I en verden uden corona havde Trump været favorit

Det kan stadig gå begge veje, når amerikanerne går til valg næste tirsdag, men hvis det som forventet lykkes Joe Biden at vælte Donald Trump af pinden, sker det ifølge flere eksperter som følge af pandemiens økonomiske kaos. Før coronakrisen lå det i kortene, at den republikanske præsident ville blive genvalgt

Donald Trump ville have ligget lunt til at blive genvalgt, ifølge en ekspert, hvis ikke det var for coronakrisen, som foreløbig har kostet næsten 227.000 amerikanere livet, 30 millioner arbejdspladser og et historisk dyk i landets bruttonationalprodukt.
Donald Trump ville have ligget lunt til at blive genvalgt, ifølge en ekspert, hvis ikke det var for coronakrisen, som foreløbig har kostet næsten 227.000 amerikanere livet, 30 millioner arbejdspladser og et historisk dyk i landets bruttonationalprodukt. Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den amerikanske professor Allan Lichtman, der har forudsagt resultatet ved samtlige amerikanske præsidentvalg siden 1984, forudså som en af de få Donald Trumps valgsejr i 2016. Men selvom Donald Trump ifølge meningsmålinger er ved at hale ind på sin demokratiske modkandidat, Joe Biden, forventer Allan Lichtman ikke, at præsidenten gentager bedriften i år.

”Det handler om at holde fokus på det store billede. Man skal ikke tage sig af meningsmålinger, ekspertvurderinger og kandidaternes daglige op- og nedture,” har historie-professoren fra American University i hovedstaden Washington sagt til CNN.

Allan Lichtmans normalt nagelfaste forudsigelse er baseret på en model bestående af 13 faktorer, som han har døbt valgets ”nøgler”. 7 ud af 13 af disse nøgler hælder mod Joe Biden som vinder af dette års valg.

Men de økonomiske faktorer, der ifølge Allan Lichtmans analyse vil tippe vægtskålen i år, er kun faldet i Joe Bidens favør på grund af coronapandemiens økonomiske konsekvenser. Donald Trump ville med andre ord have ligget lunt til at blive genvalgt ifølge Allan Lichtmans analyse, hvis ikke det var for coronakrisen, som foreløbig har kostet næsten 227.000 amerikanere livet, 30 millioner arbejdspladser og et historisk dyk i landets bruttonationalprodukt.

Peter Kurrild-Klitgaard, professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, har beskæftiget sig indgående med amerikansk politik og kan nikke genkendende til Lichtmans udlægning.

”Går det godt for den amerikanske samfundsøkonomi, er det til fordel for det regerende partis kandidat, og går det skidt, er det til fordel for udfordreren. Derfor ville jeg som udgangspunkt have anset Donald Trump som en svag favorit, før coronakrisen indtraf. Men sådan forholder det sig ikke længere,” siger professoren, der forsigtigt peger på Joe Biden som favorit til at vinde valget på tirsdag.

Anders Agner Pedersen, der er redaktør på mediet Kongressen.com, vurderer også, at den økonomiske coronakrise kan ende med at koste Donald Trump valgsejren.

”To af de faktorer, der var blandt de stærkeste trumfkort, som Donald Trump havde på hånden inden coronakrisen, var henholdsvis, at den amerikanske økonomi i starten af året var velfungerende, og at ledigheden var enormt lav. Men ingen af de forhold gør sig gældende længere. Og det er nu engang sådan, at amerikanerne stemmer med deres tegnebøger,” siger han.

Anders Agner Pedersen mener, at Trump i vælgernes øjne har fejlet i forhold til håndteringen af både den økonomiske og den helbredsmæssige krise, hvilket er blevet altoverskyggende for hans øvrige bedrifter som præsident.

Tæt på ni millioner amerikanere er eller har været smittet med covid-19, og smittespredningen stiger fortsat. Alene i den seneste uge har der været flere end 500.000 nye tilfælde.

”Alt ved 2020-valgkampen er blevet vendt fuldstændig op og ned på grund af pandemien. Nu bliver alt defineret ud fra spørgsmålet om corona,” siger Anders Agner Pedersen.

Frederik Hjorth, der forsker ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, vurderer også, at præsidenten ville stå til at blive genvalgt, hvis ikke coronakrisen havde ramt den amerikanske økonomi så hårdt. Han påpeger, at Trump grundet pandemien ikke har været i stand til at skabe nok fokus resten af sine mærkesager.

”Det lykkedes kort for Donald Trump at skabe fokus på lov og orden, som er en af hans egne mærkesager, under Black Lives Matter-demonstrationerne i sommer, men det er siden gledet ud af vælgernes bevidsthed igen. Ellers har alt handlet om corona,” siger han.

Frederik Hjorth lægger derudover vægt på, at Joe Bidens agtelse blandt vælgerne kan komme til at spille en afgørende rolle ved valget. Ved det seneste valg i 2016 nød hverken Donald Trump eller modkandidaten Hillary Clinton stor opbakning i deres respektive baglande, men den 77-årige Biden adskiller sig fra begge ved at være mere populær blandt vælgerne.

Peter Kurrild-Klitgaard vurderer også, at kandidaternes popularitet kan vise sig at blive en central omstændighed, når amerikanerne skal sætte deres kryds.

”Der har aldrig været en præsident, der så længe har manglet folkets tilslutning, som Donald Trump. Han har på intet tidspunkt haft størstedelen af vælgernes opbakning. Der har simpelthen været for meget fnidder og dårlig karma fra dag ét, og en stor del af midtervælgerne er utrygge ved ham,” siger han.