Prøv avisen

På besøg hos Islamisk Stat: Vi har undervurderet, hvor farlige de er

Jürgen Todenhöfer i samtale med et par IS-krigere, som var med til at indtage den irakiske storby Mosul i 2014. Den ene sagde til den tyske journalist, at han vil dræbe ham, når Islamisk Stat kommer til Tyskland: ”Vi er fjender. Tag ikke fejl af det.” – Foto: juergentodenhoefer.de

Som den første vestlige journalist rejste den tyske ekspolitiker Jürgen Todenhöfer til terrorens hjerte i Islamisk Stat. Selvom det selvudnævnte kalifat smuldrer, bliver bevægelsen farligere for Vesten, mener han. Todenhöfers bog om rejsen er nu udkommet på dansk

Jürgen Todenhöfer rakte den unge IS-kriger hånden til afsked, men krigeren nægtede at tage den og sendte i stedet den tyske journalist et tilintetgørende blik. De stod ved Mashki-porten i Mosul, og krigeren og hans kammerat, som lignede filmhelten Rambo, havde deltaget i erobringen af byen tidligere på året i 2014. Ved Allahs hjælp havde det taget færre end 300 IS-krigere godt fire dage at jage 24.000 irakiske soldater på flugt, fortalte de Jürgen Todenhöfer. Men de havde et par yderligere bemærkninger til journalisten, inden han gik. Noget, der virkelig lå dem på sinde. Når krigerne kom til Tyskland, ville han og hans voksne søn Frederic være de første, de ville dræbe. De vidste, hvordan de ville finde dem, fortalte de. Den unge kriger førte pegefingeren hen over sin hals:

”Vi er fjender. Tag ikke fejl af det. Selv kaliffens garanti kan ikke ændre det.”

Da Jürgen Todenhöfer og hans søn Frederic siden kiggede på nogle fotografier taget på stedet efter mødet med de to krigere, opdagede de, at den ene kriger stod lige bag sønnen og sigtede på hans hoved med sit M16-maskingevær.

”Jeg tror, vi har undervurderet, hvor ekstremt farlige de er,” fortæller den i dag 76-årige Jürgen Todenhöfer.

Som den første vestlige journalist rejste det forhenværende tyske forbundsdagsmedlem for det kristeligt demokratiske CDU i 2014 til Islamisk Stat i Syrien og Irak. I bagagen havde han en tvivlsom kontrakt med kaliffen al-Baghdadis stempel, der skulle sikre, at han, hans søn og en tredje ledsager slap ud igen med hovedet og livet i behold. Og hvis det viste sig, at IS ville behandle den kristne tysker, som de har behandlet andre kristne i terrorstaten, skulle en æske selvmordspiller sørge for, at terroristerne ikke fik lov til at bestemme, hvordan han og sønnen skulle dø.

Besøget har han skildret i bogen ”Ti dage i Islamisk Stat – en rejse ind i terrorens gåde”, som nu er udkommet på dansk.

Læs uddrag af bogen her: Tysk journalist: Sådan var mine ti dage hos Islamisk Stat

Siden har den internationale koalition af 60 lande lagt pres på terrorbevægelsen, som de seneste år har spredt skræk med sine halshugninger og brutale fremfærd over for religiøse mindretal. Men selvom det selvudnævnte islamiske kalifat er ved at smuldre, bliver Islamisk Stat ikke mindre farlig, tværtimod, mener Jürgen Todenhöfer.

”Mange flere af deres krigere vil komme til Europa. Faren vil kun blive større af, at de mister terræn, for så skal de ikke længere bruge ressourcer på at forsvare og administrere et territorium. Mange er enten allerede flygtet eller vil flygte fra Irak, og de vil forsøge at rejse til andre konfliktfyldte områder eller til forskellige lande i Vesten, hvis de kan skaffe sig en ny identitet,” siger han.

”De vil fortsætte med at spille en vigtig rolle som undergrundsbevægelse under et hvilket som helst navn, de vil fortsætte med at begå terrorangreb, og de vestlige supermagter vil få svært ved at forhindre det.”

Jürgen Todenhöfer er en omdiskuteret person i Tyskland, og dele af tysk presse kritiserede ham, da han flere gange i 2012 mødtes med den syriske præsident, Bashar al-Assad, dels for at interviewe ham til tysk tv, dels for at forsøge at skabe kontakt mellem ham og den amerikanske regering. Skal man finde sandheden, skal man tale med begge parter i en konflikt, er hans mantra. Derfor ville han også selv besøge Islamisk Stat, og efter måneders forberedelse tog terroristerne imod ham via en illegal grænseovergang i Tyrkiet, fordi flere af hans bøger er oversat til arabisk, og de derfor havde en vis tillid til ham, fortæller han.

Den terrorstat, der mødte ham, mens han konstant var under bevogtning af IS-krigere, havde intet at gøre med de løfter om lyksaligheder, som propagandavideoerne havde lovet deres krigere. Islamisk Stats officielle rejseguide lover middelhavsklima og kosmopolitisk stemning, men de fleste jihadistiske rekrutter levede snarere en ensom tilværelse i usle lejligheder, fortæller han.

”Deres propaganda om deres store kalifat er en stor løgn. Det har aldrig været paradis på jord for muslimer. Måske for nogle af krigerne i de første par uger, men det er det. Selvom de gjorde alt for at behandle os som gæster, spiste vi ofte på det bare gulv, maden var ringe, elektriciteten kom og gik, og vi sov i ødelagte senge eller i vores medbragte soveposer på gulvet,” siger han.

Den kyniske handel med kvindelige slaver eksisterer, og IS betragter det ikke som voldtægt at tvinge en slave til sex, fortalte Todenhöfers kontakperson under rejsen, Abu Qatadah, som tidligere hed Christian David Emde og voksede op som protestant i Tyskland. De færreste krigere får dog drømmen om en jomfru opfyldt. En anden guide fortalte om en ven, der beklagede sig, fordi han måtte sælge sin Kalasjnikov for at kunne købe sig en yazidi-slave for 1500 dollar. Efter at være sendt til en skønhedssalon, flygtede hun fra ham.

”Propagandaen fortalte unge mænd, at de ville få kvinder, når de kom til Islamisk Stat. Men sandheden er, at de fleste krigere ikke har råd til at forsørge en kvinde,” siger Jürgen Todenhöfer.

Var det ikke for de sorte IS-flag alle vegne, kunne det imidlertid være svært for ham at forestille sig, at han befandt sig midt i terrorens hjerte. I den syriske by Raqqa havde IS tidligere korsfæstet mennesker og spiddet hoveder på stager, men ethvert spor af henrettelserne var væk. Ligeledes var Mosul, terroristernes højborg i Irak, som den internationale koalition for tiden forsøger at indtage, livlig og larmende som enhver storby i Mellemøsten, og på tv vistes propagandavideoer med velgørende IS-aktiviteter, hvor krigere uddelte legetøj og skolebøger til piger og mad til de fattige.

Sprækkerne i det totalitære system viste sig dog hurtigt, som da en mand diskret gjorde fagter til Jürgen Todenhöfer, da ingen betragtede ham, for at signalere, at deres økonomi var elendig. Påstanden om at have skabt en islamisk retsstat blev også punkteret, da kontaktpersonen Abu Qatadah tilbød den tyske journalist at overvære en vilkårlig henrettelse: ”I skal bare sige til. Jeg kan endda selv klare det. Men hvad foretrækker I: en kurder eller en shia?”.

Hvis terroristerne blev slået ud af de triste forhold, de levede under, lod de sig ikke mærke af det. En lyshåret svensker kaldte den irakiske storby Mosul for ”mit jordiske paradis; den bedste tid i mit liv”, og en irakisk kriger, som havde mistet begge sine ben i kamp, ventede kun på at få sine træproteser, så han kunne kæmpe igen: ”Inshallah! Når jeg kommer til at gå igen, vil jeg kæmpe til det sidste, inshallah!”. En tysk kriger, Abu Loth, som fulgte Todenhöfer under rejsen, sagde: ”Det betyder intet, hvor få krigere vi er. Vi ved, at til sidst vil vi sejre. Om et år eller to kan vi forhandle en fredsaftale med Vesten, og Vesten vil bryde sammen. Det har profeten Muhammed forudsagt.”

Islamisk Stat er så ekstremt farlig, fordi terrorbevægelsen har skabt en meget simpel ideologi, der fremstiller bevægelsen som den store befrier af islam og undertrykte muslimer, siger Jürgen Todenhöfer:

”Det er en fortælling om David og Goliat, om de gode mod de onde, og den appellerer til en masse unge mennesker, som aldrig før har følt sig vigtige, og som er klar til at kæmpe til døden.”

Forestillingen om Vesten som den store Goliat, der før eller siden vil falde, er dog ikke kun fremherskende blandt IS-krigere, men vokser også blandt civilbefolkningen i det selvudråbte kalifats områder i takt med Vestens bombninger, mener Jürgen Todenhöfer.

På et hospital mødte han en ældre lastbilchauffør, som var blevet såret under et droneangreb. 20 civile var blevet dræbt af kanonild, fortalte han. Og han havde ikke engang noget at gøre med IS, lød det bittert. Alle kunne berette om hospitalsfolk, kvinder, børn, som var blevet dræbt af droner eller bombefly.

Jürgen Todenhöfer var selv tæt på at blive offer. En eftermiddag, da han og sønnen ventede uden for deres logi, mens IS-krigere bar våben fra et køretøj og ind i et hus, begyndte to amerikanske bombefly at kredse omkring området, som om de kun ventede på at udvælge deres mål. Alle krigerne flygtede og forsvandt ud af syne. Todenhöfer og sønnen Frederic stod naglet til jorden og mærkede kvalmen trænge sig på.

”Hvis du kan høre raketten, er du død,” tænkte Todenhöfer. På en bane lidt derfra spillede nogen fodbold og ænsede ikke flyene. Det kan være vores redning, for amerikanerne bomber vel ikke en fodboldbane? tænkte han. De to tyskere løb derover og satte sig med en følelse af lettelse. Flyene blev ved med at kredse rundt over dem, og først da mørket faldt på, gik Todenhöfer og sønnen tilbage til husene for at finde de flygtede krigere.

”I Vesten siger vi, at vi bomber deres hovedkvarterer, men terrorister har ikke hovedkvarterer. De opholder sig blandt civile, så når vi bomber dem, bomber vi civile,” siger han.

”Vestens krige mod terrorisme har altid være katastrofale, og heller ikke den nuværende koalition, der bomber IS, vil opnå et påstået mål om at tildele terrorismen et dødeligt slag. Frem for alt vil de dræbe flere civile end terrorister, og disse bombardementer skaffer dagligt sunni-terroristerne fra IS nye krigere. Scenerne er grufulde, og de arabiske medier bringer modsat de vestlige detaljerede reportager,” siger han og henviser til en 16-årig pige, han mødte i Afghanistan, som havde mistet sine forældre, da deres hus var blevet bombet. Hun ville gerne møde USA’s konge og spørge ham om én ting: Hvad har jeg gjort dig?

”Det er sådan, vi skaber terrorister,” siger Jürgen Todenhöfer.

”Krig er de riges terrorisme; terrorisme er de fattiges krig. Jeg har til dato ikke fundet kvalitative forskelle,” siger han.

Terroristerne i Mellemøsten forsvinder først, når vi holder op med at bekrige dem, mener den forhenværende CDU-politiker.

”Hvis vores krige er årsagen til terrorisme, skal vi stoppe vores krige. Tallene viser med al tydelighed, at det er tilfældet. Se blot på Afghanistan i 2001 eller Irak i 2003. Antallet af terrorister i Mellemøsten eksploderede. På Osama bin Ladens tid var der nogle få hundrede internationale terrorister. I dag er der mere end 100.000,” siger han med henvisning til den nu dræbte al-Qaeda-leder.

Irak endte i kaos, da amerikanerne trak sig ud, så det kan virke lidt naivt. Er det virkelig så simpelt?

”Der findes ikke noget bedre alternativ. IS er et barn af Irak-krigen, og på mange måder er skaden allerede sket. Hverken amerikanerne eller briterne er i stand til at bekæmpe disse terrorister. De eneste, der kan det, er Iraks egen sunni-muslimske befolkning. Irakiske sunni-ledere har uden held foreslået den amerikanske præsident, Barack Obama, at de gjorde arbejdet og satte ind mod IS. Da de blev marginaliseret af landets shia-muslimer efter Saddam Husseins fald, valgte de IS som det bedste af to onder. Men de ønsker kun at blive genintegreret i det politiske liv, og der er ikke andre, der vil kunne stoppe denne krig.”

Læs et uddrag af bogen ”Ti dage i Islamisk Stat – en rejse ind i terrorens gåde”.

Den tyske ekspolitiker Jürgen Todenhöfers bog om rejsen til Islamisk Stat er nu udkommet på dansk. Foto: Frederic Todenhöfer.