Palæstinensisk samlingsregering blev aldrig forsonet

I praksis har den palæstinensiske regering været et todelt styre. Nu bliver den det også formelt, siger mellemøst-ekspert Leila Stockmarr fra Roskilde Universitet

Rent politisk er de langt fra hinanden på en række punkter. De er blandt andet langt fra hinanden i forhold til, hvilken strategi man skal vælge over for Israel, siger mellemøst-ekspert om spliden mellem de palæstinensiske partier Hamas og Fatah. På billedet ses en palæstinensisk kvinde.
Rent politisk er de langt fra hinanden på en række punkter. De er blandt andet langt fra hinanden i forhold til, hvilken strategi man skal vælge over for Israel, siger mellemøst-ekspert om spliden mellem de palæstinensiske partier Hamas og Fatah. På billedet ses en palæstinensisk kvinde.

De rivaliserende palæstinensiske grupper Hamas og Fatah gik sidste år sammen i en samlingsregering i håb om at finde fælles løsninger på blandt andet Gaza-konflikten.

Men nu ser den umage alliance ud til at blive opløst på grund af internt splid. Det palæstinensiske selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, vil opløse regeringen trods Hamas' protester.

Kristeligt Dagblad har talt med ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet med særligt fokus på Israel-Palæstina-konflikten, Leila Stockmarr, om den tilspidsede situation.

Hvorfor vil præsident Abbas opløse regeringen?

Man har nu haft en samlingsregering mellem Hamas og Fatah i et år, og det er simpelthen ikke lykkedes at skabe forsoning. Det har i virkeligheden været en form for skinregering med et todelt styre, hvor Fatah sidder på magten ved Vestbredden, mens Hamas stadigvæk har den politiske suverænitet i Gaza.

Hvorfor har Hamas og Fatah aldrig rigtig fået samarbejdet til at fungere?

Rent politisk er de langt fra hinanden på en række punkter. De er blandt andet langt fra hinanden i forhold til, hvilken strategi man skal vælge over for Israel. Så er der også noget magtpolitisk på spil, fordi der er aktører på begge side, som sidder med ved bordet og gerne vil beholde deres indflydelse. Den kan ryge, hvis man går ind i en reel forsoningsproces. Hamas har været meget tilbageholdende med at lade Fatah få indflydelse på det politiske i Gaza, fordi de frygter, at palæstinenserne risikerer at blive marginaliseret fuldstændig. Nogle iagttagere peger også på, at der i øjeblikket kører et separat forhandlingsspor mellem Hamas og Israel, og det derfor er det svært at skabe forsoning.

Hvad vil regeringens endeligt betyde for forholdet mellem Hamas og Fatah?

Jeg tror ikke, der vil komme voldelige sammenstød eller noget i den retning. Det er på en måde bare en virkelighed, der kommer op til overfladen, for splittelsen har hele tiden været der. Nu er den det så også formelt.

FN har flere gange understreget vigtigheden af, at parterne samarbejder, hvis man skal genopbygge Gaza efter krigens voldsomme ødelæggelser i fjor. Hvad kommer situationen til at betyde for genopbygningen?

Det er korrekt, at det er vigtigt, at de samarbejder. Det internationale samfund, som støtter det palæstinensiske selvstyre økonomisk, har været bekymret for, at man vil overlade hele ansvaret til Hamas. Man har haft en ikke-samarbejdspolitik med Hamas, og det vil naturligvis få en betydning, hvis det kun er Hamas, der er ved roret i Gaza.

Hvad betyder splittelsen for perspektiverne i fredsprocessen med Israel?

Der er ingen fredsproces eller fredsforhandlinger lige nu, så fredsplanerne vil ikke som sådan blive forhindret. Men den aktuelle situation vil selvfølgelig ikke øge chancerne for, at de kommer igen. Israel vil formentlig bruge uenigheden til at påpege, at palæstinenserne ikke engang kan enes internt, hvorfor det vil være svært at finde en løsning på konflikten i Gaza.