Prøv avisen

På besøg i USA’s grænseland: ”Hvad skal vi bruge en mur til? Den vil ingen forskel gøre”

På den mexikanske side af den indhegnede gangsti på Paso del Norte-broen, der fører fra El Paso i Texas til Ciudad Juárez i Mexico, sidder arbejdsløse Evelyn og ryger en cigaret. Bag hende ses Rio Grande-floden, der som følge af en mangeårig tørke har lav vandstand. – Fotos: Sidsel Nyholm.

Præsident Trumps plan om at spærre ulovlige migranters vej til USA med en mur mod Mexico er et varmt emne op til midtvejsvalget den 6. november. I El Paso i Texas genkender de lokale ikke Trumps billede af et lovløst grænseland. Her har selv den republikanske borgmester kun hån tilovers for muren

Hver morgen stiller hundredvis af pendlere sig i kø på den sydlige side af Paso del Norte-broen for at krydse til fods fra Ciudad Juárez i Mexico ind i El Paso i Texas. De fleste skal på arbejde eller i skole. Nogle er allerede iklædt deres uniformer fra burgerkæden McDonald’s eller kyllingeimperiet Kentucky Fried Chicken. De betaler 25 cents (cirka 1,50 kroner) for at gå de cirka 300 meter ad den indhegnede gangsti fra Mexico til USA, hvor amerikanske grænsevagter med en alvorlig mine tjekker, at de har de rette adgangstilladelser.

Sådan har det været i årevis. Broen er forbindelsesled mellem grænsebyerne Ciudad Juárez og El Paso, der ligger på hver deres side af Rio Grande-floden, begge omgivet af lave bjerge og den golde brune Chihuahua-ørken. De to søsterbyer er så tæt forbundne, at man kan stå på en altan i El Paso og se vasketøj blafre i vinden på en tørresnor i Ciudad Juárez.

Det er dette grænseland, der er i skudlinjen, når politikerne i Washington taler om at reformere USA’s immigrationssystem og dæmme op for tilstrømningen af visumløse migranter fra Mexico og Centralamerika. Den ulovlige indvandring er et af det moderne USA’s største dilemmaer og står højt på især republikanske kernevælgeres dagsorden op til midtvejsvalget om halvanden uge. Senest har en karavane med over 7000 fattige migranter, der bevæger sig fra Honduras gennem Mexico på vej til USA sat de amerikanske grænsemyndigheder i højeste beredskab og fået præsident Donald Trump til at advare om, at han vil lukke den sydlige grænse og sætte soldater ind.

Præsident Trump har gjort ulovlig ind-vandring til sin mærkesag, og hans valgløfte om at opføre en mur langs den amerikansk-mexicanske grænse er begyndt at gå i opfyldelse her i El Paso, hvor grænsemyndighederne er ved at erstatte et eksisterende trådhegn med en 5,5 meter høj stålafspærring udstyret med en såkaldt antiklatre-plade. Alt imens Kongressen ikke har øremærket nogle penge til Trumps mur, så har den afsat 1,6 milliarder dollars (cirka 10 milliarder kroner) til at styrke sikkerheden langs den sydvestlige grænse. En del af disse midler betaler nu for den nye afspærring i El Paso, som forbundsmyndighederne i overensstemmelse med præsidentens budskab refererer til som en ”mur”.

I El Paso er det svært at finde nogen, der bakker op om idéen om den mur af grå stålpiller, der nu skyder op i byens baghave.

Byen er stolt af sin identitet som den sydvestlige port til Amerika, og borgerne genkender ikke præsidentens billede af et lovløst grænseland, hvor narkogangstere, voldtægtsmænd og andet rakkerpak fra Mexico og Centralamerika piler over en hullet grænse. El Pasos borgmester, republikaneren Dee Margo, advarer om, at muren vil skabe socialt splid i det tværsproglige, tværnationale og tværkulturelle fællesskab, der har præget grænselandet i flere hundrede år.

”Vi har et hegn her. Hegnet fungerer helt fint. Når jeg hører begrebet ’mur’, tænker jeg på Berlinmuren. Jeg mener, at det er temmelig skadeligt for relationer, der har eksisteret igennem 400 år,” siger han.

Den vurdering deles af mange af borgerne i byen, som er en demokratisk højborg i det ellers republikanske Texas.

Muren er spild af skatteydernes penge, mener den 33-årige taxachauffør Andrew Murphy, hvis nicaraguanskfødte hustru fik asyl i USA som barn.

”Hvad har vi brug for en mur til? Den vil ingen forskel gøre. Folk, der er tilstrækkeligt desperate, vil altid finde en vej hertil. Det er kun folk, der bor langt fra grænsen og ikke personligt berøres af eller forstår situationen, som synes, at en mur er en storartet idé. Det er krænkende, når Trump taler nedsættende om de mennesker, som vi lever tæt sammen med. Og i bund og grund er vi jo alle – bortset fra den oprindelige indianerbefolkning – indvandrere i det her land,” siger han.

Heller ikke den 60-årige Rich Wright, der har boet i El Paso hele sit liv, er begejstret for muren. Ligesom mange andre ældre El Paso-borgere tænker han med vemod på den tid, hvor indvandring til USA fra Mexico var så simpelt som at vade over Rio Grande eller at betale en færgemand et par håndører for at blive hevet over floden i en oppustet slange fra et lastbildæk.

”Folk plejede at dukke op i downtown El Paso med våde bukser fra at have taget turen over Rio Grande. Men siden midten af 1990’erne og især siden terrorangrebet den 11. september 2001 er det blevet vanskeligere og vanskeligere at krydse grænsen ind i USA. Der er kommet flere grænsevagter, mere overvågning og mere indhegning. Det kan man synes om eller lade være, men Trumps mur er ødsel symbolpolitik,” siger Rich Wright, der er tidligere værtshusejer og i dag kandidat til byrådet i El Paso.

Hver måned krydser cirka 200.000 biler og 400.000 fodgængere fra Ciudad Juárez ind i El Paso. De fleste har dobbelt statsborgerskab eller tilladelse til at arbejde eller studere i USA. Den farverige og kaotiske by Ciu-dad Juárez, hvor der synes at være fest i gaden 24 timer i døgnet, vrimler imidlertid også med migranter, der er blevet udvist fra USA for at befinde sig i landet ulovligt.

Blandt dem er den 30-årige Felix, der som femårig krydsede Rio Grande med sin mor i hånden. I løbet af hans barndom blev hans mor udvist af USA seks gange, og mor og søn havde hver gang et kort ophold i Mexico, inden de igen sneg sig over grænsen. For ni år siden blev Felix tilfældigt standset af politiet i Texas, og da han ikke kunne fremvise opholdstilladelse i USA, blev han på grund af sine tidligere overtrædelser af indvandringsloven idømt syv års fængsel og endnu en udvisning. Opholdet i et af Texas’ mest berygtede fængsler var en oplevelse, som den senede, tatoverede mand helst vil glemme, og modsat mange andre udviste har han opgivet tanken om at vende tilbage til USA.

”Hvis jeg igen tages i at befinde mig i USA ulovligt, står jeg over for en fængselsdom på mellem 15 år og livstid. Jeg er for ung til at løbe den risiko. Desuden er det allerede nu for svært at komme over, og de, som det lykkes for, lever i konstant frygt for at blive opdaget. Vi mexicanere er fatalistiske, og jeg har forliget mig med min skæbne. Jeg har levet det meste af mit liv i USA, men jeg kommer muligvis aldrig til at mærke amerikansk jord under fødderne igen,” siger Felix, der har fundet arbejde i Ciudad Juárez som buskontrollør.

Mellem 2007 og 2012 var Ciudad Juárez kendt som en af verdens farligste og mest lovløse byer. En magtkamp mellem to rivaliserende narkokarteller forvandlede byen til en dystopisk krigszone, og mordraten var blandt verdens højeste. I dag er byen mere fredelig, om end ladbiler med sortklædte, maskerede politibetjente med løftede maskingeværer stadig suser omkring i gaderne for at opretholde lov og orden.

Til sammenligning er El Paso en stille, tryg provinsby. Men de to byer er takket være strømmen af pendlere gensidigt afhængige af hinanden, og mennesker, handel og kultur strømmer mere eller mindre frit frem og tilbage. I El Paso er de gader, som fører til Paso del Norte-broen, spækket med forretninger, der sælger billige sko, klæder, legetøj og køkkenudstyr til mexicanerne. Få hundrede meter væk, på den mexicanske side af broen, tilbyder tandlæger, læger, apoteker, hasardspiltjenester og barer deres ydelser og varer til amerikanere, der ikke har råd til at betale de tilsvarende priser i USA.

Unge mennesker fra Ciudad Juárez kan studere på University of Texas i El Paso og betale samme nedsatte undervisningsafgift som deres medstuderende fra Texas. Indvandringsvenlige politikere er ivrige efter at påpege, at indvandrere i det 16. kongresdistrikt, som El Paso tilhører, betaler op mod en milliard dollar (cirka 6,4 milliarder kroner) i skatter årligt.

Jessica Alvarez, der er født i Ciudad Juárez, men som bor og studerer i El Paso, krydser jævnligt broen for at besøge slægtninge og nyde gadelivet.

”Præsident Trump og hans mur er et signal til os brune mennesker om, at vi er ’den anden’ – at vi ikke er rigtige amerikanere eller endda rigtige mennesker. Vi vælger at le ad ham. Han forstår tydeligvis ikke grænselandet. Han burde komme herned og se det med egne øjne. Og måske skulle han tænke over, at USA ikke kan klare sig uden lovlig og ulovlig mexicansk arbejdskraft,” siger hun.

I en nylig klumme i avisen The New York Times advarer Veronica Escobar, der er kandidat til Kongressen i El Paso-området, mod blot at trække på skuldrene af muren. Den er kun begyndelsen på en krig mod indvandrere, mener Escobar, der peger på, at præsident Trump blandt andet allerede har foreslået at begrænse familiesammenføringer kraftigt.

”Mure kan hæmme indvandring, men de vil ikke standse den. Og når folk bliver ved med at komme, vil Trump og hans allierede ganske enkelt øge deres krav – han har allerede opfordret til at gøre det af med ikke-statsborgeres retssikkerhed. Hvad bliver det næste?”, spørger hun.

Det er blevet stadigt vanskeligere at krydse grænsen fra Mexico til USA, siger den 60-årige Rich Wright, der peger på byggematerialerne til den nye 5,5 meter høje stålbarriere, som skal forhindre migranter i at snige sig over grænsen ulovligt. – Fotos: Sidsel Nyholm.
Den 30-årige mexicaner Felix krydsede som femårig første gang Rio Grande med sin mor i hånden. Han har efter flere udvisninger opgivet at vende tilbage til USA, hvor hans amerikanskfødte børn bor.
Et vægmaleri i El Paso i Texas fejrer byens nære relation til Ciudad Juárez på den anden side af den mexikansk-amerikanske grænse. De to byer er økonomisk afhængige af hinanden.