Pandemien kan grave generationskonflikten dybere. Men nogle gør en aktiv indsats for at modvirke splittelsen

Det seneste års coronakrise slider på den sociale kontrakt mellem generationerne, viser undersøgelser. Men solidariteten vokser også mellem unge og ældre, der hjælper hinanden gennem nedlukningerne

I Frankrig frygter man frygter, at pandemien skal grave kløften mellem generationerne dybere.
I Frankrig frygter man frygter, at pandemien skal grave kløften mellem generationerne dybere. Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix.

Marie Marchal er 65 år og synes, at de unge rammes uforholdsmæssigt hårdt af den langvarige nedlukning af Frankrig.

”Det er jo kun de gamle, der bliver syge. Hvorfor så forhindre de unge i at leve? Hvorfor forhindre dem i at arbejde og studere og mødes med andre? Hvis vi skal lære at leve med virussen, må vi også leve med, at nogen bliver syge,” siger Marie Marchal, der er pensionist nær Lyon i det sydøstlige Frankrig.

Hendes synspunkt vinder ikke overvældende tilslutning i Frankrig. I hvert fald ikke i hendes egen generation, der især hæfter sig ved, at de unge holder fester i strid med restriktionerne, og i det hele taget har svært ved at holde afstand.

Blandt de yngre ser det derimod anderledes ud. 59 procent af de unge mellem 18 og 34 år støtter tanken om en nedlukning, der kun gælder for de ældste, viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Odoxa.

Marie Marchals datter, Juliette, kan godt forstå de unge, der oplever det som ”uretfærdigt, at deres ungdom stjæles af hensyn til de ældre”.

”Det er ikke de ældres skyld, men der er en vrede, der vokser mod mine forældres generation. Jeg har også selv mistet det meste af mit sociale liv, hvilket kan være psykisk opslidende. Og jeg kan godt føle vrede, når jeg ser ældre, der går rundt uden mundbind,” siger Juliette Marchal.

Udviklingen har fået flere eksperter til at udtrykke bekymring for, at de ældre og de yngre generationer er på konfrontationskurs efter et år i pandemiens greb.

En af dem er Bruno Falissard, der underviser i mental folkesundhed på medicinstudiet i Paris, og som desuden laver socialt arbejde med unge.

Han advarer mod et generationschok i kølvandet på nedlukningerne, blandt andet fordi coronakrisen kommer oven i en generel udvikling, hvor indkomstfordelingen i stigende grad er i de ældres favør.

De har bedre pensioner end nogensinde tidligere, mens indtægterne stagnerer blandt de unge, der i mange EU-lande må vente længe på at få et fast job.

”Der har altid været generationskløfter, men i et aldrende samfund som vores kan coronakrisen blive en katalysator for et brud på den sociale kontrakt mellem generationerne. Og det kan få konsekvenser for fremtidens politiske vilje for eksempel i forhold til voksende sundhedsudgifter, som især går til alderdomsbetingede lidelser. Jeg hører jævnligt det synspunkt, at gamle på plejehjem alligevel bare skal dø,” siger Bruno Falissard.

Og det er ikke kun i Frankrig, man frygter, at pandemien skal grave kløften mellem generationerne dybere. Frygten deles af Patrick Duffy fra Kings College i London, som arbejder på en bog om en ny intergenerationel konflikt.

”I begyndelsen følte vi, at vi var i samme båd i epidemien. Efterhånden som vi får mere og mere skræddersyede nedlukninger, vil tiltagene også blive mere og mere splittende,” siger han til dagbladet The Guardian.

I Tyskland leder professor Hans-Werner Wahl netværket for aldersforskning ved Heidelberg Universitet. Han er bekymret over, at aldersdiskriminerende holdninger vinder frem.

”Den statistiske sammenhæng mellem alder og covid-19 betyder, at ældre nu især ses som svagelige og udsatte. Negative stereotyper har konsekvenser for de ældres egen selvopfattelse. Men de bidrager også til det synspunkt, at når man nærmer sig de 80 år, er livet ikke længere værd at leve. Og det har konsekvenser for solidariteten mellem generationerne,” siger han og fortsætter:

”Det har været et tabu at diskutere rimeligheden af at lukke økonomien ned for hele befolkningen af hensyn til de ældste. Og derfor har vi heller ikke taget den vigtige etiske samfundsdebat om, hvorfor vi beskytter de ældre. Nu skal vi især sørge for at få de positive fortællinger frem om de ældre, der styrker samfundet for eksempel ved frivilligt arbejde.”

I den franske by Bourges har Nicole Bouhet på 69 år netop besluttet at slå bro over generationskløften ved at invitere tre eller fire studerende på gratis middagsmad to gange om ugen.

”Jeg satte en seddel op hos bageren, og jeg har fået flere henvendelser, end jeg kan tage imod. De unge, jeg har mødt, beklager sig ikke og beskylder ikke de ældre for noget. Men de fortæller alle om at være isolerede og tynget af ensomhed,” siger Nicole Bouhet.

Det er eksempler som disse, der gør Serge Guérin mindre bange for en lurende generationskonflikt. Han er sociolog med speciale i aldrende samfund ved institut for statskundskab, Sciences Po, i Paris,

”Vi ser faktisk en høj grad af forståelse for andres situation: De ældre sætter sig ind i de unges vanskeligheder og omvendt. Den nuværende situation kan skabe spændinger. Men jeg tror ikke, de vil vare ved,” siger Serge Guérin.