Palæstinensere vil have terrasser fredet af Unesco

Mens den israelske hær planlægger at bygge en mur gennem den smukke dal ved landsbyen Battir og stedets 4000 år gamle terrasser, planlægger Det palæstinensiske Selvstyre at forhindre projektet

Israelske analytikere antyder, at Selvstyrets henvendelse til Unesco kan betyde, at den palæstinensiske ledelse frygter, fredsforhandlingerne med Israel ikke vil bære frugt, og at de vil bryde sammen i slutningen af april 2014.
Israelske analytikere antyder, at Selvstyrets henvendelse til Unesco kan betyde, at den palæstinensiske ledelse frygter, fredsforhandlingerne med Israel ikke vil bære frugt, og at de vil bryde sammen i slutningen af april 2014. Foto: Mikkel Østergaard/ Denmark.

De to parter, der forhandler om en fredsaftale, fører talrige sager mod hinanden. Battirs terrasser er blot en af dem. Men til forskel fra andre sager om retten til jordlodder indblander Det Palæstinensiske Selvstyre nu Unesco, FNs organisation for uddannelse, kultur og kommunikation. i håb om, at det vil forhindre det israelske projekt.

Det ikke er lykkedes den israelske hær at overbevise Israels højesteret om, at murprojektet ikke vil beskadige terrasserne ved Battir, og retssagen hælder derfor i øjeblikket i modstandernes favør. Men Det Palæstinensiske Selvstyre ønsker ikke at stole på en sejr i det israelske retssystem og henvender sig derfor til Unesco for at få Battir føjet til Verdens Kulturarvsliste. Hvis det lykkes Det Palæstinensiske Selvstyre at få Battir føjet til kulturarvslisten, vil den israelske hær ikke være i stand til at opføre den såkaldte sikkerhedsmur ved landsbyen, der ligger fem kilometer vest for Betlehem.

LÆS OGSÅ: 4000 år gamle terrassers skæbne afgøres idag

Israelske analytikere antyder, at Selvstyrets henvendelse til Unesco kan betyde, at den palæstinensiske ledelse frygter, fredsforhandlingerne med Israel ikke vil bære frugt, og at de vil bryde sammen i slutningen af april 2014.

Palæstinensernes henvendelse til Unesco er meget følsom, både diplomatisk og juridisk, siger den israelske analytiker Barak Ravid.

Sagen er, at Israel opfatter palæstinensernes henvendelse til Unesco som en ensidig beslutning, der skader fredsforhandlingerne. Det samme som palæstinenserne siger, hver gang Israel bygger nye boliger på den besatte Vestbred.

I løbet af de kommende uger vil eksperter fra Unesco rejse til Battir for at vurdere, om terrasserne og stedets vandkanaler kan tildeles status som fredet kulturarv.