Pernille Weiss: ”De rigtige skal have magten i Polen”. Men hvem er de rigtige?

Pernille Weiss, konservativt medlem af Europa-Parlamentet gør det lettere for regeringen i Warszawa – formentlig stik imod hensigten

Weiss peger på vigtigheden af at undgå ”fodfejl” over for Polen, men hun lytter åbenbart ikke til sin egen stemme, skriver Michael Kuttner.
Weiss peger på vigtigheden af at undgå ”fodfejl” over for Polen, men hun lytter åbenbart ikke til sin egen stemme, skriver Michael Kuttner. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Man behøver ikke at være professor for at se, at Polen i denne tid bevæger sig væk fra EU. Dens afmontering af retsstaten, dens ensrettede statsmedier, der ikke viger tilbage fra antisemitisme, dens historieforvanskning, dens fodslæb i klimasager og den almindelige surhed over for alt europæisk, så længe det ikke drejer sig om penge, gør landet til et af de ejendommeligste medlemmer af denne forening.

Det er mærkværdigt, al den stund størstedelen af polakkerne er tilhængere af EU – ikke kun på grund af kontanter, men fordi det i første række skyldes unionen, og befolkningen selv, at deres land har forvandlet sig fra sort-hvid til farve. Polen er på mange måder blevet en moderne nation, i hvert fald på overfladen og i de større byer.

Polen er også blevet et demokrati, der gerne selv vil bestemme, hvem der skal stå i spidsen for landet. Den luksus havde man ikke i en stor del af det 20. århundrede. Fascister, nazister og kommunister afløste hinanden; mennesker blev myrdet, grænser flyttet. I mere end 100 år, frem til 1918, eksisterede Polen end ikke, fordi det var delt mellem Rusland, Preussen og Østrig. Warszawa blev et storhertugdømme under Napoleon. Polakker har altså, også historisk betinget, ganske fintfølende sensorer, når andre vil blande sig i deres indre anliggender.

Ikke mindst på den baggrund var det forbløffende forleden at se et konservativt, dansk medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, optræde i Deadline på DR 2. Udsendelsens overskrift var ”Skal Polen smides ud af EU?”. Spørgsmålet er ikke urimeligt, når nu landets nationalkonservative regering blæser på nogle af de helligste regler i klubben.

Weiss blev spurgt, hvordan man i parlamentet bør agere over for Polen, ikke mindst, fordi dets borgere skal til stemmeurnerne inden for det næste par år.

”Det, vi skal have fokus på lige nu,” svarede hun, ”er, at vi skal støtte den polske opposition, sådan så at den kommer til at vinde valget.”

Hun blev mere direkte endnu:

”Vi skal have en ny regering i Polen, fordi 85 procent af polakkerne vil jo gerne være i EU, så det er regeringen, vi skal have væltet.”

Var man endnu i tvivl, hvordan hun åbenbart ser sin og andre ikke-polske politikeres opgave, kom hun med yderligere stramninger. Der skal, sagde hun, ”fokus på at presse Polens regering i defensiven, sådan så vi kan få oppositionen frem – så har vi gjort det godt”.

Det gælder om, erklærede hun, at få ”skubbet den regering væk fra magten, så det er de rigtige, der kan komme til magten i Polen”.

Det forbløffende skyldes to ting. For det første ville Weiss, hendes Konservative Folkeparti og vel alle andre partier nok have sig frabedt, at udlændinge fortæller danskere, hvem de skal stemme eller ikke stemme på. Hvorfor så den anden vej?

For det andet giver Weiss den ofte ekstremt optrædende polske regering argumenter på et sølvfad. Premierminister Mateusz Morawiecki har netop i et interview med Financial Times beskyldt andre EU-lande for at ville ”indlede Tredje Verdenskrig” ved at kræve, at Polen efterlever almindelige retsprincipper. Nu kan han pege på folk som Weiss, hvis han vil vise, at udlandet vil bestemme over nationen. Weiss optrådte i øvrigt sammen med en kollega fra SF, der ikke protesterede. Tværtimod erklærede hun sig enig i ”Pernilles analyse”, som hun sagde.

Weiss pegede selv på vigtigheden af at undgå ”fodfejl” over for Polen, men hun lytter åbenbart ikke til sin egen stemme. Lad os håbe, at polakkerne heller ikke gør.

Michael Kuttner har været korrespondent i Budapest, Washington og Berlin. Han skriver om internationale forhold med europæisk perspektiv i Kristeligt Dagblad.