Turisterne flokkes som altid om Notre Dame – næsten et år efter den dramatiske storbrand, som i april sidste år rystede mennesker over hele verden. Foreløbig må de nøjes med at fotografere den sårede katedral henover det over to meter høje rækværk, som afspærrer adgangen til Paris’ katedral. Og det må de formentlig fortsætte med en tid endnu.
Genåbningen af pave Johannes Pauls Plads foran Notre Dame er blevet varslet og derefter udskudt den ene gang efter den anden. Derfor er det en forsigtig sejr, at det parisiske bystyre nu kan stille en åbning af den arkæologiske krypt under pladsen i udsigt.
Krypten indeholder arkæologiske fund fra antikken og middelalderen, før Notre Dame blev bygget. Den har været lukket for publikum, siden den dramatiske brand, der brød ud på kirkeloftet den 15. april sidste år og som kunne have kostet den gotiske kulturskat livet.
”Krypten bliver åbnet i slutningen af marts. Naturligvis under forudsætning af, at vi kan garantere, at blyforureningen er væk,” sagde medlem af det parisiske bystyre Karen Taïb ved en høring i det franske parlament tidligere på ugen.
Kirkepladsen, blev det også meddelt, vil formentlig åbne i løbet af årets første halvår. Ved en tidligere høring i parlamentsudvalget, der overvåger genopbygningsarbejdet, understregede generalsekretæren ved politiets hovedkvarter i Paris, Magali Charbonneau, at åbningen af kirkepladsen er en topprioritet.
Sundhedsrisikoen stammer fra aflejringen af blypartikler fra tagets blyplader, der smeltede under branden. Partiklerne lejrer sig i stenbelægningen, som derfor skal dækkes af et lag af kunstig harpiks. Det kan kun ske under perfekte vejrforhold: Ingen regn og ikke for stærk kulde.
”Blyet er et af de forhold, som vanskeliggør processen,” forklarer Olivier de Chalus, som har forsket i middelalderakitektur ved forskningsinstitutionen CNRS og bistået som ekspert efter branden.
”Vi er endnu ikke nået til at stille en egentlig diagnose af katedralens tilstand efter branden. For eksempel ved vi ikke, i hvilken udstrækning stenkvadrerne er blevet svækket og porøse på grund af de høje temperaturer. Vi kan ikke sammenligne med noget, vi har set tidligere,” siger Olivier de Chalus.
Førsteprioriteten er nu at få fjernet det stillads, som var blevet sat op lige inden branden med henblik på en renovering af spiret.
Et andet stillads er blevet monteret udenom, hvorfra arbejderne vil lade sig fire ned i det gamle stillads med bjergbestigerudstyr for at skille det ad og stykke for stykke hejse det ned med en 75 meter høj kran.
Dette arbejde vil tage flere måneder og ventes tidligst afsluttet i juni. Derefter skal de mange tons murbrokker, der væltede ned over hvælvingerne, fjernes med særlige sikkerhedsforanstaltninger, da hvælvingerne er skrøbelige og kan styrte sammen under vægten.
Først derefter vil de mange aktører i genbygningen, fra den katolske kirke og det parisiske bystyre til kulturministeriet, bygningseksperter og regeringen træffe beslutningerne om, hvordan Notre Dame skal genopbygges. Om det nye spir skal være en kopi af det, som blev indviet i 1859, eller snarere et moderne, futuristisk spir, som præsident Emmanuel Macron har foreslået. Og om tagkonstruktionen skal genopføres med egestolper eller snarere i beton eller jern.
Næstformanden i det franske arkitektråd, Eric Wirth, argumenterer for en traditionel tagkonstruktion af træ.
”Træ er den mest miljøvenlige løsning. Den gamle tagkonstruktion holdt i flere hundrede år. Havde den været af jern, var den blevet forvredet af varmen og havde presset murene i stykker,” sagde Eric Wirth under parlamentsudvalgets høring.
Lederen af genbygningsarbejdet, general Jean-Louis Georgelin, har imidlertid afvist rygterne om, at denne løsning allerede skulle være blevet godkendt. Og den katolske kirke blander sig foreløbig ikke i polemikken.
”Vi er stadig i nødfasen. Det eneste, vi kan sige, er, at Notre Dame er i gode hænder” lyder det fra André Sinot, talsmand for det parisiske ærkebispesæde.