Paven skubber til Europa med flygtningeaktion

Pave Frans skaber stor debat efter at have sendt et klart budskab om, at Europa bør tage imod flygtninge. Det gjorde han ved at tage 12 med tilbage til Rom efter et besøg på den græske ø Lesbos

Pave Frans bød selv velkommen, da de 12 flygtninge i går ankom til lufthavnen i Rom. –
Pave Frans bød selv velkommen, da de 12 flygtninge i går ankom til lufthavnen i Rom. – . Foto: Filippo Monteforte/Reuters/Scanpix.

12 syriske flygtninge, som var strandet i en lejr på Lesbos med spinkle håb for fremtiden, fandt i går sig selv i en anden virkelighed: De vågnede op i et hus midt i Rom til et nyt liv i Italien efter at pave Frans overraskende havde taget dem med tilbage i flyet fra sit besøg på den græske ø.

”Et smæk til Europa,” som avisen Il Tempo skrev i en overskrift, mens Wall Street Journal kalder det ”en provokerende handling”, og The Daily Beast mener, at paven ”skammede Europa ud”. Der er dog bred enighed om, at pavens rejse næppe ændrer på noget i den europæiske immigrationspolitik.

”Tak. Tak til paven og hele Italien,” lød det fra flere af de 12 heldige syrere, som Vatikanet nu vil tage hånd om. Både den italienske og græske regering havde på forhånd godkendt arrangementet. Det falder ind under en ordning, som startede i Italien tidligere på året, hvor private og organisationer kan søge om at ”sponsorere” flygtninge. I første omgang tager den katolske organisation Sant’-Egidio sig af dem, og de bor nu sammen med andre syriske familier, der tidligere er kommet via den ordning fra Libanon.

Det var også Sant’Egidio, der udvalgte de 12 syrere, tre familier med i alt seks børn, blandt de mange flygtninge i lejren på Lesbos, og det skete efter samtaler og ud fra kriterier om, at der skal være tale om flygtninge med særlige behov. Ifølge italienske medier er der blandt de 12 for eksempel et barn, som holdt op med at tale på grund af krigstraumer.

”På besøget på Lesbos, som er frontlinje for den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig, irettesatte pave Frans kontinentet for dets behandling af flygtninge og migranter. Og for at vise et eksempel fløj han så tilbage med 12 muslimer,” skrev Time Magazine.

Pave Frans skrev selv som Pontifex på Twitter: ”Flygtninge er ikke numre, de er mennesker med ansigter, navne og historier og behov for at blive behandlet som det”.

”Og det ser ud til, at paven rejste til øen i Det Ægæiske Hav netop for at give de ord indhold. Give dem ansigt, krop og øjne,” skrev det katolske dagblad Avvenire.

”Det er kun en dråbe i havet, men havet er ikke det samme bagefter,” sagde pave Frans på flyturen tilbage fra Lesbos i lørdags.

I går under søndagsmessen på Peterspladsen fortalte han videre om sin tur: ”Jeg har set så meget smerte” og nævnte blandt andet børn, der ”har set deres forældre blive dræbt”, og en muslimsk mand, hvis kristne hustru havde fået skåret halsen over, fordi hun ikke ville afskrive sin tro.

”Han græd så meget,” sagde paven.

Men det eksempel til efterfølgelse, som paven ”tvinger” verden til at se, er lidt ”begrænset” i forhold til den globale humanitære vision, som han har, mener Il Tempo, mens La Repubblicas Vatikan-ekspert, Marco Ansaldo, i går kaldte det for ”et ekstraordinært træk” og ”klar besked” fra paven mod aftalen mellem EU og Tyrkiet om tilbagesendelse af flygtninge.

På vej i flyet fra Lesbos erklærede pave Frans dog, at han ”ikke kender meget til aftalen”, og at hans rejse ikke skulle ses ”politisk, men som en humanitær gestus”.

Pave Frans besøgte Lesbos sammen med ærkebiskoppen fra Athen, Ieronymos, og den økumeniske patriark, Bartholomæus. De spiste frokost med en gruppe flygtninge og talte og trykkede i hånd med mange flere, inden de lagde blomsterkranse på vandet.

”Verden vil blive bedømt på den måde, den behandler jer,” sagde Bartholomæus blandt andet til flygtningene, ”og alle vil stå til ansvar for den måde, vi håndterer krisen på”.

”Folk vil kunne forstå det signal, de tre religiøse ledere sender. At se dem alle tre sammen spise frokost med flygtninge er et stærkt humanistisk budskab,” sagde Carlo Pioppi, professor ved Santa Croce universitetet i Rom, til The New York Times.