Hvor ødelæggende er skandalen for Oxfam?
Potentielt kan den være meget skadelig. De har ikke håndteret den specielt godt, og der er mange faldgruber i den måde, de har reageret på. Det rejser nye spørgsmål om, hvordan de har undersøgt sagerne, og hvordan de har håndteret information fra ansatte, der vidste, hvad der gik for sig. Deres ordvalg er også problematisk. Når de har en fremtrædende direktør, der siger, at det ikke er så slemt som at myrde børn, viser det, at de ikke har forstået, hvor alvorlig sagen er.
Oxfam forsøger at komme skandalen til livs ved at undskylde og love nye undersøgelser, men er løbet kørt?
Den har gjort for lidt, og det er sket for sent, hvis organisationen skal slippe uskadt. Den er allerede skadet. Det, den forsøger nu, er ikke en kamp for sin overlevelse, men at fokusere på alt det gode arbejde, som den gør, og flytte fokus fra de forfærdelige sager. Men det er et svært terræn at manøvre rundt i. Medieomtalen handler ikke længere kun om, hvad der er sket i Haiti, men om hele nødhjælpsdagsordenen.
Hvad er konsekvenserne for den britiske nødhjælpsbranche?
Alle organisationer er i gang med at se på, hvad de ved om deres ansatte, og om der er andre skeletter i skabet. De håber, at de ikke bliver beskyldt for noget tilsvarende, men det er klart, at omtalen af Oxfam smitter af på dem. De er alle ved at gennemgå deres procedurer, så de ved, hvordan de skal håndtere tilsvarende sager. Red Barnet, som jo arbejder med børn, har allerede de planer, men det gælder ikke for alle, og det kan blive nogle dyre lærepenge.
Vil det føre til et øget politisk pres fra de fløje, der er i forvejen er kritiske over for omfanget af britisk nødhjælp og udviklingsstøtte?
Det er der, den virkelige fare ligger. Selvom der ikke er nogen sammenhæng, kan det udfordre den jernring, som regeringen ellers har lagt om de 0,7 procent af bruttonationalproduktet, der går til nød- og udviklingshjælp. Det, vi ser her i Storbritannien, er, at der nu er støtte til at udfordre de 0,7 procent.