Prøv avisen
USA efter valget

USA’s venstrefløj nægter at anerkende Trump som præsident: Det er nu, vi skal kæmpe

Gregory McKelvey blev den 21. november anholdt af politiet for at opildne demonstranter til ulydighed, efter at anti-Trump-protesterne i Portland havde stået på i flere uger, og politiet ifølge McKelvey pludselig gik hårdere til værks for at stoppe demonstrationerne. – Foto: John Rudoff/Polaris/Polfoto

Donald Trumps indsættelse som præsident vil blive mødt med kaos i gaderne, lover nogle af arrangørerne af novembers voldsomme protester mod republikanerens valgsejr. Men som en af dem siger, kan de også lære af Trump

23-årige Gregory McKelvey er frustreret over alle de amerikanere, der vil give Donald Trump en chance og vente og se, hvad den kommende præsident rent faktisk kan finde på at gennemføre, når han overtager Det Hvide Hus den 20. januar.

”Under hele valgkampen har han holdt en pistol mod vores hoveder. Nu siger Demokraterne, at vi skal vente og se, om han nu også har en kugle i pistolen. Nej, hvis nogen holder en pistol op foran dit hoved, så løber du, og så finder du ud af, hvordan du kan kæmpe tilbage,” siger han.

Gregory McKelveys ord falder hurtigt efter hinanden i et lokale fyldt med lokale aktivister og venstreorienterede i alle aldre på Portland State Universitet i delstaten Oregon. Den 23-årige jurastuderende er inviteret af Portlands internationale socia- listorganisation til at tale om de næste skridt i kampen mod Donald Trump, fordi han tidligere er gået forrest i gaderne i forbindelse med Black Lives Matter-protesterne i kampen for de sorte amerikaneres rettigheder, fordi han arbejdede for Demokraternes mest venstreorienterede kandidat, Bernie Sanders, under primærvalgene, og fordi han få dage efter valget i november dannede organisationen Portlands Modstand.

Organisationen gjorde ham til uofficiel talsmand for sidste måneds demonstrationer i byen, som startede fredeligt med slagordene ”Ikke min præsident”, men senere tiltrak sig stor opmærksomhed på grund af hærværk, masseanholdelser og sågar et skyderi.

”Vi burde ikke først være i en tilstand af panik nu. Det burde vi have været for længe, længe siden, for det her er alt det, som landets minoriteter har råbt om i årevis,” siger Gregory McKelvey.

Han blev anholdt under nogle af de seneste demonstrationer, fordi han ifølge politiet opfordrede demonstranterne til ulydighed. Selv siger han, at politiet pludselig er begyndt at gå aggressivt til værks mod fredelige demonstranter.

Uanset hvad nægter han at lade sig kue, for vreden mod den nye præsident giver i hans øjne venstrefløjen en gylden mulighed for at samle flere i kampen mod det eksisterende system. Den unge jurastuderende taler om at skabe en pendant til højrefløjens Tea Party-bevægelse, som skal vokse igennem lokal indflydelse i Oregon, og han taler om at lære af den ukonventionelle republikaner.

”Vi skal ikke bare fordømme Trump, men også lære af Trump. Et sted er de sociale medier og den måde, han bruger dem i den offentlige debat. Men også almindelige medier er vigtige værktøjer, og i stedet for at afvise dem er det vigtigt at forstå, hvordan de blev udnyttet af Trump,” mener Gregory McKelvey.

Hverken republikaneren Trump eller den slagne demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, er populære blandt de godt 120 fremmødte ved det socialistiske møde, hvor alle er på fornavn med Bernie Sanders. De fleste repræsenterer en af mange forskellige socialistiske organisationer, som kæmper for sorte, jøderne, palæstinenserne, indvandrerne eller indianerne.

Efter nogle få indlæg stiller folk sig op på skift og taler om, hvad den bedste strategi er mod Donald Trump. De er alle sammen enige om, at de på venstrefløjen skal være bedre til at arbejde sammen og fokusere på ”fjenden”, fordi det er den eneste mulighed for igen at tiltrække de tusinder af nye ansigter, som gik i Portlands gader efter valget.

”For at vinde kampen er vi nødt til at stå sammen og se bort fra kampene indadtil. Folk er begyndt at indse, at noget er dybt forkert i det her system, og mange af dem har aldrig protesteret i gaderne før. Det er venstrefløjens ansvar at samle dem,” siger Eva María fra værtsorganisationen og får en af aftenens største klapsalver.

Rundt i USA’s større byer gik hundredtusinder af mennesker i gaderne efter valget af Donald Trump. De protesterede mod hans planer om at smide alle illegale indvandrere ud af landet og registrere muslimer og mod hans måde at tale om kvinder, handicappede og minoriteter på.

Godt en måned senere demonstrerer nogle få amerikanere stadig, men generelt er gaderne rolige igen. Portlands Modstand aflyste en demonstration i begyndelsen af december, og Gregory McKelvey siger, at hans organisation stadig kan få tusinde mennesker i gaden, men er blevet truet af politiet til at blive hjemme. Energien i gaderne er heller ikke den samme længere. Kun lidt over 100 mennesker dukkede ifølge lokale medier op til den seneste demonstration.

I det lille lokale på Portland State Universitet er de til gengæld enige om at følge andre storbyer, og at det næste store slag er, når Donald Trump bliver taget i ed som USA’s 45. præsident den 20. januar.

”Der kommer til at være rigtig mange mennesker i gaderne. Det bliver kaos,” siger Gregory McKelvey til Kristeligt Dagblad efter mødet.

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de fremmødte under det to og et halv times lange møde nævner eller diskuterer den vold og hærværk, som kostede hundredtusinder af kroner i smadrede biler og butiksfacader for blot en måned siden. Efter mødet fortæller Gregory McKelvey, at de hærgende personer ikke er en del af Portlands Modstand, men individer, som han ikke kender. Dog vil han ikke tage fuldstændig afstand fra dem.

”I stedet for at bare at fordømme volden er vi nødt til at tænke på, hvorfor de her folk føler, at de ikke bliver hørt, og hvorfor de handler på en voldelig måde. Vi kan ikke bare sige, at vi er uenige i volden,” siger han.

Demonstranterne er blevet kritiseret af Donald Trumps tilhængere for at være forkælede studerende, som udnytter valgresultatet til at begå hærværk og vandalisme. Men voldsomme protester kan faktisk give mening, når der sker store forandringer i et samfund, fortæller professor i politisk sociologi Michael Heaney fra Michigan Universitet.

”Voldsomme demonstrationer er en svær størrelse. Forskningen viser, at volden kan gavne under nogle omstændigheder, mens den kan skade under andre,” siger Michael Heaney over telefonen.

Han nævner protestbevægelsen mod Vietnam-krigen, hvor forskning peger på, at demonstranterne havde nemmere ved at opnå politiske ændringer, jo voldsommere de var:

”Uanset hvilken protest du iværksætter, så er spørgsmålet altid: Mobiliserer den dine tilhængere eller dine modstandere?”.

I forlængelse heraf kan voldelige optøjer også give bagslag, fordi de risikerer at gøre dem, som protesterne er rettet imod, mindre villige til at forhandle. Og så kan de afskrække familier og ældre mennesker fra at møde op, fortæller professor i sociologi Dana Fisher fra Maryland Universitet.

”Hvis der er en masse vold og ødelæggelser i vente, så kommer folk ikke,” siger hun til New York Magazine.

Gregory McKelvey siger selv, at han kæmper med ”fred og kærlighed”, men når først så mange mennesker er samlet, er det ude af hans kontrol. Sådan bliver det også til indsættelsen af Trump.

”Der kommer til at være rigtig mange mennesker i gaderne. Det bliver kaos,” siger han.

Efter Donald Trumps overraskende valgsejr gik unge studerende og gymnasieelever i ugevis på gaden i Portland for at vise deres sympati med blandt andre de indvandrere, den nye præsident vil deportere. Foto: John Rudoff/Polaris/Polfoto