Et ordsprog lyder, at én ulykke sjældent kommer alene. Det er lige nu en tragisk realitet i en række lande i det østlige Afrika, der ikke blot oplever en stigning i antallet af coronasmittede, men hvor også 1,3 millioner mennesker er berørte af historisk voldsomme regnmasser, oplyser FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender, Ocha. Værst ramt er Kenya, Uganda, Somalia, Etiopien, Djibouti, Burundi og Rwanda, hvor i alt 481.000 mennesker menes at have forladt deres hjem for at søge i sikkerhed.
I et blikskur på Nduru-egnen i Kenya sidder den 75-årige Margareth Kwach sammen med 21 andre, hvis hjem ligesom hendes er kollapset under oversvømmelserne. Selvom situationen er kritisk, er hun mest af alt lettet. Lettet over, at det lykkedes hende og familien at overleve den stormflod, der uventet ramte deres landsby.
”Jeg takker Gud for at give os et sted at hvile hovedet om natten i denne tid,” siger hun til den kenyanske avis Daily Nation og fortsætter:
”Vi er dog mest bekymrede for, at de kolde nætter og angrebene af myg bliver årsag til sygdom hos de mindre børn”.
Selvom Margareth Kwach har fundet midlertidig ly, er det langtfra ensbetydende med, at faren er afblæst. I en coronatid, hvor hovedreglen for at undgå smittespredning lyder ”hold afstand”, kan det få fatale følger, når mange mennesker stimler sammen på tomme skoler, i blikskure, kirker, moskéer og andre robuste bygninger.
Det fortæller områdeansvarlig for Afrika i Red Barnet, Jakob Eilsøe Mikkelsen.
”I statistikkerne ser smittetallet i den østlige del af Afrika ikke voldsomt ud, men alle, der kender til den del af verden, ved, at teststrategierne ikke er nær på niveau med det, vi har i Danmark. Der er derfor med stor sandsynlighed en kæmpe underskov af coronasmittede uden for statistikken. Oversvømmelserne i sig selv gør det meget sværere at opretholde en nogenlunde hygiejne, og nu hvor folk tvinges sammen på små arealer, er det så godt som umuligt at holde afstand og vaske hænder,” siger han.
Ifølge Red Barnet er cirka halvdelen af dem, der nu er blevet hjemløse, børn. Organisationen frygter, at den nuværende situation ikke blot får drastiske konsekvenser på kort sigt, men også langt ude i fremtiden for børnene.
”Afgrøderne er mange steder ødelagt af oversvømmelserne, og uden import af varer og med en global økonomisk krise oveni som følge af corona vil de fattigste familier rammes enormt hårdt. Der er flere lag af humanitære udfordringer i spil, og vi frygter, at den fremgang, vi i de senere år har set for de fattigste børn, nu vil lide et voldsomt tilbagefald,” siger Jakob Eilsøe Mikkelsen.
Oversvømmelserne skyldes primært klimaforandringer, forklarer professor og ph.d. i klimaforandringer og grøn omstilling Anthony Nyong fra Den Afrikanske Udviklingsbank, som forudser, at de enorme vandmasser i regntiden kun vil blive intensiveret i fremtiden.
”Det afrikanske kontinent er enormt sårbart over for klimaforandringer, og særligt i den østlige del af Afrika har klimaforandringerne allerede store konsekvenser. Befolkningens primære beskæftigelse er landbrug og dyrehold, og når oversvømmelserne bliver hyppigere, ødelægges en stor del af de lokales indtægtskilder. Dyrene drukner, og markerne oversvømmes, samtidig med at landsbyer ødelægges af vandmasserne,” siger han.
Og det er ikke kun en katastrofe for befolkningerne, mens oversvømmelserne står på. Det forklarer regional direktør for den humanitære organisation Action Against Hunger på Afrikas Horn og i Østafrika Hajir Maalim.
Han fortæller, at vandstanden i Afrikas største sø, Victoriasøen, nu er målt til at være den højeste siden 1964, og det fugtige miljø, som de øgede vandmasser skaber, bekymrer ham.
Det er nemlig optimalt for udklækning af både malariamyg og græshoppers æg, og oversvømmelserne kan derfor betyde, at det østlige Afrika endnu engang skal opleve en plage på linje med den, der ødelagde afgrøderne og dermed levebrødet for millioner af afrikanere for blot et par måneder siden.
”Sideløbende med coronakrisen forudser vi, at invasionen af græshopper denne sommer bliver den værste nogensinde. Vi forventer, at græshoppesværmenes hærgen vil være på sit højeste i juli – på samme tid som vi forventer, at coronasmitten vil toppe i det østlige Afrika. Det vil få uoverskuelige konsekvenser og vil højst sandsynligt være årsag til en ny sultkatastrofe,” siger Hajir Maalim.