Prøv avisen

På dansk drevet plejehjem i Shanghai gøres der op med Kinas demenstabu

”Vores tilgang til pleje og omsorg er mødet med beboeren,” siger den administrerende direktør for Yiheyuan-centeret, Eva Hyldgaard, som er det naturlige midtpunkt, når der tages gruppefotos. – Foto: Pia Elers

Ledelsen af ældreservicecenter Yiheyuan opfører en separat afdeling til demente kinesere, som har svært ved at finde plads andre steder. Her spiller Danske Diakonhjems kristne værdigrundlag også ind i omsorgen for de ældre

Da de første beboere for tre år siden rykkede ind på Yiheyuans plejehjem, viste det sig, at der var en ældre dement kvinde iblandt. Den kinesiske del af ledelsen så sig imidlertid ikke i stand til at have en dement person boende på det nye plejecenter, og derfor blev hun bedt om at flytte. Men her satte den daværende danske plejehjemsdirektør hælene i – sådan skulle det ikke være. Der skulle være plads til alle ældre kinesere, der måtte ønske det, også selvom de led af demens.

”Der blev simpelt hen fra dag et trukket en streg i sandet. Og meldingen var: ’Vi sender ikke demente folk væk, de har lige så meget ret til at være her’. For det kan godt være, at demens er tabu i Kina og noget, familierne skammer sig over. Men her er vi jo heldigvis nået meget længere i Danmark, når det gælder omsorg for demente. Og det afspejler sig også i den måde, vi driver Yiheyuan på – at der skal tages særlig hånd om demente,” siger direktøren på Yiheyuan Elderly Service Center, Eva Hyldgaard.

I Kina er det stigende antal demente ældre ved at være et stort problem. For det offentlige kinesiske sundhedssystem er ikke gearet til at tage sig af dem. Ofte bliver de betragtet som værende syge i sindet og bliver derfor gemt af vejen ligesom psykisk syge. På den baggrund er der et stort behov for steder som Yiheyuan, hvor det nye byggeri vil omfatte et skærmet afsnit med plads til 50 demente beboere.

”At blive gammel kan i sig selv være svært at håndtere. Og hvis man så ovenikøbet kommer til at lide af demens, bliver det ekstra svært. Så hvis ikke vi som non- profitorganisation ville tage dem ind, hvem skulle så. Vi er – eller vil være – førende, når det gælder om at tage sig af demente i Kina. Det er en af de ting, der også gør Yiheyuan til et unikt sted,” siger grundlæggeren Zhou Baoyun.

Det er også baggrunden for, at han har valgt Danske Diakonhjem til at stå for ledelsen af stedet. Ikke at han selv er kristen, men han har stor respekt for det kristne menneskesyn, Danske Diakonhjem arbejder ud fra. Her er en af kerneværdierne netop omsorg for medmennesket – at man betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt – uanset hvilken tilstand det måtte befinde sig i. Og det er det kristne værdigrundlag, som Eva Hyldgaard arbejder med at implementere i dagligdagen.

”Vores tilgang til pleje og omsorg er mødet med beboeren. Helt konkret gør vi for eksempel her på stedet meget ud af, at vi hilser på hinanden, når vi mødes rundtomkring på gangene, i spisesalen, eller hvor det nu måtte være. Når man møder et andet menneske og løfter hånden, nikker eller smiler, viser man: ’Ja – jeg ser dig – jeg er ikke ligeglad med dig’. Det er sådan et helt basalt element i forhold til at drage kærlig omsorg for hinanden,” forklarer hun.

”En anden ting, vi arbejder med i forhold til at imødekomme beboernes behov psykisk og socialt, er at få dem til at spise sammen i fællessalen og gøre det til en social ting. Ofte vil de hellere blive ovre i deres boliger, så det kræver en indsats fra vores side stille og roligt at få dem til at være med til at spise sammen med de andre. Og som regel er de meget glade for det.”

Hun fremhæver ved samme lejlighed det vigtige i, at grundlæggeren Zhou Baoyun er helt med på, hvilke værdier Danske Diakonhjem står for, og at det til hver en tid er ”mennesket, der skal være 100 procent i centrum”. Når man spørger den lokale byggematador, hvorfor han valgte at investere i ældresektoren, behøver han ikke at tænke sig længe om, før han svarer:

”Fordi ikke ret mange andre gør det. Jeg havde da også nogle andre sociale projekter i kikkerten; børnehaver for eksempel. Men både centralt og lokalt afsættes der rigtig mange midler til uddannelse, mens der slet ikke i samme grad afsættes penge til den ældre del af befolkningen. Så derfor følte jeg, det var min pligt at gøre noget – specielt her i lokalområdet, hvor jeg er vokset op. Jeg har tjent mange penge, og nu vil jeg gerne give noget tilbage til samfundet,” siger Zhou Baoyun.

Den kinesiske regering lægger da heller ikke skjul på, at der er brug for private investorer som Zhou og for den sags skyld også udenlandske investorer. For Kina står over for nogle voldsomme demografiske udfordringer. Ifølge FN forventes Kina at ældes hurtigere end noget andet land. I løbet af de næste 20 år vil andelen af kinesere over 60 år blive fordoblet fra 10 til 20 procent. Og det vil sætte det kinesiske sundhedssystem under voldsomt pres – også fordi kulturen og familiesystemet ændrer sig, så færre ældre vil komme til at bo hos familien. I Beijing er det under 50 procent af ældre over 65 år, der bor hos deres børn. Og med stadig flere demente kinesere vil efterspørgslen på steder som Yiheyuan kun vokse de kommende år.