Pakistanske bønder ser ind i håbløs fremtid efter oversvømmelser

I tilsmudsede og grå murbrokker sidder den 48-årige bonde Ali Nawaz.

En syndflod af bibelske dimensioner lagde i august bondens landsby i regionen Dadu og en tredjedel af Pakistan under vand. Oversvømmelserne efterlod hans hus og levebrød i ruiner.

90 procent af vandmasserne har i dag trukket sig tilbage, men store dele af Nawaz' landsby ligger fortsat begravet under vandmasserne.

- Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har mistet min hvede, mine dyr og mit hus. Men jeg er sluppet billigt, for min familie overlevede, siger han.

Ali Nawaz aner ikke, hvornår det igen bliver muligt at så de endnu oversvømmede marker. Selv når vandet på et tidspunkt trækker sig tilbage, ser tilværelsen vanskelig ud for bonden og faren til fire.

Han har nemlig ingen såsæd. Den forsvandt i oversvømmelserne sammen med familiens øvrige ejendele.

Før oversvømmelserne ramte Pakistan i sommer, så Ali Nawaz' liv meget anderledes ud.

- Vi levede et stabilt og ganske godt liv, hvor jeg dyrkede hvede i markerne og havde både bøfler, køer og geder.

Nu er der ingen husdyr tilbage i de beskidte ruiner.

Flere af hans dyr omkom i de voldsomme vandmængder. De få dyr, der overlevede, måtte han sælge billigt. Foderet til dyrene var skyllet bort, og han manglede akut brød på bordet til familien.

Mange andre pakistanere har lidt samme skæbne som Ali Nawaz.

Sindh-provinsen, hvor bonden har hjemme, kaldes Pakistans brødkurv. Landet producerer normalt mere hvede end Ukraine, der ofte betegnes som hele verdens kornkammer.

Oversvømmelserne ramte landbruget lige op til høstsæsonen, da hele 70 procent af landets marker stod under vand.

Mindst 1700 omkom, og oversvømmelserne har berørt hver syvende pakistaner.

Selv om den pakistanske regering har importeret hvede, er priserne på hvede steget eksplosivt, ligesom på øvrige afgrøder.

Det er dybt problematisk for de landmænd, der lige nu og i fremtiden står uden indkomst, fortæller den danske generalsekretær Susanne Dahl fra FN's børneorganisation, Unicef.

- Sådan noget som såsæd og gødning er blevet markant dyrere, og bønderne har ikke pengene til at købe det, siger hun.

Tilbage i ruinerne fra det, der engang var Ali Nawaz' hus, har han gjort sit bedste for at skaffe et andet arbejde. Men det er vanskeligt.

- Jeg ved ikke, hvordan min families fremtid ser ud. Vi lever under rationering, og det er enormt svært at finde arbejde, siger han.

Arbejdsløsheden er eksploderet efter oversvømmelserne, og det er svært for bønderne at gøre sig attraktive på arbejdsmarkedet.

Halvdelen af befolkningen i landsbyerne har ikke gået i skole og kan hverken læse eller regne.

Dertil kommer, at Ali Nawaz og andre i hans landsby taler et andet sprog end i byerne, hvor der er flere job.

- Det ser desværre rigtig sort ud for de her mennesker, og der er ikke løsninger på det her og nu, siger Susanne Dahl fra Unicef.

Organisationen er lige nu i Pakistan for at afhjælpe de akutte humanitære problemer såsom at skaffe drikkevand, lægehjælp, ernæring, sanitet og midlertidig undervisning af børn.

- På sigt kigger vi på, om man kan lave integrerede løsninger, hvor man for eksempel tænker jobsituationen sammen med noget af det, som alligevel skal produceres, siger Susanne Dahl.

- Vi forsøger at tænke i at skabe lokale job, der kan hjælpe med genopbygningen af de her områder. Men det ligger længere ud i fremtiden.

Ali Nawaz er dybt bekymret for, hvordan fremtiden ser ud for hans familie og den lille landsby, hvor han bor.

- Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op, for jeg kan ikke se nogle muligheder. Kan du fortælle mig, om der er en vej ud af det her.

/ritzau/