Pandemien kan skabe en ny sultkatastrofe

Flere mennesker sulter i verden som følge af klimaændringer og konflikter – en fødevarekrise, der kan blive forværret af coronaudbruddet. Udviklingsminister frygter, at flere vil dø af sult end af virussen

Den underernærede tre-årige Allay Ngandema får mad af mor Maboa Alpha på et hospital i Mongala-provinsen i DRCongo, hvor han har været indlagt med mæslinger. 15 millioner congolesere sultede sidste år, viser en ny international rapport.
Den underernærede tre-årige Allay Ngandema får mad af mor Maboa Alpha på et hospital i Mongala-provinsen i DRCongo, hvor han har været indlagt med mæslinger. 15 millioner congolesere sultede sidste år, viser en ny international rapport. Foto: Hereward Holland/Reuters/Ritzau Scanpix.

Over hele verden er samfund lukket ned, men i flere afrikanske lande kæmper man desuden med tørke, mangeårige konflikter og gigantiske græshoppesværme, der raserer alle afgrøder på deres vej. Efter flere år med færre sultende verden over er antallet af mennesker, der mangler mad på bordet, igen stigende, især i Afrika, og corona-pandemien gør ondt værre.

En rapport udarbejdet af EU og flere FN-organisationer viser, at 135 millioner mennesker i 55 lande havde brug for fødevarehjælp før coronakrisen. 17 millioner af dem er børn, som lider af fejlernæring og helbredsproblemer. Da undersøgelsen er foretaget i 2019, før pandemien brød ud, landegrænser lukkede, og arbejdsløsheden steg over hele kloden, kan langt flere mennesker være ramt af sult nu.

Det er katastrofalt, mener udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

”Indtil videre har forklaringen på den stigende sult været klimaforandringer og mere krig og konflikt, som vi ikke i tilstrækkeligt omfang har fået håndteret ordentligt. Vi risikerer nu, at langt flere mennesker dør af sult end af pandemien,” siger han og tilføjer, at regeringen derfor er i tæt kontakt med andre regeringer og organisationer om at få sendt mere nødhjælp af sted til lande i fødevarekrise.

Med næsten 16 millioner sultende er det krigshærgede Yemen det land i verden, hvor flest mennesker mangler noget at spise, efterfulgt af DRCongo og Afghanistan.

Ifølge Johns Hopkins Universitet, der fører statistik over verdens coronasmittede, er der kun én registreret med virussen i Yemen, ligesom der også er forholdsvis få smittede i andre lande, hvor mennesker sulter. De lave smittetal skyldes, at landene ikke tester, vurderer professor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet Olivier Rubin, der forsker i hungersnød. Han peger på, at sult og sygdom ofte hænger sammen.

”Ofte er det en kombination af fattigdom, en svag stat og konflikt, der fører til, at befolkningen sulter. Hvis landene, der kæmper med sult, oplever et udefrakommende chok som den igangværende pandemi, kan landene let falde under sultegrænsen, og katastrofen blive forstørret mange gange, fordi de i forvejen balancerer på en knivsæg,” siger han.

Rapporten vurderer, at de fleste fattige lande i år vil stå over for svære valg mellem at redde liv eller redde levevilkår og levebrød. Ifølge Olivier Rubin er det et valg, alle verdens lande står over for som følge af pandemien, men dilemmaet er etisk meget sværere i fattigere lande, hvor det at kunne opretholde sit levebrød i højere grad handler om liv eller død.

”Mange af de politikker, man indfører for at stoppe spredning af virussen, har en meget stor social slagside. Når man eksempelvis forhindrer mobilitet, som man har gjort i Indien, betyder det, at mennesker bliver fastholdt, selvom der ikke er noget mad. For mange mennesker er mobilitet normalt en overlevelsesmekanisme,” siger han.

Der er yderligere 183 millioner mennesker, som risikerer at blive ramt af en akut sultkrise, i de lande, hvor der i forvejen er mangel på fødevarer, viser rapporten.

Anne Poulsen, nordisk direktør i FN’s Fødevareprogram, WFP, frygter, at pandemien kan være dråben, som får bægeret til at flyde over, da 70 procent af de sultende befinder sig i afrikanske lande.

”Udviklingen er i forvejen stærkt alarmerende, og den nye smittefare betyder, at vi må finde helt nye måder at distribuere fødevarehjælp på grundet de lukkede grænser. Vi er især bekymrede for de mange millioner mennesker, der befinder sig på et katastrofeniveau af sult og dermed tæt på afgrunden i skrøbelige lande,” siger hun.

Ifølge generalsekretær i Unicef Danmark, Karen Hækkerup, vil det betyde sultedøden, hvis mennesker, der i forvejen er sårbare, isolerer sig, som flere regeringer har beordret.

”Vi ved endnu ikke, hvor stor sultkatastrofen bliver oven i corona, men der er ingen tvivl om, at vi står over for en humanitær katastrofe, som vi aldrig har set mage til, og som vil betyde usandsynligt mange dødsfald på det afrikanske kontinent. Det kommer til at udfordre os som mennesker at se så stor elendighed,” siger hun.

Den danske regering bidrager årligt med 210 millioner kroner til WFP, der har til formål at afhjælpe sultkatastrofer, og har yderligere afsat 75 millioner kroner til FN-organisationen i forbindelse med pandemien. Alligevel vurderer udviklingsminister Rasmus Prehn, at der ikke er en løsning på sulteproblemet her og nu under pandemien. Derimod skal løsningen findes på længere sigt.

”Alt tyder på, at vi kommer til at dedikere flere penge i retning af hele klimaspørgsmålet. Klimatilpasning vil være en stor del af det, hvor vi er nødt til at omstille fødevareproduktionen i udsatte områder. Vi har 10 år til at knokle solen sort,” siger han med henvisning til FN’s verdensmål om at udrydde sult inden 2030.