Princippet om privatlivets fred er under massivt pres i USA. Det mener mange amerikanske iagttagere i slipstrømmen af nye afdækninger om efterretningsmyndighedernes omfattende overvågning af borgernes elektroniske kommunikation.
Ifølge aviserne The Guardian og Washington Post, der har fået adgang til hemmelige retskendelser og andre dokumenter, har forbundspolitiet FBI og efterretningstjenesten National Security Agency, NSA, indsamlet enorme mængder data om borgerne fra det store amerikanske teleselskab Verizon og fra internetgiganter såsom Google, Apple og Facebook. Overvågningen forbindes med den såkaldte Patriot Act (patriotloven), som i 2001 udvidede myndighedernes beføjelser i kampen mod terror.
Nyheden om den omfattende overvågning genåbner nu den lidenskabelige amerikanske debat om balancen mellem privatlivets fred og hensynet til den nationale sikkerhed.
Repræsentanter for regeringen forsvarer overvågningen med, at den er et nødvendigt og værdifuldt redskab i terrorbekæmpelsen, men borgerrettighedsaktivister og mange førende meningsdannere udtrykker stor harme over det, som de opfatter som en grov krænkelse af centrale amerikanske frihedsprincipper.
I en opsigtsvækkende lederartikel undsiger avisen New York Times præsident Barack Obama, der engang lovede gennemsigtighed og ansvarlighed.
LÆS OGSÅ:Den amerikanske drøm er i forfald
Regeringen har mistet al troværdighed på dette område. Obama beviser den selvindlysende sandhed, at den udøvende gren vil bruge enhver magt, den gives, og sandsynligvis misbruge den, lyder det i lederen. Borgerretsgruppen American Civil Liberties Union, ACLU, kalder overvågningen hinsides Orwellsk.
Det er et yderligere bevis på i hvilken udstrækning grundlæggende demokratiske rettigheder i hemmelighed afstås til krav fra efterretningsagenturer, der ikke står til ansvar, siger Jameel Jaffer, der er juridisk direktør i ACLU.
Ifølge The Guardian indsamler NSA hver dag data om samtlige telefonopkald foretaget af millioner af amerikanske Verizon-kunder, men lytter ikke med på opkaldene.
Praksissen muliggøres af en hemmelig retskendelse, der pålægger teleselskabet at udlevere information om telefonnumre, opkaldenes varighed og mobiltelefoners geografiske placering.
Internetovervågningen sker under et tophemmeligt antiterrorprogram, som går under kodenavnet PRISM, og som ifølge Washington Posts kilder giver FBI og NSA direkte adgang til ni store internetselskabers computerservere, hvor de kan hente e-mails, billeder, lyd- og videosamtaler samt andre dokumenter. Flere af de pågældende selskaber afviser imidlertid at kende til programmet.