Den store taber er demokratiet
Et historisk værdiskift med voksende legitimitet til autoritære styrer på bekostning af demokratiet er en mulig langsigtet konsekvens af coronakrisen. Udfaldet afhænger ikke mindst af de enkelte styreformers effektivitet med at inddæmme virussen.
Men på den korte bane er pandemien allerede en undskyldning for at svække de demokratiske spilleregler. Det mest bastante eksempel er den ungarske regeringsleder, Viktor Orbáns, såkaldte coronalov, der blev vedtaget i denne uge af det nu hjemsendte parlament, og som ifølge kritikerne gør Ungarn til et de facto diktatur på ubestemt tid. Loven tillader at suspendere eksisterende lovgivning, udvide en to uger lang undtagelsestilstand på ubestemt tid og gribe til ethvert tiltag, der har til formål at ”garantere sundheden, borgernes personlige og materielle sikkerhed og landets økonomi”.
Orbán er i forvejen under kritik fra EU for sine illiberale reformer af især retsvæsenet. Men også andre lande, heriblandt Danmark, har benyttet coronakrisen til at indskrænke de offentlige frihedsrettigheder såsom forsamlingsfriheden. For eksempel har Serbien og Tyrkiet ligesom Ungarn indført strenge straffe for at ”sprede falske oplysninger”.
I Israel har premierminister Benjamin Netanyahu lukket domstolene under krisen og dermed standset den retssag om korruption, som han stod over for.
Og Polens nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed har ændret valgloven for at kunne udvide mulighederne for at brevstemme og dermed gennemføre det planlagte præsidentvalg den 10. maj med udsigt til en sejr til præsident Andrzej Duda. Det sker på trods af forfatningens bestemmelse om, at valgloven ikke må ændres i krisetid.
Andre lande har udskudt valghandlinger på ubestemt tid. I begge tilfælde er konsekvenserne for demokratiet udforudsigelige. Coronakrisen accelererer dermed en tendens, som har været synlig siden 2006, hvor demokratiet som styreform er på tilbagegang i verden.
USA’s magtposition er under pres
Hvis man tegnede et søjlediagram over USA og Kinas indflydelse i verden før og efter coronakrisen, ville det uden tvivl vise, at USA’s søjle er blevet lavere, og Kinas er blevet højere. Den kinesiske søjle har næppe vokset sig højere end den amerikanske, men trenden hen imod en global magtforskydning er tydelig. Og det skyldes ikke kun Kinas såkaldte coronadiplomati med leverancer af respiratorer, mundbind og andet lægeudstyr for rullende propagandakameraer. USA’s egen håndtering af krisen og fraværet af internationalt lederskab er lige så afgørende.
”USA’s status som global leder over de seneste 70 år hviler ikke kun på velstand og magt, men i lige så høj grad på den legitimitet, der stammer fra USA’s hjemlige styreform, evnen til at levere globale goder (som sikkerhed og økonomisk udvikling, red.) samt viljen til at tage føringen og koordinere den globale indsats over for en krise. Coronapandemien tester alle tre elementer af amerikansk lederskab. Og foreløbig er Washington dumpet,” lyder dommen i det amerikanske magasin Foreign Affairs.
Mens Kina har udfoldet sit globale lederskab under krisen, har den amerikanske præsident, Donald Trump, været vægelsindet og ustadig og hverken vist evne eller lyst til at vise en vej gennem stormen, som nu har gjort hans land til pandemiens epicenter med flest smittede i verden.
Efter at have overtaget pladsen som verdens næststørste økonomi er det nu Kinas erklærede mål at blive verdens mest udviklede land i 2049, 100 år efter Maos kommunistiske revolution. Initiativet bæres frem af en strategi om udvikling af intern infrastruktur, men også af globale investeringsprojekter som den nye silkevej med opkøb af havne som græske Piræus, der kan give Kina kontrol over store dele af den internationale maritime transport.
I denne globale magtkamp er Rusland en mindre spiller. Men Vladimir Putin har ikke desto mindre blandet sig i spillet ved at torpedere den amerikanske olieindustri med en ny priskrig, mens coronakrisen får efterspørgslen og priserne til at falde. Et yderligere tegn på, at den amerikanske magtsøjle er under pres.
Digital revolution buldrer frem
En ting har verden lært af den globale nedlukning: Den digitale revolution er den eneste redningsplanke, der forhindrer verden, livet og økonomien i at gå fuldstændig i stå. Store dele af den økonomiske aktivitet er flyttet ud af de materielle rammer – fra kontoret til hjemmearbejde, fra klasselokalerne til fjernundervisning og fra supermarkedet til bestillinger på nettet.
Sammen med en delvis relokalisering af virksomhedernes forsyningskæder vil øget digitalisering præge den recessionsramte globale økonomi efter coronakrisen, mener økonomiske analytikere.
”Når først effektive politikker for hjemmearbejde er etableret, vil de sandsynligvis vare ved,” forudser lederen af konsulentfirmaet Bain & Companys afdeling for fremtidsanalyse, Karen Harris, over for de økonomiske nyhedsbureau Bloomberg.
Samme konklusion drager den britiske reklamemagnat Martin Sorrel, der leder en af verdens største reklame- og pr-virksomheder, S4 Capital:
”Virksomheder var formentlig tøvende over for den digitale udvikling, fordi tingene gik ganske godt, som det var, og man ikke ønskede den helt store ”disruption”. Coronavirus vil accelerere den digitale revolution,” siger Martin Sorrel til det britiske erhvervsdagblad City A.M.
Det kan desuden slå igennem i sundhedssektoren, hvor man flere steder længe har eksperimenteret med telemedicin, og som nu kan komme op i gear, efter at blandt andet konsultation via Skype testes i vid udstrækning for at lette trykket på hospitalerne.
Techgiganterne, som indtil for få uger siden var i søgelyset for deres skatteoptimering og datamisbrug, hører nu til coronaheltene ved at dele sundhedsbudskaber i samarbejde med myndigheder og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og blandt andre Amazon og Microsoft har sluttet sig til en ny såkaldt covid-19 sundhedskoalition.
Men øget digitalisering i arbejdsliv og sundhedssektoren rejser ligesom brugen af overvågningsteknologi en række etiske og politiske spørgsmål, som vil komme på dagsordenen, når krisen er slut.