På trods af kinesisk håndsrækning: I Chile eksploderer både smittetal og utilfredshed

Latinamerikanske regeringer kæmper for at få deres befolkninger vaccineret. ”Vaccinerne sikrer ingenting,” siger Diego Adrizola fra Santiago de Chile

I Chile kom det i denne uge til voldsomme protester imod regeringens forsøg på at blokere for, at borgerne kan hæve af deres pensionsopsparing for at klare sig igennem coronakrisen. – Foto: Rodrigo Garrido/Reuters/Ritzau Scanpix.
I Chile kom det i denne uge til voldsomme protester imod regeringens forsøg på at blokere for, at borgerne kan hæve af deres pensionsopsparing for at klare sig igennem coronakrisen. – Foto: Rodrigo Garrido/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Det er frustrerende at vide, at jeg ikke kan gøre noget for at hjælpe mit folk. Det gør mig deprimeret.”

Diego Adrizola bor med sin familie i Santiago, Chiles hovedstad. Over telefonen forklarer den 32-årige chilener, hvordan de seneste ugers hastigt voksende antal smittetilfælde og dødsfald har ført til en stigende utilfredshed fra indbyggerne, som beskylder regeringen for ikke at tage de rigtige foranstaltninger for at beskytte dem mod coronavirus.

På verdensplan er Chile ellers et af de fem førende lande, når det gælder vaccineudrulning, og sammen med sine coronaudmattede landsmænd spørger Diego Adrizola, hvad der er gået galt. I modsætning til Brasilien, hvor regeringen i vidt omfang har ignoreret pandemien, har Chile det seneste år levet med restriktioner og udgangsforbud i forskellig grad.

Så hvad er forklaringen på den nye og meget voldsomme bølge, der lige nu skyller ind over landet og lægger et fatalt pres på sundhedssystemet?

”Da Chile åbnede igen, lettede man på alle restriktioner, sommeren stod for døren, folk var trætte, og økonomien var presset. Det er det samme billede, vi har set i andre lande i regionen,” forklarer Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

”Derudover var man på tidspunktet for genåbningen ikke klar over, hvor lidt effektiv den kinesiske Sinovac-vaccine er mellem første og andet stik, hvor nye forskningsresultater fra Chiles største universitet viser, at beskyttelsen mod covid-19-symptomer kun ligger på omkring 16 procent. Først efter andet stik opnår man en grad af beskyttelse fra 54 procent op til 83 procent,” uddyber professoren.

32-årige Diego Adrizola er ligesom mange af sine landsmænd utilfreds med den chilenske regerings håndtering af coronapandemien. Lige nu arbejder han hjemme og kan kun forlade sit hjem med en coronaautorisation fra myndighed­erne, som han siger er svær at få fat på. – Privatfoto.
32-årige Diego Adrizola er ligesom mange af sine landsmænd utilfreds med den chilenske regerings håndtering af coronapandemien. Lige nu arbejder han hjemme og kan kun forlade sit hjem med en coronaautorisation fra myndighed­erne, som han siger er svær at få fat på. – Privatfoto.

Og det er netop den udbredte brug af den lidet effektive kinesiske vaccine, der er en af forklaringerne på, at Chile lige nu kæmper med høje smittetal, siger Flemming Konradsen. Også den russiske coronavaccine, Sputnik V, der som den kinesiske endnu ikke er godkendt til brug i Europa, har fået et godt fodfæste i den latinamerikanske region, hvor man hidtil har måttet se langt efter hjælp fra den rige nabo i nord, USA.

Med tæt på 28 millioner registrerede smittetilfælde og flere end 840.000 coronarelaterede dødsfald er Latinamerika i dag en af de værst ramte regioner i verden, og på trods af flere regionale samarbejdsinitiativer har landene ikke kunnet blive enige om en fælles vaccinationsstrategi.

”Fragmenteringen i Latinamerika er kommet til et punkt, hvor der næsten ikke er nogen dialog mellem præsidenterne, og alle regionale organisationer er i krise eller forsvundet fra scenen,” siger Uruguays tidligere ambassadør i Venezuela og Peru, Juan José Arteaga, til nyhedsmediet Latin Dispatch.

Konflikten har efterladt en åben dør for vaccineproducenter fra Kina og Rusland – to lande, der længe har gjort bestræbelser på at øge deres indflydelse i den latinamerikanske region, forklarer Flemming Konradsen, der selv har boet i Chile.

”For Rusland er der nogle kommercielle overvejelser bag salg af vacciner til Latinamerika, hvor det for Kina i højere grad handler om prestige, status og geopolitik. Det russiske vaccinediplomati er ikke blottet for de aspekter, men for russerne er det i høj grad en mulighed for at tjene penge og vinde indflydelse,” siger han.

Men de kinesiske sundhedsmyndigheder har fået et forklaringsproblem i kølvandet på udviklingen i Chile, mener Flemming Konradsen:

”De kinesiske sundhedsmyndigheder har for nylig sagt, at man på baggrund af erfaring fra international forskning har måttet se i øjnene, at man skal videreudvikle på en vaccine, der er langt mere effektiv end den, de eksporterer for nuværende. For de er godt klar over, at den slet ikke har den forventede beskyttelse. Men de regeringstro kinesiske aviser har efterfølgende gjort det klart, at kommunikationen var en fejl, fordi de er bange for at skade Kinas status i omverdenen.”

Til trods for, at den bekymrende udmelding hurtigt blev nedtonet, så er det dårlige nyheder for den latinamerikanske befolkning generelt, vurderer professor Lawrence Young, der er virolog ved den britiske Warwick Medical School.

Han advarer om, at vaccinerne aldrig må stå alene i kapløbet om at udrydde coronavirus, hvis resten af regionen vil undgå at komme i samme situation som Chile.

”Vacciner er et vigtigt element i kampen mod coronavirus, men det samme er fysisk distance, mundbind og håndvask,” siger han.

I Chile er Diego Adrizola bange for, at vaccinerne giver hans landsmænd en falsk tryghed.

”Lige nu er vi i smittens værste fase, og vaccinerne sikrer ingenting, hvis ikke regeringen samtidig arbejder for at stoppe smitteudbruddet via reelle foranstaltninger,” siger han.

Chileneren fortæller, at manglen på vacciner og det generelle pres på sundhedssystemet gør ham bekymret for familiemedlemmer, der modsat ham selv endnu ikke er blevet vaccineret.