Den palæstinensiske pige Dima blev fejret som en folkehelt i sin hjemby, Halhul, på Vestbredden, da hun i sidste weekend blev overdraget til sine forældre af israelske soldater efter at have afsonet flere måneder i et israelsk fængsel. Her havde den blot 12-årige pige siddet, efter hun tidligere på året forsøgte at stikke en israelsk vagt ned.
Over det seneste halve år er der sket en dramatisk stigning i antallet af palæstinensere under 18 år i israelske fængsler. Og med løsladelsen af Dima er der blevet sat fornyet fokus på Israels praksis med at sætte mindreårige palæstinensere i fængsel.
Mens der i september sad 170 mindreårige palæstinensere i israelske fængsler for sikkerhedsrelaterede forbrydelser, var antallet 438 i februar i år, viser en opgørelse fra Den Israelske Fængselsservice, som dagbladet Haaretz er kommet i besiddelse af. Den tiltagende israelske praksis møder kritik fra menneskeretsorganisationen B’Tselem:
”Palæstinensiske børns rettigheder bliver krænket hele vejen igennem retssystemet, og de bliver behandlet markant dårligere end israelske mindreårige. Mens israelske børn kan blive idømt behandling og rehabilitering, bruger de israelske myndigheder udelukkende straf og fængsling over for palæstinensiske mindreårige på Vestbredden,” siger talsperson Sari Michaeli.
Den kriminelle lavalder i Israel er 12 år, men der findes en række forbehold i lovgivningen til at beskytte børn i retssystemet. For eksempel vil børn under 14 år i praksis næsten aldrig blive sat i fængsel i Israel. Men på Vestbredden er det ikke Israels civile lov, der gælder, men derimod en militærlov. Den er langt hårdere og rummer ikke samme beskyttelse for børn.
”Problemet er, at de militære domstole ikke er der for at fremme retfærdighed blandt palæstinensere. Domstolene har gang på gang bevist, at deres mål er at varetage Israels interesser,” siger Sari Michaeli.
Stigningen af fængslede mindreårige afspejler, at volden er taget til i konflikten mellem Israel og palæstinensere det seneste halve år. Den voldelige modstand mod den israelske besættelse er især drevet af helt unge palæstinensere. Det er blandt dem, at frustrationen over besættelsen er størst, siger Khalil Shikaki, leder af tænketanken Palæstinensisk Center for Politik og Research i Ramallah:
”Det er unge, der aldrig har oplevet en eneste dag i deres liv med frihed. Når de ser på deres liv, og hvor det er på vej hen, kan de ikke se nogen fremtid foran sig. Det gør situationen endnu mere trøstesløst for unge og får desperationen til at stige.”
Khalil Shikakis tænketank gennemfører jævnligt meningsmålinger blandt palæstinensere ned til 18-års alderen. Her tegner der sig et klart billede af, at det er de yngste, der har de mest radikale holdninger i befolkningen. Og det er her, man finder størst opbakning til at bruge vold mod den israelske besættelse.
”Siden det arabiske forår begyndte (i 2011, red.), har vi set en tendens til, at helt unge palæstinensere udtrykker ønsker om markante ændringer og fremsætter mere radikale krav,” siger han.
Ifølge den israelske sikkerhedsanalytiker Shlomo Brom fra Institut for Nationale Sikkerhedsstudier handler den store andel af mindreårige i volden også om, at der er tale om en uorganiseret opstand.
”Det er vold, der udspringer af fortvivlelse snarere end af ønsket om at opnå et konkret mål. Der er ingen politiske organisationer eller terrorbevægelser, der står bag, men folk handler derimod på egen hånd. Mindreårige er mere følelsesladede og mindre beregnende og er dermed mere tilbøjelige til at handle ud fra ren desperation. Samtidig er der tale om unge, der ikke er gamle nok til at huske den seneste intifada (opstand). De ældre husker, hvor meget smerte den kostede, og hvor lidt man opnåede med den,” siger han.