hårdt ramt med udbrud på plejehjem – og det er en anden faktor i forhold til overdødelighed. For coronavirussen har især vist sig fatal over for ældre eller i forvejen syge mennesker, hvilket også til dels forklarer de voldsomme dødstal i det nordlige Italien, fordi landet har Europas ældste befolkning.
Det giver en slags håb i forbindelse med den bølge to, der lige nu skyller ind over Europa, mener Lasse Vestergaard.
”Man kan håbe på, at dødeligheden bliver lavere, både fordi vi har fået mere viden om og er blevet bedre til at håndtere virussen, og fordi virussen nu i højere grad rammer yngre grupper,” siger Lasse Vestergaard.
Han lægger imidlertid heller ikke skjul på, at meget er gisninger, her hvor vi står midt i pandemien. Det er for eksempel svært at finde en entydig forklaring på, hvorfor de lande, der i løbet af foråret havde haft store udbrud, men i løbet af sommeren kom ned på eller endog under smittetallet i Danmark, nu igen er de lande, der er hårdest ramte? Måske er det noget med befolkningstæthed.
Eller hvorfor nogle lande som eksempelvis Luxembourg og Østrig har registreret relativt mange smittede, men har et forholdsvist lavt dødstal? Måske er det noget med, hvilke aldersgrupper der er blevet ramt.
Eller hvorfor Struer og Jammerbugt er de kommuner i Danmark, der i de seneste tid har haft flest smittetilfælde i forhold til indbyggertal? Måske er det noget med super-intensive lokale udbrud og uheldige omstændigheder.
”Der er rigtig meget, vi endnu ikke ved og forstår om denne pandemi, men der er ingen tvivl om, at den er langt mere dødelig end influenza. Samtidig har coronavirussen en usædvanlig smittespredning, hvor den kan sprede sig meget hurtigt inden for tætte grupper. Den er helt anderledes, end hvad vi tidligere har set,” siger Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.