Prøv avisen

Pengene forsvinder fra Afghanistan sammen med de udenlandske soldater

En soldat fra den Nato-ledede fredsbevarende Isaf-styrke i Afghanistan besøger et lokalt marked i byen Uruzgan. – Foto: Ton KoeneAGE.

Den afghanske økonomi risikerer at kollapse, når de militære kunder forsvinder i 2014

Det er ikke blot våben og soldater, USA og de andre krigsførende lande trækker hjem fra Afghanistan i 2014. Det er også en enorm efterspørgsel på lokale medarbejdere og varer, som indtil nu har været en afgørende drivkraft for den afghanske økonomi.

Verdensbanken skønner (med alle de forbehold, der må tages for statistik i Afghanistan), at 97 procent af landets bruttonationalprodukt i øjeblikket kommer fra udlandets efterspørgsel til deres militære enheder eller fra udviklingsbistand. Tilbagetrækningen af de udenlandske soldater vil derfor efterlade et kæmpe hul i den afghanske økonomi, og det kan mere end noget andet være det, der får den afghanske skude til at kæntre.

LÆS OGSÅ: USA hjemkalder tropper fra Afghanistan

Det er økonomien, der er den afgørende faktor i Afghanistan. Det er først og fremmest ændringer i økonomien, der påvirker sikkerhedssituationen, siger Candace Rondeaux, forsker ved Center for National Sikkerhed ved Fordham University med speciale i Afghanistan, som i torsdags deltog i et heldages seminar om Afghanistan mod 2014 på Christiansborg.

Hun pegede på, at hund-redtusinder af afghanere vil stå uden arbejde, når de udenlandske styrker er rejst hjem. Et kolossalt problem i et land, hvor der stort set ikke er nogen selvstændig industri- eller handelssektor til at tilbyde alternative muligheder. Derfor ser man også allerede nu, at mange unge afghanere forbereder sig på at følge i slipstrømmen af de udenlandske soldater.

Det internationale samfund bryder op, og vi er lige i hælene på dem, som den 23-årige Khalid Gul siger til den amerikanske nyhedsstation NBC.

Bekymringen for den økonomiske usikkerhed stikker dybt blandt afghanerne. En undersøgelse fra den uafhængige organisation Asia Foundation viser, at arbejdsløshed ses som en større trussel end farer i forbindelse med krigen med Taleban.

Og der er al mulig grund til at være opmærksom på risikoen for et økonomisk sammenbrud efter 2014, mener den pakistanske forfatter og journalist Ahmed Rashid, en af verdens førende kendere af Afghanistan, som også var i København i torsdags.

Den afghanske økonomi har serviceret de udenlandske soldater, og når de forsvinder, kollapser økonomien, sagde han.

Thomas Ruttig, meddirektør ved Afghanske Analytikeres Netværk, som har boet i Afghanistan i mere end 10 år og rådgivet både FN og EU, er enig med sine ekspertkolleger. Hans frygt er, at narkoøkonomien, som i forvejen udgør et kæmpe problem, vil udfylde tomrummet efter den militære omsætning. Og så er der for alvor dømt kaos, fordi adgangen til narkotika har det med at styrke lokale kriminelle og oprørsgrupper, i denne sammenhæng ikke mindst Taleban. Det er i høj grad den afghanske opium, der finansierer deres kamp.
LÆS OGSÅ: Afghanistan destruerer områder med valmuer

Økonomien efter 2014 er et kæmpe problem, siger Thomas Ruttig.

Den internationale koalition er selv bevidst om de følgevirkninger, det vil få, når den forlader Afghanistan.

En rapport fra det britiske forsvarsministerium advarer således om, at Afghanistan vil stå med en meget svag økonomi efter tilbagetrækningen, og at landet vil have brug for storstilet hjælp i årevis.

En række lande lovede sidste år på en donorkonference i Tokyo, at de vil fortsætte med at yde bistand til Afghanistan i de kommende år. I alt blev der lovet omkring 90 milliarder kroner fordelt over fire år halvdelen ville USA bidrage med.

Ifølge det amerikanske budgetforslag for 2014 skal udviklingsbistanden til Afghanistan dog foreløbig falde fra 4,6 milliarder kroner i år til 3 milliarder kroner næste år. Afghanistan bliver derimod Danmarks største bistandsmodtager med 530 millioner kroner fra 2014.

Ifølge Verdensbanken var det afghanske bruttonationalprodukt sidste år på 86 milliarder dollar. Udviklingsbistand og militært forbrug var de primære indtægter.