Sri Lanka er i national landesorg i dag for at mindes de mindst 290 dødsofre for bombeangrebene, som påskemorgen ramte især kristne under den værste massakre, siden borgerkrigen i den sydasiatiske ø-stat sluttede for 10 år siden. Efter angreb i Filippinerne i januar og Indonesien sidste år er Sri Lanka det seneste eksempel på den religiøse vold, som i stigende grad retter sig mod Asiens kristne.
Hele anden påskedag voksede dødstallene time for time, og omkring 500 mennesker blev såret under bombesprængningerne, da i alt syv selvmordsterrorister ifølge Sri Lankas retsmedicinske institut sprængte sig selv i luften i tre kirker og fire hoteller søndag morgen.
Kirkerne var stopfulde til påskegudstjenesten, da attentatbølgen begyndte klokken 8.45 med tre næsten samtidige bombesprængninger i kirkerne, den ene ene i hovedstaden Colombo og to andre i byerne Negombo og Batticaloa.
Kort efter eksploderede tre bomber i fire af hovedstadens luksushoteller, der især er populære blandt udenlandske turister og lokale forretningsfolk. Mandag eksploderede yderligere en bombe i Colombos gader, mens politiet var i færd med at afmontere den i en varevogn, og yderligere to bomber blev fundet ved bustationen Bastian Mawatha og langs vejen til lufthavnen.
”Vi er alle skræmte, uanset religion, for fundet af bomber andre steder i byen gør folk bange for at gå i gaderne. Da jeg for lidt siden var med til at improvisere en mindehøjtidelighed foran St. Anthony-kirken, der havde det største antal ofre, var der mange, som var bange for at deltage,” siger Ruki Fernando, katolsk menneskerettighedsforkæmper i Sri Lanka.
De præcise årsager til denne terrorbølge er uklare. Ingen har taget skylden for angrebene, og de lokale myndigheder tvivler på, at den lille, nærmest ukendte islamistiske organisation National Thowheeth Jamaath, som mistænkes for at stå bag påske-massakren, har handlet på egen hånd.
”Vi tror ikke, at disse angreb blev gennemført af en gruppe, der er begrænset dette land. Der står et internationalt netværk bag, ellers ville angrebene ikke være lykkedes,” sagde sundhedsminister og regeringstalsmand Rajitha Senaratne i en udtalelse i går.
Politiet har anholdt 24 medlemmer af organisationen, som er kendt for sine ekstremistiske synspunkter, men især har gjort sig bemærket ved at smadre buddhistiske statuer.
”Disse angreb er helt anderledes end de aktioner, organisationen plejer at gennemføre og ser i stedet ud som om, de er taget lige ud af en håndbog for Islamisk Stat eller Al-Qaeda. Dette angreb på flere kirker på én gang under en stor kristen højtid er den type terrorangreb, internationale jihadister plejer at gennemføre,” siger Anne Speckhard, direktør for International Center for the Study of Violent Extremism, (Internationalt Center for Studiet af Voldelig Ekstremisme) til avisen The New York Times.
I januar tog Islamisk Stat således skylden for et angreb på en katolsk kirke på den filippinske ø Jolo, som er hovedkvarter for den ekstremistiske organisation Abu Sayyaf. 20 mennesker blev dræbt, da to bomber eksploderede under gudstjenesten. Og i maj sidste år var det Indonesien, som blev ramt af et attentat, da en hel familie gennemførte tre koordinerede selvmordsangreb på kirker i landets næststørste by, Surabaya.
Disse angreb er et resultat af en global jihadisme, der har gennemført lignende attentater under de kristne højtider i for eksempel Egypten, og som nu breder sig til Asien.
Men når Asien i stigende grad tiltrækker sig opmærksomhed som et af de steder i verden, hvor kristne forfølges mest, skyldes det ikke kun islam.
Den internationale organisation Åbne Døre, der kæmper mod forfølgelse af kristne verden over, peger på Nordkorea, men også Kina og Indien som de lande, der undertrykker religionsfriheden og forfølger kristne mest.
I Indien har det hinduistiske regeringsparti BJP favoriseret hinduistiske nationalisters følelse af straffrihed, når de angriber kristne kirker og hjem. I Kina er det den kommunistiske regering, som slår ned på enhver form for dissidens, herunder også kristne som ikke tilhører de statsautoriserede kirker. Og i Myanmar stormede buddhister en julegudstjeneste.
”Over hele Asien vokser undertrykkelsen af de religiøse mindretals religionsfrihed. Det har ført til angreb, chikane og diskrimination af religiøse mindretal, herunder også kristne, blandt andet fordi populistiske og nationalistiske politiske programmer forsøger at blæse de religiøse splittelser op,” siger Marte Hellema, talskvinde for den thailandsk baserede menneskerettighedsorganisation Asia Forum for Human Rights and Development.
”Kristendommen i Asien oplever sine største udfordringer siden Pol Pots regime i Cambodia og kulturrevolutionen i Kina,” har også Nina Shea, tidligere leder af USA’s Kommission for International Religionsfrihed, sagt til den britiske avis The Guardian.
Sri Lanka er netop rykket ind som nummer 46 på Open Doors’ 2019-liste over de 50 værste lande for kristne i verden. Ruki Fernando er en af dem, der har råbt vagt i gevær om de kristnes situation i landet.
”Alene i år har der været 35 tilfælde af angreb på kristne over hele landet, senest palmesøndag i byen Anuradhapura, hvor en buddhistisk menneskemængde trængte ind i kirken for at forhindre gudstjenesten. Myndighederne beskytter flertalsreligionen og skaber en følelse af, at det er ufarligt at angribe kristne,” siger Ruki Fernando.
Han er derfor meget forsigtig med at kalde påskeangrebet på Sri Lanka for et muslimsk angreb.
”Det muslimske mindretal har været offer for enorm undertrykkelse under og efter borgerkrigen, og kristne og muslimer har været i samme båd. Vi ved ikke, hvad der ligger bag dette angreb,” siger den katolske menneskerettighedsforkæmper.8