Prøv avisen
Pandadiplomati

Er pandaer i zoo bare et levn fra kolonitiden?

To pandaer er netop nu på vej fra Kina til deres nye hjem i Zoologisk Have i København. Der er i disse år voksende modstand mod zoo's flere steder i verden. Foto: Wong Sze Fei/Reuters/Ritzau Scanpix

Mens danskerne glæder sig til at se de buttede bjørne fra Kina, kæmper dyreforkæmpere rundt om i verden for at få lukket alle zoologiske haver

Mens der er glæde i Danmark over de to pandaer, der i disse dage er på vej fra Kina til Københavns Zoo, er der andre steder rundt om i verden voksende modstand mod zoologiske haver i almindelighed. Det er en etisk diskussion, der handler om, hvorvidt vi mennesker her i det 21. århundrede overhovedet kan tillade os at holde vilde dyr fanget i et bur i en zoologisk have, bare for at vi bekvemt kan komme til at se dem.

”Først var det en del af kolonitiden. Så sagde man videnskab, og nu om dage taler de om miljø og at redde arter fra udryddelse, men det er det samme, som det altid har været. Man holder dyr i bur, folk glor på dem, og dyrene ville helst ikke være der,” siger Randy Malamud, professor på Georgia State University i Atlanta, USA, og forfatter til flere bøger, der taler imod zoologiske haver.

I en tid, hvor tøjindustrien dropper pels, og mindre kød på bordet er blevet et moralsk hverdagsanliggende, forlanger fortalere for dyrs rettigheder nu ikke kun dyrene ud af cirkus, men også zoologiske haver lukket og stempler dem som en anakronisme.

”Og ja, zoo er en anakronisme. De skaber, hvad de kalder en karismatisk mega- fauna med store, nuttede dyr som løver, tigre og elefanter. Folk siger ’wauw’, men de får et fuldkommen forvrænget billede af, hvad naturen og dyreverdenen er. Dyr lever i naturen, ikke i København eller Atlanta,” siger Randy Malamud, der mener, at haverne bruger pandaer og de andre ”nuttede” dyr som superstjerner:

”Og som smukke filmstjerner er de ikke rigtigt repræsentative for arten.”

Modstanderne begynder at få resultater. Først på året lukkede Prudencio Navarro-parken i Ayamonte i Spanien efter protester fra dyreværnsforeninger. Lige nu er der diskussion i Sacramento i Californien, hvor den zoologiske have vil flytte til et nyt og større sted.

”Hvorfor har vi brug for en zoologisk have i Sacramento? De er grusomme institutioner,” mener kommentatoren Marcos Bretón i avisen The Sacramento Bee, hvor han kalder dem ”symboler på menneskelig hybris”. I 2013 vedtog regeringen i Costa Rica, at alle zoologiske haver i landet skulle lukkes, men haverne gik i retten og fik udsættelse i 10 år. I Argentina lukkede haven i Santiago del Estero for et par år siden, og der er også diskussion om at lukke haverne i Buenos Aires, East London i Sydafrika og Rafah i Gazastriben for blot at nævne nogle eksempler. Verdens største dyreværnsorganisation, Peta, går lige nu efter Surabaya Zoo i Indonesion, som bliver kaldt ”Dødens Zoo”.

Direktøren for den zoologiske have i Auckland, Kevin Buley, udtalte i januar til avisen New Zealand Herald, at 95 procent af alle zoologiske haver bør lukkes, for ”i nogle udviklingslande får de dig til at græde”, som han sagde.

For tiden cirkulerer der billeder på internettet af bjørne og løver, der lever indespærret i minimale bure i en zoo i Pokrovsk i Ukraine. Danske Anima er blandt de organisationer, der forlanger den lukket. Det er ofte den type ubehagelige billeder af mishandlede dyr, der driver debatten og kravet om at få lukket zoologiske haver. De bedre af slagsen som den danske på Frederiksberg og zoo-direktøren i Auckland lægger afstand til de dårlige og fremhæver ofte, hvordan de gode zoos er med til at sikre arters overlevelse. Det anfægtes dog af modstandere af zoologiske haver.

”Zoologiske haver er problemet, ikke løsningen på dyrebeskyttelse,” skriver forfatter og forkæmper for vilde dyr Margi Prideaux på den globale medieplatform Open Democracy.

Hun mener, at de zoologiske haver er med til at opretholde et net, hvor vilde dyr bliver sendt rundt i en trafik, som hun sammenligner med ”slave- og anden menneskehandel”. Som mange andre modstandere mener Prideaux, at de zoologiske haver gør alt for lidt for at hjælpe og styrke de vilde grupper af dyr ude i deres naturlige habitat.

Tværtimod ender vilde dyr stadig med at blive indfanget til zoologiske haver, påpeger havernes modstandere. Aktuelt skal 35 baby-elefanter være blevet indfanget og taget fra deres mødre i Zimbabwe, der har solgt dem til Kina.

Dyreværnsgruppen In Defense of Animals kalder det ”en tragedie og kidnapning af vilde elefanter”.

Ifølge den sydafrikanske organisation Conservation Action Fund forsøger lokale dyreværnsgrupper at stoppe eksporten. Hacker-gruppen Anonymous siges nu at have hacket sig ind i ministerier i Zimbabwe for at hjælpe dem.

”Man taler om zoologiske haver som en slags Noahs ark, der redder dyr i fare, men man glemmer enden på historien om Noah. I den kan dyrene løbe frit igen, når faren er ovre. I dag er dyrene i fare, fordi mennesker ødelægger deres habitat. At tage dem ud af det habitat, sætte dem i bur og sige, at nu tager vi os af det – det er virkelig ikke at tage sig af problemet. Man burde gøre noget ved deres naturlige miljø i stedet, men det er dyrt og ville jo indebære, at vi virkelig skulle ofre noget,” siger Randy Malamud.

Det er langt fra alle dyreforkæmpere, der forlanger zoologiske haver lukket. En stor del anser de velfungerende haver som allierede.

”Alle, der vil hjælpe vilde dyr, er velkomne. Dyrene har brug for det,” som Jean-Gaël Collomb siger.

Han er direktør i californiske Wildlife Conservation Network og mener, at de gode zoologiske haver i dag selv ved, at det ikke længere er nok at passe godt på de dyr, de har.

”Generelt skal de spørge sig selv, hvordan de kan bidrage til bevarelse af arter, især uden for de zoologiske havers mure,” siger Collomb, der mener, at det er godt, at haverne bliver presset:

”For deres opgave skal udvikles fra den anakronisme, det var. Dét at gå i en zoo skal blive et udtryk for et aktivt miljø-engagement, fordi man ved, at haven også hjælper vilde dyr i naturen. Det er den vej, vi skal gå.”

Zoo i København er en af de haver, der allerede er involveret i både forskning og praktisk arbejde med naturbevarelse. På Frederiksberg ser de havens dyr ”som repræsentanter for deres respektive vilde artsfæller,” som det hedder på havens hjemmeside, der fortæller, hvordan man i København er med i arbejdet ”for at sikre bestandene”.

Men for modstandere som Randy Malamud handler det i sidste ende om, at lige meget hvad de zoologiske haver kan bidrage med, så gør de det ved at spærre dyr inde:

”Man bør spørge sig selv: Hvis jeg holder af dyr, hvorfor ser jeg så på et dyr i et bur? Hvis folk vil se vilde dyr, så skal de tage derhen, hvor dyrene er. Og kan man ikke det, så kan man se dem på tv og film på den mest vidunderlige måde,” siger han.