Prøv avisen

Pavestolen anklager på ny Tyrkiet for folkemord

Pave Frans under messen i Peterskirken i går, hvor han brugte ordet folkedrab om de op mod 1,5 millioner kristne armeniere, der døde i Tyrkiet for 100 år siden. - Foto: Giogio Onorati/EPA/Scanpix

Det er en pligt og en nødvendighed at mindes de op mod 1,5 millioner armeniere, der for 100 år siden blev dræbt, sagde pave Frans under messe i Peterskirken

Ordet folkedrab kom fra pave Frans' mund, da han i går under en messe i Peterskirken mindedes de op mod 1,5 millioner kristne armeniere, der døde i Tyrkiet for 100 år siden.

”I det seneste århundrede har vores menneskelige familie gennemlevet tre massive tragedier uden fortilfælde. Den første, som bredt er anset for at være det første folkedrab i det 20. århundrede, ramte jeres eget armenske folk,” sagde han.

De to øvrige, han henviste til, var nazisternes og sovjetstalinisternes massemord.

Det er værd at bemærke, at når paven henviser til forklaringen om folkedrab, så citerer han tidligere pave Johannes Paul II, som for år tilbage brugte beskrivelsen.

Pave Frans gik således ikke længere, end det tidligere har været praksis i den katolske kirke.

Tyrkiet har tidligere iværksat diplomatiske sanktioner over for lande, som fastholder, at Tyrkiet begik folkedrab. Derfor var det ikke overraskende, at Vatikanets ambassadør senere i går blev hidkaldt af den tyrkiske regering for at forklare sig.

Internationalt er der blandt historikere bred enighed om, at armenierne blev udsat for et folkedrab.

Den 78-årige pave har været under pres for at bruge ordet folkedrab offentligt på trods af risikoen for at træde Tyrkiet over tæerne.

”Det er nødvendigt og bestemt en pligt at ære deres minde, for når erindringen udviskes, så betyder det, at det onde får sår til at forblive,” sagde han.

Tyrkiets naboland Armenien har opgjort, at op mod 1,5 millioner armeniere i Tyrkiet blev dræbt, samtidig med at det osmanniske rige var ved at bryde sammen.

Der er talrige beskrivelser af de dødsmarcher, som hundredtusinder af armeniere blev sendt ud på. Mange døde af sult undervejs.

Tyrkiet siger, at kun mellem 300.000 og 500.000 armeniere døde, og at de på linje med tyrkere blev ofre for volden og fattigdommen under Første Verdenskrig.

Den tyrkiske regering har tidligere reageret rasende på beskyldninger om, at tyrkere stod bag det første massedrab i moderne historie.

Da den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk i 2005 sagde til en schweizisk avis, at ingen vil sige sandheden om de hundredtusinder af døde armeniere, så stævnede tyrkiske nationalister ham for at bagvaske den tyrkiske nation.

”Hvad der skete med de osmanniske armeniere i 1915 var en større ting, som blev holdt skjult for den tyrkiske nation. Det var et tabu,” sagde Pamuk i et interview til BBC.

Året efter modtog han Nobels litteraturpris, og hans sag endte med en bøde i 2011. Han har siden modtaget dødstrusler.

Mens Første Verdenskrig rasede, var der få til at hjælpe de tyrkiske armeniere, men en af dem, der gjorde den største indsats, var den danske nonne og missionær Karen Jeppe, som i mere end 10 år havde arbejdet i regionen.

Hun forsøgte at organisere hjælp til de forfulgte armeniere, og hun fulgte dem i deres eksil i Syrien, hvor et armensk mindretal etablerede sig.

Karen Jeppe, der var født ved Gylling nær Odder, døde i den syriske by Aleppo i 1935, hvor hun ligger begravet. Hun hyldes og æres fortsat i Armenien for sin indsats.