Prøv avisen
Pandadiplomati

Pandaerne kommer til Danmark – men ikke uden ballade

Danmark bliver det 19. land i den eksklusive kreds af lande, der har fået lov til at få de store kinesiske pandaer til låns, og som dermed har fået prædikatet Kinas særligt gode ven. Illustration: Rasmus Juul.

Efter ni års tilløb flytter to kinesiske pandaer efter planen ind i Københavns Zoo i næste måned. Men allerede inden de er landet, mener kritikere, at Danmarks modtagelse af Kinas skattede dyr er et knæfald for kommuniststyret i Beijing

Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding, maj 2017. ”Mao Sun – Mao Sun,” råber den danske statsminister og prøver at påkalde sig opmærksomhed fra den hunpanda, der inden længe skal puttes i en kasse og sendes til Danmark. Den ellers så livlige panda har trukket sig lidt tilbage mellem et par buske på grund af alt det postyr, Lars Løkke Rasmussens (V) besøg hos pandaerne i Chengdu har ført med sig. Men nu kommer den lidt tættere på, da statsministeren kaster æbler ned til den i anlægget.

”Hovsa – der ramte jeg den i hovedet, så er vi nok ikke gode venner mere,” siger statsministeren med et grin til alle de omkringstående.

Derefter flokkes både danske og kinesiske pressefolk om ham. For der er mange spørgsmål at stille; også de mere kritiske. Der går nærmest et gys gennem flokken af kinesiske journalister, da de hører det unævnelige navn – Dalai Lama. Flere danske journalister vil nemlig høre, om statsministeren tør mødes med Tibets åndelige leder, nu da Danmarks er kommet med i den eksklusive kreds af pandalande og derfor er blevet særligt gode venner med Kina.

”Det har jeg ingen aktuelle planer om,” lyder det afvigende svar fra Lars Løkke Rasmussen.

Og det vil nok heller ikke være verdens bedste idé at mødes med Dalai Lama igen, sådan som Løkke ellers gjorde det tilbage i 2009, hvor han inviterede den omstridte tibetanske leder til Marienborg. Det betød, at Danmark blev lagt på is af kineserne i hen ved et halvt år. Og nu da Danmark er blevet panda-land, skal man slet ikke træde ved siden af. Det kan Østrig i hvert fald tale med om, for da deres kansler havde holdt møde med Dalai Lama i 2013, truede Kina med at forlange de to udlånte pandaer i Wiens zoo retur til Kina. Det blev nu ikke til noget, men den måde, hvorpå kineserne bruger pandaerne som politisk pressionsmiddel, har fået politikere fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet til at kritisere regeringens beslutning om at melde Danmark ind i ”Pandaklubben”. Dansk Folkepartis formand for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen, mener i hvert fald, at det er ensbetydende med ”et knæfald for Kina”.

Men sådan kan man ikke udlægge det, mener Martin Lidegaard (R). Han var udenrigsminister under statsbesøget i 2014, hvor præsident Xi Jinping nikkede ja til dronning Margrethes anmodning om at få pandaer til Danmark. Og da det kun er ganske få lande forundt at få tildelt disse pandaer som et symbol på et særligt godt venskab med Kina, var det en fjer i hatten for Danmark, da det endelig skete.

”Det danske udenrigsministerium havde jo i årevis arbejdet for at få det her til at ske – til dels af hensyn til Zoologisk Have i København – men nok så meget for at markere et ganske nært forhold til Kina. Og så kan man spørge, hvordan man kan efterstræbe det, når man nu ved, at der er mange kritisable forhold i landet. Men det er altså sådan, at skiftende regeringer uanset partifarve har haft troen på, at muligheden for at ændre på Kina vil være større, hvis man er tæt på Kina og kan have en kritisk dialog,” lyder Martin Lidegaard, der i dag er De Radikales udenrigsordfører.

Danmark bliver det 19. land i den eksklusive kreds af lande, der har fået lov til at få de store kinesiske pandaer til låns, og som dermed har fået prædikatet Kinas særligt gode ven. Men det har også en pris, påpeger en forskergruppe fra Oxford University.

Som det fremgår af deres hjemmeside, har de fundet frem til, at flere af de panda-aftaler, der er indgået med andre lande, nøje er knyttet til handelsaftaler eller ydelser, Kina har særligt meget brug for. Det vil sige, at Kina forventer noget til gengæld for at have udlånt disse pandaer til Danmark.

Ikke desto mindre blev den politiske og formelle pandaaftale mellem Danmark og Kina underskrevet i 2017, dagen efter at Lars Løkke Rasmussen havde fodret pandaer i Chengdu. Og han kan heller ikke se, at Danmark på den måde skulle komme i lommen på Kina, men mener, det er en naturlig følge af det strategiske partnerskab, som de to lande indgik i 2008.

”Kina kaster jo ikke deres pandaer i grams. Så det her er et signal om, at de ser Danmark som en rollemodel, de gerne vil samarbejde med. Og det er også på den baggrund, at vi under mit besøg har underskrevet 11 nye aftaler til gavn for begge parter,” lød det fra statsministeren efter underskriftceremonien i Folkets Store Hal i Beijing.

Derefter skulle alle forhindringer været ryddet af vejen, så pandaparret Mao Sun og Xing Er kunne rykke ind i Zoologisk Have i København. Der var dog stadig et meget stort problem: at finde de 160 millioner kroner, som det arkitekttegnede anlæg var løbet op i. Daværende direktør Steffen Stræde havde ellers arbejdet ihærdigt på en finansieringsplan primært baseret på fonde. Men det lykkedes ikke. Dermed var hele grundlaget for projektet ved at skride. Statsministeren så sig nødsaget til at træde til.

”Det var nødvendigt for at kunne gennemføre projektet. Jeg har derfor selv været i kontakt med en række større virksomheder. Og jeg er glad for, at så mange har ønsket at bakke op om projektet,” sagde Lars Løkke Rasmussen dengang ifølge Ritzau.

Resultatet var, at 16 af Danmarks største virksomheder hver især bidrog med 10 millioner kroner. Flere af virksomhederne har et tæt handelssamarbejde med Kina, men de havde ikke ligefrem stået i kø for at kaste penge efter de kinesiske pandaer.

”De forskellige direktioner har givetvis haft nogle alvorlige overvejelser omkring det her – hvad det ville betyde for deres brandværdi i henholdsvis Kina og Danmark. Og herhjemme må man sige, at der generelt er blevet en meget negativ stemning over for Kina, og ved at støtte det kinesiske pandaprojekt kunne virksomhederne risikere at komme til at stå i et dårligt lys. Men når en statsminister ringer, så er det åbenbart en anden sag,” lyder vurderingen fra Kina-ekspert Kjeld Erik Brødsgaard, professor ved CBS, Handelshøjskolen i København.

Allerede nu, godt en måned inden de to pandaer lander med flyet fra Beijing, er de nærmest løbet ind i det, man på nydansk kalder en shitstorm.

Flere medier heriblandt Politiken skrev i forrige uge kritisk om, at der nu også var ofret hen ved en million kroner på en pandasymfoni, hvoraf halvdelen af midlerne ganske vist kommer fra Kina. Igen var Søren Espersen (DF) ude med riven:

”Jeg mener, at det er den endelige cementering af, at Danmark ikke længere gør noget, som vil kunne genere Kina. Det er det knæfald, som jeg synes er forfærdeligt,” sagde han til Politiken.

Det er ikke ligefrem den slags historier, de har lyst til at høre i Københavns Zoo, hvor medarbejderne er i gang med at forberede modtagelsen af havens nye beboere.

”Pandasymfonien har vi ikke haft noget med at gøre. Men det er resultatet af et kulturelt samarbejde mellem Danmark og Kina, og det betyder meget for kineserne at få den opført. Og der har vi sagt, at hvis den kan passe ind i vores åbningsarrangement, så er det fint med os – altså bare et udpluk af den,” forklarer videnskabelig direktør Bengt Holst.

”Men derudover synes jeg, det er ærgerligt med alle de negative historier, vi ser i medierne. Det er en skam, hvis sådan noget skal gå hen og lave skår i glæden. For jeg synes, hele Danmark skal have lov til at glæde sig, når pandaerne nu endelig kommer og får den modtagelse, de nu engang skal have. Og så ved jeg godt, at der er hele tiden er nogen, der er ude efter det politiske spil i det, og det er klart, at Tibet-sagen ikke har gjort tingene bedre i forhold til den måde, den er blevet håndteret på. Men det må ikke overskygge glæden over, at vi nu endelig får disse fantastiske dyr til Danmark,” mener Bengt Holst.