Uønskede graviditeter, mødredødelighed og kønssygdomme i udviklingslande stiger, når prævention og medicin ikke når frem på grund af coronapandemien.
Den fortsatte nedlukning i mange udviklingslande betyder, at op imod 47 millioner kvinder ikke har adgang til prævention, mens syv millioner uønskede graviditeter vil belaste de i forvejen skrøbelige social- og sundhedssystemer.
Tallene stammer fra FN’s Befolkningsfond, UNFPA, der monitorerer seksuel og reproduktiv sundhed, og Jacqueline Bryld, international chef i Sex & Samfund, frygter, at tallene er ved at eksplodere.
”Det kan blive katastrofalt, når mødrene i udviklingslande ikke kan få graviditetstjek og forebyggende undersøgelser, og det er meget risikabelt for deres helbred. Og når de ikke kan besøge sundhedsklinikker, opdager man heller ikke komplikationer i forbindelse med graviditeten, hvor der for eksempel kan være problemer med placering af moderkagen eller med underernæring,” siger hun.
I Vestafrika er mange områder stadig lukket ned, mens de østafrikanske lande har åbnet en smule op. Men mange kvinder har i mellemtiden mistet deres indtægt, og dermed har de ikke nødvendigvis penge til køb af prævention eller transport til sundhedsklinikkerne, når de på et tidspunkt åbner igen.
Og når kvinder og mænd er nødsaget til at blive hjemme, ser man også en stigning i voldssager, fortæller Jacqueline Bryld, der selv har arbejdet med reproduktiv sundhed i Nepal og Kenya.
”Generelt kan vi konstatere, at kvinder er mere udsatte i forbindelse med humanitære kriser. Ved ebolaudbruddet i Vestafrika så vi, at der under bekæmpelsen af sygdommen kan ske det, at øvrige sundhedsydelser bliver nedprioriteret, herunder adgang til basale ydelser som sikre fødsler, prævention og sikre aborter,” siger hun.
”Men under coronapandemien, hvor mange har været bundet til deres hjem, har mange kvinder oplevet både vold og deciderede voldtægter. Og hvis man samtidig ikke har adgang til prævention og sin lokale sundhedsklinik, kan man ikke beskytte sig mod uønsket graviditet. Jeg tror, at de fleste kan sætte sig ind i, at det at blive uønsket gravid og ikke ville have barnet – hvad gør det så ved dit liv og din fremtid? Det kan forstyrre planlægningen af uddannelse og arbejde, og det har store konsekvenser, særligt hvis kvinderne får børn, som de heller ikke føler, at familien er i stand til at understøtte,” fortæller Jacqueline Bryld.
I ngo’en DKT International, der har specialiseret sig i at levere prævention til udviklingslande, genkender de også tallene fra FN, fortæller direktør Christopher Purdy.
”Lige nu er det meget svært at flytte produkterne fra én del af verden til en anden. Normalt har man fire-fem måneders leveringstid til disse lande, men lige nu taler vi seks, otte og måske endda 10 måneders leveringstid på prævention som kondomer, p-piller og medicin til komplikationer ved graviditet eller ved en abort,” siger han.
Christopher Purdy forklarer, at fabrikkerne, der producerer prævention, har været helt eller delvist lukket under pandemien, og de forsinkede forsendelser med p-piller og kondomer strander i lufthavnen eller havnen, hvor tolderne har mangedoblet den tid, de bruger på at gennemgå containerne. De må kun være få på arbejde ad gangen og skal tage særlige hygiejnehensyn. Det forsinker processen, mens produkterne er blevet både mere besværlige og dyrere at fremstille.
Men også de lokale og regionale sundhedsklinikker er lukkede, og kvinder kan eksempelvis ikke få professionel hjælp til at føde,.
”Kvinderne er udfordret af, at jordemoder- og lægeklinikkerne enten kører med begrænset kapacitet eller er helt lukkede, og selve behandlingen på en eventuel åben klinik tager længere tid på grund af hygiejnemæssige forholdsregler. Men kvinderne kan også være ramt af et udgangsforbud på grund af risiko for coronasmitte, og de kan af samme grund slet og ret være bekymrede for at bevæge sig uden for hjemmet med henblik på netop behandling eller abort,” fortæller han om situationen, der kan føre til en stigning i mødredødeligheden.
Den nuværende globale krise er i en størrelsesorden, verden ikke før har set. Det er også derfor, at forsyningskæderne med prævention og medicin til udviklingslande ikke kan følge med, forklarer Ayo Wahlberg, professor mso i sundhedsantropologi på Københavns Universitet.
”Det er vigtigt at forstå, at forsyningskæderne gennem 100 år er bundet op på at købe ind til præcis den mængde, man har brug for. I dag styres mængderne af algoritmer, og de bliver sårbare i en coronatid, når de skal forsøge at måle, hvad der er behov for,” siger Ayo Wahlberg.
Alligevel skriver flere medier, at salget af kondomer har sat rekord i den vestlige verden under pandemien. På spørgsmålet om, hvorfor der er fyldt på hylderne i Danmark, USA og Japan, når udviklingslandene mangler prævention, svarer Christopher Purdy, at det simple svar er markedskræfterne.
”Det vestlige marked for prævention er meget mere profitabelt end i udviklingslande, og derfor forsøger producenterne først og fremmest at sikre forsyningen af prævention i vores verdensdel,” siger han.
”Men der er allerede gjort meget for at imødekomme efterspørgslen i udviklingslandene, og det er vigtigt. Vi arbejder primært via den private sektor, som er nødvendigt for at nå disse kvinder, da man skal huske, at mange af landene ikke har det samme stærke, offentlige sundhedssystem som i Skandinavien. Når det er sagt, så tror jeg ikke, at virkeligheden bliver så dyster, som FN anslår. Men situationen for kvinderne er yderst kritisk.”