Prøv avisen
Interview

Paris-terror markerer kursskifte for Islamisk Stat

Når Islamisk Stats ledere træffer afgørelser, sker det altid ud fra overvejelsen om, hvad der gavner dem mest, og ikke ud fra troen på, at Gud vil hjælpe dem, siger den tyske mellemøstkorrespondent Christoph Reuter, der har skrevet bogen ”Die schwarze Macht” (Den sorte magt) om Islamisk Stat efter at være fulgt i hælene på islamisterne i en årrække. Foto: DVA Verlag

Den tyske Spiegel-korrespondent Christoph Reuter har fulgt Islamisk Stat tæt og mener, at weekendens terrorangreb kan være IS' svar på vestlige militæraktioner. Men det handler næppe om religion, for organisationen vurderer altid, hvad der er mest fordelagtigt, i stedet for at basere sine valg på islam

Indtil weekendens terrorangreb i Paris med mindst 129 dræbte og 352 sårede var det Islamisk Stats fremmeste mål at ekspandere og udvide sit selvudråbte kalifat i dele af Syrien og Irak. Den tyske journalist og islamekspert Christoph Reuter, der har et indgående kendskab til den militante islamistiske organisation, havde hidtil da heller ikke troet på, at IS ville sende europæiske IS-krigere tilbage til Europa med det formål at begå attentater her.

”IS har sine sympatisører overalt i verden, og det ville være langt nemmere for organisationen at få en af dem, der aldrig før har været i Syrien, til at begå terror. De fleste af disse sympatisører er ikke i myndighedernes søgelys og kan derfor let og helt ubemærket begå terrorattentater i modsætning til de hjemvendte soldater,” siger Christoph Reuter, der er nyhedsmagasinet Der Spiegels korrespondent i Mellemøsten.

Han har gennemført mere end 100 interviews med IS-folk og afhoppere samt fået fingre i utallige interne strategipapirer og dokumenter, som IS har efterladt under kampe i Irak og Syrien, og samlet sin årelange research om terrororganisationen i bogen ”Die schwarze Macht” (Den sorte magt), der udkom tidligere på året.

”Hidtil har ekspandering af magtområdet haft absolut førsteprioritet for IS. Der fandtes hverken store terrorangreb, som direkte kunne tilskrives IS, i Europa eller USA, ligesom der heller ikke dukkede attentatplaner op i alle de interne planlægnings- og strategipapirer fra 2013, som vi har fået fra forskellige steder,” siger han.

”Det betyder ingenlunde, at IS ikke havde evnen til at begå attentater, tværtimod. Organisationen har de militære og finansielle midler og har gang på gang bevist sin udspekulerede planlægningsevne i Syrien og Irak. Det så bare ikke ud til at være en del af organisationens kalkule at flytte terroren til Vesten, fordi attentater også altid udløser en modreaktion. Få uger efter 11. september 2001 var al-Qaeda fordrevet fra Afghanistan.”

Men fredagens blodige angreb kan i Christoph Reuters øjne betyde et kursskifte fra Islamisk Stats side.

Ud af de mindst otte terrorister, som fredag aften skød og likviderede tilfældige gæster i koncertsalen Le Bataclan, på fire restauranter og cafeer og sprængte sig selv i døden ved det franske nationalstadion i Paris, havde kun den ene, en 29-årig franskmand med algeriske rødder, åbenbart været i Syrien i årene 2013 og 2014. Han sprængte sig selv i luften på spillestedet, hvor også tre andre attentatmænd døde efter at have henrettet 89 koncertgæster.

Politiet identificerede i går yderligere to selvmordsbombere fra Le Bataclan; en 28-årig franskmand, som var sat under særlig efterforskning, da han forsøgte at rejse til Yemen, men som gik under jorden i efteråret 2013. Og som den eneste ikke-europæer en 25-årig syrisk mand fra Ildib, hvis fingeraftryk ifølge den franske statsanklager matcher aftryk, der i oktober blev registreret ved indrejsen i Grækenland. Og selvom det endnu ikke er bekræftet, om passet er ægte, nærer det bekymringerne om, at IS virkelig har sendt en terrorist, forklædt som flygtning, til Europa.

”Nu ser denne kalkule ud til at have ændret sig. Og der er flere ting, som IS vil opnå med dette, selvom der fortsat mangler et klart belæg bortset fra erklæringen, hvori de tager skylden: Man vil drive Frankrig og Vesten ind i krigen især i Syrien ud fra den antagelse, at Vesten så alligevel vil gå sammen med Assad-regimet, hvilket vil være meget belejligt for IS. For så vil de moderate syriske oprørere pludselig blive Vestens fjender med kun to muligheder: enten at underkaste sig Assad eller IS, som de i dag forbitret bekæmper,” siger han.

Men angrebet i Paris kan ifølge Reuter også være ment som en advarsel til den franske regering om at stoppe den internationale koalitions luftangreb: ”Hvis I fortsætter med det, kommer I til at betale en høj pris.”

”Sådan et massivt gentagelsesangreb som i Paris indebærer også risici for IS, for det militære pres på organisationen kan også tage til. Og som 'stat' er IS sårbar. Den har en adresse, et territorium,” siger Christoph Reuter samme dag, som Frankrig har gennemført luftangreb på IS' syriske højborg Raqqa.

Og selvom det hidtil ifølge Christoph Reuter har været vigtigere for IS at føre krig i Syrien og Irak end at planlægge anslag i Vesten, er det ikke så overraskende igen, at strategien nu kan have ændret sig. IS er nemlig en organisation, der hele tiden muterer og skifter form. Den er ekstremt fleksibel og ændrer løbende sin taktik i overensstemmelse med de skiftende realiteter, den står over for, forklarer han.

Islamisk Stat består af en usædvanlig sammensætning af tidligere medlemmer af den afdøde irakiske diktator Saddam Husseins sekulære Baath-parti og jihadister.

”I sidste ende mødes begge systemer i den overbevisning, at magten over masserne skal ligge i hænderne på en lille elite, der har ret til at styre alle diktatorisk. De legitimerer deres magt med forskellige argumenter, som veksler alt efter omstændighederne: De siger enten, at de handler i overensstemmelse med Guds vilje eller i tradition med den glorværdige arabiske historie,” siger den tyske journalist.

Organisationen påstår selv, at den fører hellig krig, men ifølge Christoph Reuter tror ledelsen i IS i virkeligheden slet ikke på noget.

”Man behøver blot at kaste et blik på de strategipapirer, som organisationens strateg Haji Bakr udformede før sin død (i 2014, red.), for at se, at der er tale om en organisation, der først og fremmest er ude på at udvide sin magt. Den har slet ingen problemer med at overtræde de trosregler, som den selv har ført propaganda med, og den holder sig heller ikke tilbage fra at indgå alliancer med selverklærede dødsfjender, så længe den har gavn af det. Bortset fra den selvudråbte kalif Abu Bakr al-Baghdadi består IS' ledelse i dag af personer, der alle var officerer i Saddam Husseins hemmelige efterretningstjeneste og hæren. Dermed adskiller organisationen sig fra alle tidligere jihad-bevægelser, fordi den ledes af folk, som netop ikke kommer fra religiøst prægede miljøer,” siger Christoph Reuter.

Saddam Husseins officerer gjorde i sin tid karriere i det irakiske Baath-parti, der var et sekulært, socialistisk præget parti, og de er blevet optaget i ledelsen af IS på grund af deres kontakter til hinanden og ikke på grund af særlige religiøse kvalifikationer.

Ledelsen i IS udgør dermed en stor kontrast til ledelsen i for eksempel al-Qaeda, anfører han:

”Både Osama bin Laden og de andre ledere af al-Qaeda er vokset op i et religiøst miljø, og de tror rent faktisk på det, de betragter som deres mission. IS er derimod først blevet rigtig stor og mægtig efter 2010, hvor netop de ikke-religiøse folk overtog ledelsen. De nye ledere kalkulerer meget nøgternt, hvad der er bedst for dem, og lader sig ikke diktere af religiøse følelser, og når de træffer afgørelser, sker det altid ud fra overvejelsen om, hvad der gavner dem mest, og ikke ud fra troen på, at Gud vil hjælpe dem. De tager altid kun hensyn til, hvornår de er stærke nok til at kunne angribe den næste by, hvem de i et stykke tid kan have nytte af at alliere sig med, og hvornår det er mest bekvemt at bryde alliancen igen.”

”Alt dette har intet med klassisk islam at gøre. Hvis lederne overhovedet tror på noget, så er det opportunisme. Naturligvis forsøger de at vise offentligheden et andet billede af sig selv, og de vil gerne ses som dem, der fuldbyrder Guds vilje, men det er kun en maske,” siger han og tør af samme grund ikke kaste sig ud i spekulationer om, hvorvidt Paris-angrebet kun var det første af en række angreb, sådan som flere efterretningstjenester frygter, og som IS også har advaret om i går.

”Hvis nye attentater anses som gavnlige af IS, vil der bliver gennemført flere af slagsen. Hvis det ikke anses for opportunt, kommer der foreløbig ikke flere,” siger han.

Og i modsætning til Osama bin Laden venter folkene i IS ikke på et paradis, der måske kommer engang ude i fremtiden. Islamisk Stat har skabt sig sit rige her og nu.

”Det var et meget intelligent og velovervejet træk at kalde organisationen for Islamisk Stat, for dermed er det hellige land blevet en fysisk realitet i organisationens besatte områder, som det tager flere timer at køre igennem med bil. Alene organisationens navn har skabt en meget stærk magtfølelse på den internationale islamistiske scene og har sikkert været med til at sætte alle de islamisk motiverede terrorangreb i gang, som vi har oplevet de senere år,” mener Christoph Reuter.

Ideologien bag al-Qaeda og Islamisk Stat er også vidt forskellig:

”Ligesom kommunisterne i sin tid troede på, at arbejderklassen ville rejse sig og befri verden for undertrykkelse, troede Osama bin Laden på, at muslimer verden over ville samle sig og gå i kamp imod de vantro. Osama bin Laden betragtede USA som den store fjende, det var nødvendigt at svække, for kun på den måde ville muslimerne efter hans overbevisning kunne nå deres mål. Derfor kæmpede Osama bin Laden i alle muslimers navn imod de fjerne fjender USA, Israel og Vesten. IS kæmper derimod i alle sunni-muslimers navn imod den meget nære fjende, shia-muslimerne i Irak og Syrien,” siger Christoph Reuter.

IS har udpeget shia-muslimerne til den store fjende, fordi shiitterne efter organisationens mening ikke er rigtige muslimer, men islamisterne går af den grund ikke mindre grusomt frem mod andre ”vantro” som kristne og yazidierne.

De grusomme henrettelser af fanger, som IS har filmet og offentliggjort på internettet, har vakt indtryk af, at IS især nyder at mishandle og myrde vestlige gidsler. Men terrorhæren går mindst lige så brutalt frem imod den shiitiske lokalbefolkning i Syrien og Irak. Bag grusomhederne ligger en velovervejet strategi: IS vil hidse de muslimske grupper op imod hinanden og især skabe had og krig mellem sunni- og shia-muslimer.

”IS vil ikke alene sprede angst, men også had og ægge shiitterne til at begå folkedrab på sunni-muslimerne, for på den måde håber terrororganisationen, at den med tiden kommer til at fremstå som den eneste sande magt, der kan beskytte sunni-muslimerne,” siger Christoph Reuter.

Alligevel ville det være en fejltagelse at tro, at IS skåner sunni-muslimerne. I sin bog beskriver Christoph Reuter flere tilfælde, hvor IS har begået massedrab på sunni-muslimer, der ikke har villet føje sig under organisationens diktatur.

”Langt de fleste ofre for IS er rent faktisk sunni-muslimer,” siger han.

Ifølge Christoph Reuter ønsker IS at sætte en stor krig mellem alle trosretninger inden for islam i gang med det formål, at sunni-muslimerne skal samle sig om IS og i sidste ende sejre.