Dansk FN-direktør: Pandemien viser vejen ud af klimakrisen

Den globale coronakrise er beviset på, at vi har drevet rovdrift på den natur, der er betingelsen for vores overlevelse, mener Inger Andersen, direktør for FN’s miljøagentur, Unep. Pandemien er sidste udkald til et sporskifte, men viser også, hvor store ændringer vi kan acceptere for at over-leve, siger danskeren

”Blå himmel! Dybe åndedrag!”. Sådan har Inger Andersen på Twitter kommenteret disse fotos, der er taget ved krigsmindesmærket Indien Porten i New Delhi henholdsvis i oktober 2019 og i sidste uge. Hun skriver også, at udgangsforbud ikke kan være løsningen på forureningsproblemerne, men at det efter coronakrisen handler om at sætte skub i den grønne omstilling igen. – Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix.
”Blå himmel! Dybe åndedrag!”. Sådan har Inger Andersen på Twitter kommenteret disse fotos, der er taget ved krigsmindesmærket Indien Porten i New Delhi henholdsvis i oktober 2019 og i sidste uge. Hun skriver også, at udgangsforbud ikke kan være løsningen på forureningsproblemerne, men at det efter coronakrisen handler om at sætte skub i den grønne omstilling igen. – Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix.

Sundhedseksperter og epidemiologer er ikke de eneste, som på forhånd havde advaret om, at en pandemi lurede. Det samme havde miljøeksperter. Allerede i 2016 blev virusepidemier overført fra dyr til mennesker udpeget som et af de ”foruroligende miljøfænomener”, som FN’s miljøprogram, Unep, advarede om.

Da advarslen kom, var Inger Andersen endnu ikke udnævnt til generaldirektør for FN’s miljøprogram. Men fra sin foregående post som leder af den internationale union for miljø- og naturbevarelse, IUCN, deltog hun allerede i forsøget på at råbe verdens stats- og regeringsledere op. Forgæves.

Ingen hørte på hverken IUCN, Unep eller andre miljøorganisationers advarsler om, at menneskers rovdrift på naturen er ved at bringe os alle i fare.

Nu har naturen så endelig fået ørenlyd, og Inger Andersen håber, at der denne gang vil være større vilje til at tage et budskab til efterretning, som ikke kun handler om epidemier. Men især om deres sammenhæng med miljøet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg siger dette med så stort eftertryk, som det overhovedet er muligt: Menneskeheden vil komme igennem coronapandemien. Vi vil være svækket, vi vil have mistet mange menneskeliv, men vi vil komme ud på den anden side. Med klimaet forholder det sig anderledes. Når først forandringerne er der, forsvinder de ikke igen. Klimakrisen er en eksistentiel krise i langt højere grad end pandemien, og coronapandemien er et signal fra naturen om, at vi skal tage flere hensyn til miljøet og til klimaet,” siger Inger Andersen, der også er en af vicegeneralsekretærerne lige under FN’s øverste leder, António Guterres.

Mens lande verden over er blevet lukket ned, og milliarder af mennesker har fået besked på at blive hjemme, har naturen og dyrelivet fået bedre kår. Som her i den walisiske badeby LLandudno, hvor geder, der normalt holder til i de omkringliggende Great Orme-kalk-bakker, nu er gået på opdagelse i de mennesketomme gader. – Foto: Christopher Furlong/Getty Images.
Mens lande verden over er blevet lukket ned, og milliarder af mennesker har fået besked på at blive hjemme, har naturen og dyrelivet fået bedre kår. Som her i den walisiske badeby LLandudno, hvor geder, der normalt holder til i de omkringliggende Great Orme-kalk-bakker, nu er gået på opdagelse i de mennesketomme gader. – Foto: Christopher Furlong/Getty Images.

At tale om, at naturen sender et signal, er alt andet end en romantiserende menneskeliggørelse af naturen, siger FN’s miljøchef.

”Når vi ved, at 70 procent af Jordens overflade på en eller anden måde er påvirket af menneskelig aktivitet, så er det ikke romantisk at konkludere, at det før eller siden får konsekvenser for os som mennesker. Det, coronavirussen minder os om, er, at 60 procent af alle smitsomme sygdomme i verden – fra sars, ebola og zika til covid-19 – og 75 procent af alle nye smittefarlige sygdomme er zoonoser, der springer fra dyreriget ind i den menneskelige verden. Vi er nødt til at udfordre den hensynsløse udnyttelse af naturen, som gør dette muligt,” siger den 61-årige økonom.

”Vi fælder skove som aldrig før til landbrug og minedrift. Urbaniseringen æder sig ind på stadig flere uberørte landskaber. Det bringer mennesker i kontakt med en verden, vi ellers ikke skulle være i kontakt med. Og det nedbryder biodiversiteten med det resultat, at viraene søger andre organismer, deriblandt mennesker, at formere sig i,” siger Inger Andersen i en understregning af budskabet fra flere af Uneps rapporter.

Det, der udløser pandemier, er dermed den samme økonomiske aktivitet, som skaber tab af biodiversitet og klimaforandringer.

”Derfor skal vi tage ved lære af covid-19. Det, vi har set under coronakrisen, er, at vi faktisk kan foretage de drastiske ændringer, som er nødvendige, når det handler om vores overlevelse. Den lære skal vi tage med ind i klimadebatten. Og nej, det betyder ikke, at vi skal indstille os på en økonomi, der er lukket fuldstændig ned, som vi ser det nu. Det ville være en katastrofe, der ville kaste millioner af mennesker ud i fattigdom. Men det betyder, at vi skal skifte kurs og slå ind på den grønne vej, mens det endnu er tid, og mens vi stadig har en økonomisk vækst, der kan finansiere den grønne omstilling,” siger Inger Andersen.

”Det vil betyde markante ændringer i vores levevis og produktion. Vi kender jo løsningerne. Vi skal begrænse skovhugst, urbanisering og fragmentering af naturen. Vi skal holde op med at give subsidier til det, der nedbryder biodiversiteten og klimaet, som overfiskning og brugen af kemikalier i landbruget. Det handler ikke om at hænge nogen ud, men om at alle skal være en del af løsningen. Vi skal give naturen og miljøet førsteprioritet hver gang,” mener den danske FN-leder.

Hun peger på, at de kæmpestore hjælpepakker i milliardstørrelsen, som er vedtaget i lande verden over for at sætte gang i den recessionsramte globale økonomi, blandt andet skal bruges til at tænke langsigtet og finansiere den grønne omstilling.

”I første omgang skal hjælpen sikre, at der kommer penge i folks lommer. Det er den allerførste prioritet. En andet lag af investeringer vil gå til infrastruktur. Men derefter skal vi sikre, at de langsigtede investeringer ledes til initiativer, der bidrager til at nå klimamålene,” anbefaler Inger Andersen.

I første omgang har coronapandemien dog betydet, at de to årlige, internationale konferencer, der skal sikre fremskridt i henhold til FN-konventionerne om både biodiversitet og klima, begge er blevet udskudt til næste år. Inger Andersen understreger, at udskydelserne under ingen omstændigheder må føre til, at klima og biodiversitet ryger ud af fokus, mens vi forsøger at komme på benene efter pandemien.

”Vi skal tværtimod fortsætte med at hæve vores klimamål og beskyttelsen af dyrearterne. Hvis vi fortsætter som nu, vil vi miste en million af verdens syv til otte millioner arter. Det handler om at erkende naturens betydning for vores økonomi. Bestøvning, rent vand, fødevarer og ren luft er serviceydelser, som naturen giver os. Vi kan ikke accelerere udplyndringen af naturen og samtidig forvente, at den bliver ved med at levere det, vi har brug for,” advarer Inger Andersen.

”Vi befinder os i en kritisk og en afgørende tid. Retablering af naturen er afgørende for vores egen overlevelse. Det er det, coronapandemien fortæller os. Og det bedste, vi kan gøre, er at arbejde sammen internationalt om at nå disse mål,” siger Inger Andersen.