Overdødelighed på plejehjem afslører skjult coronakrise

Usædvanligt mange plejehjemsbeboere dør, uden at dødsfaldet bliver registreret som relateret til covid-19. Problemet er særligt udtalt i Storbritannien, Spanien, Italien og Frankrig, og mange steder findes der ingen officielle tal for plejesektoren

Plejehjemsbeboere tegner sig for størstedelen af coronadødsfaldene i mange lande. De mest chokerende historier er kommet fra Spanien, hvor billedet er fra, og Italien, hvor der blevet fundet ældre døde eller nødlidende på plejehjem, som var blevet forladt af personalet.
Plejehjemsbeboere tegner sig for størstedelen af coronadødsfaldene i mange lande. De mest chokerende historier er kommet fra Spanien, hvor billedet er fra, og Italien, hvor der blevet fundet ældre døde eller nødlidende på plejehjem, som var blevet forladt af personalet. Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix.

Britiske ældre blev sendt hjem til deres plejehjem efter hospitalsindlæggelser uden at blive testet for covid-19. Det fandt sted, selv efter at det var kendt, at der var en epidemi i gang. Eksemplet bliver brugt som en af forklaringerne på, at britiske plejehjem oplever en markant højere dødelighed i sammenligning med andre år.

Forskere fra London School of Economics anslår, at coronavirussen direkte eller indirekte har forårsaget over 22.000 dødsfald på plejehjem. Ud af 33.614 officielt registrerede coronadødsfald i torsdags var de 12.517 plejehjemsbeboere, som enten var døde på plejehjemmet eller på et hospital.

Billedet går igen i andre europæiske lande. De mest chokerende historier er kommet fra Spanien og Italien, hvor der blevet fundet ældre døde eller nødlidende på plejehjem, som var blevet forladt af personalet.

I Frankrig er der også under coronakrisen konstateret en overdødelighed sammenlignet med de seneste fem år, og langtfra alle dødsfald i plejesektoren bliver testet.

”Det er, som om at en tsunami har ramt bygningen. Det er en katastrofe,” fortæller plejehjemsdirektør Pierre Gouabault til tv-stationen France 24.

Han taler ikke om sit eget plejehjem i Loire-regionen, men om et naboplejehjem, hvor 10 på det tidspunkt var døde, og 19 havde symptomer på at være smittet med covid-19. Herunder flere ansatte samt plejehjemslederen, hvorfor Pierre Gouabault måtte tage over.

Frankrig er et af de lande, som bliver nævnt i rapport om overdødelighed fra LTC, centeret for langtidspleje ved London School of Economics.

”Der er voksende internationale beviser på, at beboere på plejehjem er særligt udsatte for alvorlige covid-19infektioner, og at de som konsekvens oplever en højere dødelighed. Der er også talrige eksempler fra disse lande på, at der er mangel på pladser på plejehjem, fordi der ikke nok personale enten på grund af sygdom, eller at personale er sendt i selvkarantæne,” hedder det i rapporten, som senest er opdateret den 3. maj.

Her fremhæves det videre, at der ikke findes officielle tal for plejesektoren i nogle af de hårdest ramte lande som Italien, Spanien, Storbritannien og USA, fordi de officielle data enten er ufuldstændige eller vanskelige at fortolke.

I officielle opgørelser fremstår Belgien som verdens hårdest ramte land, når det kommer til andelen af coronadødsfald. Men det hænger sammen med, at alle potentielle smittede bliver talt med. Er der den mindste mistanke, så bliver covid-19 registreret som en medvirkende årsag. Trefjerdedele af de registrerede døde plejehjemsbeboere er således ikke blevet testet, men alligevel registreret som coronaofre.

”Nogle lande tæller kun de dødsfald, som forekommer på hospitalerne, andre tæller kun de tilfælde, hvor patienten var blevet testet positiv, mens andre, der dør af covid-19, men ikke er blevet testet, ikke regnes med,” har epidemiologen Yves Coppieters fra De Frie Universitet i Bruxelles tidligere forklaret til Kristeligt Dagblad.

I Italien er Lombardiet den hårdest ramte region, og her tales om mulige retssager mod den lokale regering. Da krisen i marts var på sit højeste, besluttede den lokale regionsregering at sende coronapatienter, der ikke var alvorligt syge, på plejehjem. En beslutning, som brancheforeningen for plejehjem ifølge avisen Il Post kaldte ”at lege med tændstikker ved siden af en høstak”.

En tilsvarende debat udspiller sig nu i Storbritannien, hvor regeringen er under kritik for tidligt i forløbet at have sagt, ”at det var meget usandsynligt, at plejehjemsbeboere ville blive smittet”, selvom den i 14 dage havde vidst, at der var en risiko.

”Plejehjem skulle have været identificeret som en højrisikogruppe, før smitten begyndte at brede sig i samfundet, med en omfattende plan for at skærme beboere og ansatte med beskyttelsesudstyr, test og støtte, hvilket vi nu på tragisk vis har set, har manglet,” lyder kritikken fra Labours sundhedsordfører Liz Kendall ifølge avisen The Daily Mail.

Tallene indikerer omfanget, men er ikke direkte sammenlignelige på grund af forskellige opgørelsesmetoder. Andelen er ikke et udtryk for, hvor hårdt et land er ramt af covid-19, men hvor stor andel af de registrerede dødsfald, der rammer plejehjemsbeboere.

* Svenske tal omfatter kun Stockholm

** Ungarn har en lavere andel af befolkningen på plejehjem