Pandemi rammer verdens fattigste hårdest

Hjælpe- og udviklingsorganisationer lider alvorlige økonomiske tab som følge af corona med aflyste indsamlinger, hjemkaldte udsendte og lukkede genbrugsbutikker. Det kan få alvorlige konsekvenser for de lande, der i forvejen har mest brug for hjælp

Coronaudbruddet får voldsomme økonomiske konsekvenser for ngo’erne. Det rammer de mennesker, der har mest brug for hjælp og er stærkt bekymrende, mener Stig Eduard Breitenstein Jensen, lektor ved Afrikastudier på Københavns Universitet. Arkivfoto. Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix

For de mennesker, der i forvejen lever i sult og fattigdom, kan en inficering med coronavirus være livstruende, da de ofte mangler adgang til basale sundhedsydelser. Det er netop i disse krisesituationer, at der er allermest brug for hjælpeorganisationer.

Men ligesom for resten af det danske erhvervsliv har coronaudbruddet voldsomme økonomiske konsekvenser for ngo’erne. Det rammer de mennesker, der har mest brug for hjælp og er stærkt bekymrende, mener Stig Eduard Breitenstein Jensen, lektor ved Afrikastudier på Københavns Universitet.

”Vi er i denne coronakrise meget fokuserede på, hvordan det rammer os selv, og i meget lidt udstrækning, hvordan det rammer andre. I afrikanske lande er der en masse forretningsliv, som lukker ned, ligesom nødhjælp og ressourcer kan ikke komme frem. Både nødhjælps- og udviklingsorganisationer trækker i vid udstrækning deres folk hjem fra de udsatte områder. Når nødhjælpsorganisationerne også mister penge, kan de ikke købe sig til samme hjælp og få den ud på samme måde som tidligere,” siger han.

Ligesom den danske regering indfører hjælpepakker til danske virksomheder, ser Indsamlingsforeningernes brancheorganisation, Isobro, gerne, at indsamlingsorganisationerne får en økonomisk håndsrækning fra staten.

”Det er forfærdeligt, at de mister penge, fordi det rammer dobbelt. Det er ikke kun nødhjælpsorganisationerne, det går udover, men de grupper, som i forvejen har det sværest,” siger Mette Govermann, generalsekretær i Isobro.

Folkekirkens Nødhjælp, der arbejder i både Afrika, Asien og Mellemøsten, har for nyligt måttet aflyse sin sogneindsamling, der i stedet blev gjort digital. Her indsamlede organisationen 4,5 millioner kroner; omkring en halvering i forhold til tidligere år.

”Det er et flot resultat, når vi nu ikke havde nogle indsamlere, men det er klart, at vi er meget ramte,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.

Pengene fra sogneindsamlingen i år skal gå til projekter, der forebygger klimaændringer i primært Afrika. Ifølge organisationen er det især vigtigt i eksempelvis Zimbabwe, hvor der er hungersnød, og over halvdelen af befolkningen sulter.

”Fattigdom er den største dræber, fordi mennesker ikke har råd til mad og medicin og dermed ikke er modstandsdygtige over for sygdom. Derfor er vi ekstremt bekymrede for coronasmitte i de lande. De lukkede grænser er også en udfordring, fordi vi ikke kan få nødhjælpsarbejdere og forsyninger over grænserne,” siger hun.

Også Dansk Røde Kors har lukket sine 240 genbrugsbutikker i landet. Dermed mister organisationen omkring en million kroner i indtægt om ugen, vurderer Dansk Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl.

”De penge, vi lige nu mister, kommer selvfølgelig til at mangle i vores hjælpearbejde i årene fremover,” siger han og forklarer, at organisationerne laver forebyggende tiltag mod coronasmitte i flere afrikanske lande i form af undervisning og uddeling af masker og håndsprit.

Selvom fasten er den tid, hvor katolikker plejer at være mest gavmilde, oplever den katolske kirkes hjælpeorganisation Caritas også, at der bliver doneret færre midler på grund af aflyste arrangementer og indsamlinger. Under fasten sidste år indsamlede man 860.000 kroner, hvorimod der i år hidtil kun er indsamlet omkring 270.000 kroner på trods af, at indsamlingen er halvvejs.

”Det kommer til at ramme de fattigste og svageste hårdt. Men jeg er stadig fuld af håb,” siger generalsekretær i Caritas Maria Krabbe Hammershøy.

Hos Mellemfolkeligt Samvirke arbejder man lige nu på højtryk for at få flere hundrede frivillige og praktikanter hjem fra organisationens repræsentationer rundt omkring i verden. Generalsekretær Tim Whyte kan endnu ikke oplyse, præcist hvilke økonomiske omkostninger det har, men siger, det løber op i flere millioner.

”Vi er mest af alt urolige for de konsekvenser, virussen kan have for de mennesker, vi arbejder med i det globale syd. Sundhedssystemerne i fattigere lande er væsentligt svagere, end de er i Europa. Der er ikke lige så mange test-kits, og man er især udsat som fattig, fordi man ikke bare kan blive hjemme, hvis man bliver syg. Vi arbejder allerede med at gøre opmærksom på forholdsreglerne for at begrænse smitten flere steder i verden og mobilisere unge og kvinder til, hvordan de selv kan hjælpe i lokalsamfundet, fordi det statslige apparat reelt er ude af stand til at løfte opgaven i mange af landene,” siger Tim Whyte.

Ifølge Stig Eduard Breitenstein Jensen fra Københavns Universitet kan corona være særligt fatal for de mennesker, der i forvejen er ramt af de sygdomme, som er meget udbredt i fattige lande.

”Coronavirus vil kunne spredes ekstremt hurtigt, fordi folk bor meget tæt sammen i byerne. De sanitære forhold i slumbyer og flygtningelejre er dårlige, og folk er meget svage. Man skal tænke på, at immunforsvaret er nedsat for mange mennesker, fordi hiv, aids og tuberkulose i forvejen er kæmpe udfordringer og har stor dødelighed,” siger han.