Pakistansk minister besøger skudsåret pige

Skolepige, der blev skudt af Taleban, ønskes god bedring af hele Pakistan, siger minister

Den britiske udenrigsminister William Hague (i midten) flankeret af De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister, Abdullah bin Zayed al-Nahayan (tv.), og Pakistans indenrigsminister, Rehman Malik, (th.) efter besøget hos Malala Yousafzai på hospitalet. –
Den britiske udenrigsminister William Hague (i midten) flankeret af De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister, Abdullah bin Zayed al-Nahayan (tv.), og Pakistans indenrigsminister, Rehman Malik, (th.) efter besøget hos Malala Yousafzai på hospitalet. –. Foto: AFP.

Pakistans indenrigsminister besøgte i går det engelske hospital, som behandler den pakistanske skolepige Malala Yousafzai, der blev skudt i hovedet af Taleban ved et attentat.

Indenrigsminister Rehman Malik, den britiske udenrigsminister og udenrigsministeren fra De Forenede Arabiske Emirater besøgte sammen den 15-årige Malala, oplyser det britiske udenrigsministerium.

LÆS OGSÅ: Gordon Brown: 14-årige Malala er blevet symbol på kvindekampen

Jeg besøgte hospitalet i Birmingham for at spørge til pigens tilstand og for at ønske hende god bedring på vegne af Pakistans regering og hele nationen, siger indenrigsminister Rehman Malik, som udtrykker taknemmelighed til de britiske læger for at have reddet pigen.

Den britiske udenrigsminister, William Hague, siger, at Malalas rehabilitering har største prioritet, men han tilføjer, at den britiske regering vil arbejde for, at kvinder og piger i Pakistan bliver sikret en uddannelse.

Pakistans befolkning har betalt en høj pris for terrorisme og ekstremisme. Vi vil støtte alle dem, der som Malala modigt kæmper for kvinders rettigheder i Pakistan og andre steder i verden.

Emiraternes udenrigsminister, Abdullah bin Zayed al-Nahayan, siger, at hans regering yder støtte, fordi befolkningen i hans land væmmes ved angrebet på Malala.

Hun er i vore bønner, siger han.

Malala Yousafzai har også haft besøg af sin familie, efter at de er kommet til Storbritannien. Den 15-årige piges mor, far og to brødre ankom til Birmingham i det centrale England i sidste uge.

Malala blev skudt i en skolebus i den tidligere Taleban-højborg Swatdalen i Pakistan den 9. oktober som hævn for hendes kampagne for pigers ret til uddannelse. Den

15. oktober blev hun i medicinsk koma fløjet fra Pakistan til Birmingham. Hun har modtaget tusindvis af opmuntrende beskeder og hilsner fra hele verden.

Kuglen, som har strejfet hendes hjerne og var få centimeter fra at dræbe hende, gik gennem hoved og nakke, inden den blev bremset i pigens venstre skulder.

Det var en kontrolleret Helle Thorning-Schmidt (S), der besvarede beskyldningerne om skattefusk og løgn. Men den kontrollerede fremtræden har en pris, mener Kristeligt Dagblads tv-anmelder Sørine Gotfredsen. Foto: Scanpix.
Det var en kontrolleret Helle Thorning-Schmidt (S), der besvarede beskyldningerne om skattefusk og løgn. Men den kontrollerede fremtræden har en pris, mener Kristeligt Dagblads tv-anmelder Sørine Gotfredsen. Foto: Scanpix. Foto: AFP.