På besøg i propagandakrigens maskinrum

Nyhedsmedier er blevet en slagmark i en informationskrig mellem Rusland og Vesten, der handler om at sætte den internationale dagsorden. Hos Ruslands største statsejede medie, Sputnik, afviser man al snak om falske nyheder. Det gælder derimod om at levere et alternativt perspektiv til det verdensbillede, som vestlige medier tilbyder

På det statsejede russiske medie Sputnik arbejder journalister i døgndrift på kontorer over hele verden. Her er det hovedkvarteret i Moskva. –
På det statsejede russiske medie Sputnik arbejder journalister i døgndrift på kontorer over hele verden. Her er det hovedkvarteret i Moskva. – . Foto: Jakob Houmann Mortensen.

”Jeg ved, at vi i de vestlige lande bliver kritiseret for at presse på for en russisk agenda, og det gør vi jo tydeligvis også. Vi bliver finansieret af den russiske regering, så hvorfor skulle vi presse på for en amerikansk agenda?”.

Det retoriske spørgsmål bliver stillet af Anton Anisimov, vicechefredaktør på nyhedsmediet Sputnik.

”Det vil jo ikke give nogen mening,” tilføjer han.

Kristeligt Dagblad er sammen med omkring 40 andre journalister fra 23 lande in- viteret indenfor hos Sputnik i Moskva, som er et nyhedsmedie kontrolleret af Rossija Segodnja, Ruslands største statsejede medie. En rundtur på Sputnik giver et indtryk af nyhedsmediets ambitioner. Her arbejder flere hundrede journalister i store åbne kontorlandskaber blandt kæmpe lystavler og flimrende tv-skærme med breaking news.

Vasilij Pusjkov, som er leder af Sputniks internationale projekter, forklarer, at det er Sputniks ambition at udfordre de største nyhedsbureauer såsom Associated Press, AFP og Reuters.

Blandt andet derfor har det statskontrollerede nyhedsbureau Rossija Segodnja og Sputnik for tredje år i træk inviteret yngre udenlandske journalister til Rusland for ”at fremme udviklingen og forbedringen af sociale, forretningsmæssige og videnskabelige bånd mellem Rusland og fremmede lande,” som der står i invitationen.

”Der er stadigvæk så mange misforståelser,” siger Vasilij Pusjkov og lader forstå, at opholdet skal ses som en kulturel udveksling, der skal nedbryde fordomme.

Journalister fra blandt andet Iran, Cuba, Kina, Vietnam, Marokko, Tunesien og en række østeuropæiske lande er ankommet. Bemærkelsesværdigt nok er kun tre vesteuropæiske lande repræsenteret, nemlig Italien, Portugal og Danmark, og det er også herfra, de mest kritiske spørgsmål dukker op undervejs.

Sputnik blev lanceret i 2014 som et modsvar til de vestlige mediers internationale dominans og henvender sig til et internationalt publikum ligesom den statsejede russiske tv-kanal RT, det tidligere Russia Today (Rusland i dag). Både Sputnik og RT bliver af EU og USA anset som russiske propagandakanaler, og de to medier er især kommet i vestligt søgelys efter mistanken om russisk påvirkning af det amerikanske præsidentvalg i 2016. I februar i år beskyldte Nato Rusland for at eskalere informationskrigen ved blandt andet at sprede falske historier igennem Sputnik og RT. Avisen The New York Times kalder i en artikel fra september de to medier for et af det 21. århundredes mest magtfulde informationsvåben, og i slutningen af oktober valgte det sociale medie Twitter at forbyde både RT og Sputnik at reklamere på sin platform.

Vicechefredaktør Anton Anisimov fortsætter sin forklaring om Sputniks russiske agenda og understreger sin pointe med et tænkt eksempel:

”Du er ejer af et stort firma, og på et tidspunkt beslutter du dig for at tilføre det noget politisk indflydelse, så du starter et nyhedsmedie. Det kan være en hjemmeside, en avis, radio- eller tv-kanal. Du bliver ved med at finansiere dette medie, men så en dag læser du i din egen avis, at der står, at din virksomhed er noget møg. Giver det nogen mening? Nej, det gør det ikke,” svarer han og forklarer, at det samme gælder en medievirksomhed.

Underforstået, at man som medievirk-somhed selvfølgelig ikke bider den hånd, der fodrer én.

Anton Anisimov understreger samtidig, at Sputnik driver lødig journalistik og ikke spreder falske nyheder, såkaldte fake news. Det russiske mediemarked er så udviklet med adskillige statskritiske medier, at det ville blive lækket, hvis Sputnik forsøgte at tilbageholde informationer eller sprede falske historier, forklarer han.

Du siger, at I presser på for en russisk agenda. Hvad betyder det mere konkret? Og mener du dermed, at de vestlige medier også har en bevidst vestlig agenda?

”Hørte du overhovedet, hvad jeg lige har sagt?”, svarer Anton Anisimov på Kristeligt Dagblads opfølgende spørgsmål.

”Jeg kan godt tale langsommere, hvis du har svært ved at forstå, hvad jeg siger. Ellers gentager jeg det lige igen. Jeg sagde jo lige, at vi bliver finansieret af den russiske regering, og eksemplet, som jeg kom med, skulle vise, at det ikke ville give nogen mening for os at presse på for en anden agenda end den russiske,” siger han og fortsætter:

”Vi prøver at være så objektive som muligt. Der er helt klart en grænse for den journalistiske kvalitet, som vi ikke vil krydse. Jeg har alene i år fyret tre eller fire mennesker, fordi de begik faktuelle fejl, og det var ikke folk, som bevidst forsøgte at skabe propaganda; der var tale om ærlige fejl,” siger vicechefredaktøren.

”Og for at svare på dit andet spørgsmål: Ja, selvfølgelig. Jeg mener helt klart, at alle andre nyhedsmedier – finansieret af enten regeringer eller store virksomheder – forsøger at presse en bestemt dagsorden igennem. En virksomhed som BBC presser da helt sikkert på for en britisk dagsorden, ligesom CNN presser på en for en amerikansk,” siger han.

Der er ingen tvivl om, at både Sputnik og RT er skabt som propagandakanaler, vurderer Lars Kabel, der som lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har forsket i både russiske medier og danske mediers dækning af Rusland.

”Det er uden tvivl deres formål,” understreger han og uddyber, at Sputnik bliver anset for at være den mest propaganderende af de to.

Det er dog ikke ensbetydende med, at RT og Sputnik bevidst forsøger at destabilisere Vesten igennem deres nyhedsdækning, som de bliver beskyldt for, forklarer han.

”Hvorvidt de er bevidst destruktive, mener jeg ikke, man kan finde empirisk belæg for,” siger Lars Kabel, som dog heller ikke vil afvise, at det er tilfældet.

Han understreger, at selvom nyhedsindholdet kan karakteriseres som propaganda, bør man skelne mellem fake news og den form for journalistik, der bedrives af Sputnik og RT, og som ikke nødvendigvis er decideret usand.

”Systematisk spredning af fake news for at underminere vestlige værdier er noget helt andet end det, RT og Sputnik laver,” siger han.

Ofte tager nyhederne på RT’s og Sputniks platforme udgangspunkt i ekstreme og enkeltstående historier fra Vesten, som derved giver et skævt billede af, hvad der foregår i de vestlige samfund, forklarer han, men de vestlige medier er også gode til at vinkle deres historier på ekstremer og fremstille Rusland på en måde, som passer ind i en vestlig fortælling.

Derfor advarer Lars Kabel imod ”en farlig eskalering” af den ”dæmoniserende mediedækning”, som han ser fra både russisk og vestlig side.

På Sputnik mener man dog ikke, at man bedriver propaganda. Ifølge Vasilij Pusjkov er begrebet et levn fra den kolde krig og giver ingen mening i dag, hvor der eksisterer et mere mangfoldigt mediebillede.

”Mennesker over hele verden har adgang til så mange kilder til information, som de har tid til, så grundlæggende kan propaganda i sin form og definition ikke eksistere, for man kan altid krydstjekke enhver information. Så hvad er pointen med at lave propaganda?”, siger chefen for mediets internationale projekter.

Og Sputniks grundlæggende pointe undervejs i det tætpakkede program for de gæstende journalister er: Sputnik leverer et alternativt perspektiv til det dominerende billede, som vestlig mainstream-journalistik tilbyder. Derfor skal man både orientere sig i vestlige og ikke vestlige medier for at få et mere korrekt billede af virkeligheden, forklarer Oleg Sjtjedrov, en tidligere Kreml- korrespondent for nyhedsbureauet Reuters, som leder et undervisningsprogram for journalister på Sputnik.

”Sandheden er at finde et sted imellem,” siger han.

I løbet af indeværende år har både RT og Sputnik blandt andet fået meget kritik rundt om i de europæiske hovedstæder for at give betydelig taletid til højrenationale politikere som for eksempel Marine Le Pen i Frankrig og Geert Wilders i Holland, og den taletid, som RT og Sputnik gav Ukip-lederen og EU-modstanderen Nigel Farage op til sidste års Brexit-folkeafstemning, fik efterfølgende et udvalg i det britiske parlament til at udgive en rapport, som advarede om, at udenlandske regeringer havde forsøgt at påvirke valget, skriver The New York Times i en artikel fra september.

Og under et pressemøde med den russiske præsident, Vladimir Putin, i slutningen af maj kaldte den nyvalgte franske præsident, Emmanuel Macron, både RT og Sputnik for ”indflydelsesagenter”, der havde spredt fake news og løgnagtig propaganda om ham. I præsidentvalgkampens slutspurt havde han med samme begrundelse forbudt både Sputnik og RT medieadgang til sit kampagnehovedkvarter.

Men alt dette stiller Sputnik sig undrende over for, for nyhedsmediet har ikke modarbejdet den franske præsident, forklarer Anton Anisimov.

”Lad os lige få noget på det rene. Jeg har aldrig modtaget et telefonopkald fra Kreml, hvor jeg er blevet bedt om at dække det franske valg på en bestemt måde,” siger han.

”Jeg har aldrig modtaget et telefonopkald fra Kreml, hvor jeg er blevet bedt om at dække det franske valg på en bestemt måde,” siger vicechefredaktør på Sputnik, Anton Anisimov (th.) til en briefing med udenlandske journalister. Ved siden af ham er det Vasilij Pusjkov, som er leder af Sputniks internationale projekter. –
”Jeg har aldrig modtaget et telefonopkald fra Kreml, hvor jeg er blevet bedt om at dække det franske valg på en bestemt måde,” siger vicechefredaktør på Sputnik, Anton Anisimov (th.) til en briefing med udenlandske journalister. Ved siden af ham er det Vasilij Pusjkov, som er leder af Sputniks internationale projekter. – Foto: Jakob Houmann Mortensen

”Vi har interviewet forskellige sider for at dække historien,” siger vicechefredaktøren og påpeger, at Sputnik både er blevet beskyldt for at være venstreorienteret og højreorienteret af vestlige medier og politikere.

I 2015 lancerede EU en ny specialenhed, kaldet East Stratcom Task Force, som har til opgave at bekæmpe, hvad EU anser for russisk propaganda og desinformation, men enheden er selv blevet anklaget for at føre propaganda. Ifølge Lars Kabel er det, fordi at East Stratcom Task Force har en dobbeltrolle, idet enheden både analyserer eksempler på fake news og kraftigt vinklet journalistik fra Rusland, samtidig med at den har en pr-opgave eksempelvis i forhold til, hvordan krigen i Ukraine formidles.

”Så EU har også et propagandahensyn,” påpeger han.

I det russiske udenrigsministerium i Moskva er man ligesom i EU på vagt over for udenlandske medier, som man mener, udgør en trussel ved at sprede misinformation. Derfor har ministeriets pressetjeneste også oprettet en specialenhed kaldet Digitalt Diplomati, der skal bekæmpe spredningen af fake news om Rusland og forsøge at komme ud med den russiske regerings budskaber via hjemmesider og sociale medier. Det forklarer Sergej Nikolajevitj Nalobin, som er chef for Digitalt Diplomati.

”Vi ser denne del af vores arbejde som en ret til at svare, som vi nogle gange får frataget af forskellige udenlandske journalister. Med denne informationskampagne er det vigtigt, at vi bliver ved med at hæve stemmen i forsvar for Rusland, det russiske folk og for Ruslands udenrigspolitik. Vi bliver nødt til at forklare vores holdninger.”

Han afviser, at udenrigsministeriets pressetjeneste har et direkte samarbejde med Sputnik og understreger, at mediet ikke har nogen særstatus i ministeriet.

”Sputnik får ingen hemmelige instrukser eller særlige informationer fra os.”

Han er enig i, at den stigende mistillid mellem Vesten og Rusland er et alvorligt problem og understreger, at den eneste måde at genskabe tilliden er ”gennem samtale og gensidigt engagement”.

”Vi prøver igennem vores digitale diplomati at give vores mening til kende og vise vores side af sagen. Vi mener, at den eneste vej er at lytte til hinanden,” siger Sergej Nikolajevitj Nalobin.

Kristeligt Dagblad rejste til Moskva efter invitation fra Rossotrudnitjestvo, en føderal myndighed under det russiske udenrigsministerium.

Det russiske udenrigsministerium har ligesom EU oprettet en specialenhed, der skal bekæmpe spredningen af fake news. Det russiske udenrigsministeriums pressetjeneste holder til i bygningen her i Moskva. –
Det russiske udenrigsministerium har ligesom EU oprettet en specialenhed, der skal bekæmpe spredningen af fake news. Det russiske udenrigsministeriums pressetjeneste holder til i bygningen her i Moskva. – Foto: Jakob Houmann Mortensen