Pakistan: Eneste straf for blasfemi er døden

Den føderale shariadomstol i Pakistan har beordret, at livstidsdommen skal fjernes fra landets blasfemilov. Dermed bliver dødsstraf den eneste mulige straf for blasfemiske handlinger. Det skriver dagbladet Pakistan Today

Shariadomstolen i Pakistan besluttede tilbage i 1990, at livstidsdommen ikke var en tilstrækkelig straf for bagvaskelse af profeten Muhammed, men ændringen blev ikke implementeret.
Shariadomstolen i Pakistan besluttede tilbage i 1990, at livstidsdommen ikke var en tilstrækkelig straf for bagvaskelse af profeten Muhammed, men ændringen blev ikke implementeret.

Shariadomstolen besluttede tilbage i 1990, at livstidsdommen ikke var en tilstrækkelig straf for bagvaskelse af profeten Muhammed, men ændringen blev ikke implementeret. Og da de fleste af de blasfemitiltalte i dag får livstidsstraf på trods af, at den officielle dom er henrettelse kræver shariadomstolen nu, at beslutningen fra 1990 implementeres.

Det spreder frygt blandt den kristne minoritet i landet, lyder det fra den internationale organisation Release International, der hjælper og støtter forfulgte kristne verden over. Organisationen frygter, at lovændringen vil resultere i flere angreb og anklager mod de kristne i Pakistan, skriver det britiske netmedie Premier Christian Radio.

I november blev fire kristne anklaget for blasfemi, og ifølge Release International kan en anklage være nok til, at man bliver henrettet.

Organisationen fastslår, at selvom det sker, at muslimer bliver anklaget for blasfemi i Pakistan, er antallet af anklager mod kristne langt højere.