Pessimisme erstatter fortælling om et Afrika i vækst

Væksten i subsaharisk Afrika vil falde til det laveste niveau i 20 år, lyder det fra Den Internationale Valutafond. Rent gætteri, vurderer anerkendt udviklingsøkonom, men mange afrikanere mærker den økonomiske afmatning

Marry Mayunga sælger byggematerialer fra sin butik i Arusha i Tanzania. Men hendes indtjening er faldet betydeligt, og hun er ikke alene: ”Alle klager over, at det er blevet sværere at tjene penge,” fortæller hun.
Marry Mayunga sælger byggematerialer fra sin butik i Arusha i Tanzania. Men hendes indtjening er faldet betydeligt, og hun er ikke alene: ”Alle klager over, at det er blevet sværere at tjene penge,” fortæller hun. . Foto: Mercy John.

Salget af byggematerialer er ikke, hvad det har været for 27-årige Marry Mayunga i den blikskursfyldte forstad Sanawari til byen Arusha i det nordlige Tanzania.

”For et par år siden plejede jeg at have en bruttoindtægt på omkring to millioner tanzaniske shillings (6400 kroner) om ugen. I dag er det faldet til mellem 400.000 og 600.000 tanzaniske shillings (1280-1900 kroner) på en typisk uge, og jeg er blevet nødt til at flytte min forretning fra centrum af Arusha og her til Sanawari, fordi jeg fik færre kunder og ikke længere havde råd til at betale den høje husleje i centrum,” siger den 27-årige tanzaniske kvinde, der er gift og mor til to mindre børn.

Hendes løn på en god uge i de guldrandede tider svarer til en gennemsnitslig årsløn for de 50 millioner tanzaniere, og mange selvstændige erhvervsdrivende har hidtil tjent styrtende med penge. Og Marry Mayunga er ikke alene om at synes, at forretningslivet i byen er blevet hårdere. Alle klager over, at det er blevet sværere at tjene penge, fortæller hun.

”Min niece er lige blevet taget ud af privatskole og overflyttet til en offentlig skole, fordi hendes far blev fyret fra det firma, han arbejdede i. Selvom han havde været der længe, havde firmaet ikke længere arbejde nok til ham,” siger hun.

Afrikanerne i størstedelen af de 45 lande syd for Sahara kan godt begynde at indstille sig på, at der venter svære tider forude oven på årtier med økonomisk opsving og vækstoptimisme, hvis man da skal tro Den Internationale Valutafond (IMF), som blandt andet har til formål at lette den internationale samhandel, bekæmpe fattigdom og overvåge medlemslandenes økonomiske politik.

I sin seneste halvårlige økonomiske analyse af verdens økonomier skruede organisationen yderligere ned for forventningerne til den økonomiske vækst i Afrika syd for Sahara, så organisationen nu blot venter en gennemsnitlig årlig vækst i regionen på 1,4 procent. Det er væsentligt mindre end de vækstrater på mindst fem procent og derover, som landene i gennemsnit lå på i årene 2010 til 2014, og også mindre end de 3,5 procent, landene præsterede i 2015. Faktisk spås væksten at blive den laveste i subsaharisk Afrika i 20 år. Vurderingen ligger i tråd med Verdensbankens vurdering af de økonomiske udsigter for de afrikanske lande syd for Sahara.

De med manges øjne pludselig meget lave forventninger til de afrikanske økonomier skyldes især faldende råstofpriser på verdensmarkedet, terrorisme, humanitære kriser og politik, der ikke har formået at følge med de ændrede økonomiske forhold i lande som Nigeria, Tchad og Cameroun, ifølge direktøren for IMF’s Afrika-afdeling, Abebe Aemro Selassie.

”Den politiske respons i mange af de lande, der er blevet mest påvirket af disse chok, har været forsinket og utilstrækkelig og har derved skabt usikkerhed, skræmt private investorer væk og lagt en dæmper på nye kilder til økonomisk vækst,” siger han til det amerikanske nyhedsmedie Quartz.

Men Den Internationale Valutafonds syn på de afrikanske økonomiers umiddelbare fremtid imponerer ikke den norske udviklingsøkonom Morten Jerven, der har skrevet en række bøger om den økonomiske udvikling på det afrikanske kontinent samt den oftest meget usikre statistik, der ligger til grund for vurderingerne.

”Her er i bedste fald tale om gæt, der helt sikkert afspejler Den Internationale Valutafonds subjektive vurderinger og de eksperters vurderinger, som organisationen er afhængig af. Det betyder, at fortællingen om et Afrika i økonomisk vækst nu er blevet ændret. Men den virkelige tragedie er, at en institution, der bør gå efter den sobre mellemvej i sine vurderinger, er gået fra at udvise for stor pessimisme til stor optimisme og tilbage til stor pessimisme på så kort tid, når det gælder de afrikanske økonomier,” vurderer han.

Morten Jerven er ikke overrasket over skiftet i synet på de afrikanske økonomier. Forklaringen på, at vurderinger fra en internationalt respekteret og indflydelsesrig organisation som Den Internationale Valutafond – vurderinger, som også Verdensbanken deler – i den grad kan skifte, hænger sammen med måden, analyserne bliver udarbejdet på, mener han.

”Afrika bliver som regel studeret på afstand ved hjælp af downloadede datasæt og lånt ekspertise. Fremgangsmåden har en tendens til at resultere i subjektive analyser, som skifter med tidsånden, frem for at basere sig på sobre analyser baseret på kendskab til de enkelte lande,” påpeger han.

Selvom de afrikanske økonomier umiddelbart går en svær tid i møde, vurderer Abebe Aemro Selassie dog ikke, at krisen behøver bide sig fast, forudsat at de kriseramte lande får gjort sig mindre økonomisk afhængige af råstofeksport, får etableret effektive skattesystemer, investeret i infrastruktur og uddannet befolkningerne.

”Når vi ser længere frem, og hvis landene fører den rette politik, øjner jeg en lys fremtid for regionen,” siger han til Quartz.

Tilbage i Sanawari vil skæbnens ironi da også, at Marry Mayungas faldende indtjening ikke skyldes dalende vækstprognoser for Tanzanias økonomi. Snarere skyldes det, at Tanzanias præsident, John Pombe Magufuli, der kom til magten for et år siden, og hans regering netop er i færd med at iværksætte den type initiativer, som IMF efterlyser på kontinentet.

Den tanzaniske regering har i det seneste år skruet op for opkrævning af moms og skat af mange hidtil uregistrerede skatteydere, herunder mindre forretningsdrivende som Marry Mayunga. Moms og skat har også gjort de byggematerialer, som den tanzaniske kvinde lever af at købe og sælge, dyrere.

På nuværende tidspunkt er det mest realistiske i forhold til de 45 afrikanske økonomier syd for Sahara da også at holde sig fra store generaliseringer i stil med, at den økonomiske optur for subsaharisk Afrika er ovre for denne gang. Der er ganske enkelt ikke dækning for dem, anfører Morten Jerven.

”Forskellene mellem landenes økonomier er betydelig, og der findes mange ukendte økonomiske faktorer i den uformelle del af landenes økonomi,” siger han med henvisning til den uregistrerede del af økonomierne, hvor folk stadig ikke betaler moms eller skat.

Mercy John har bidraget til artiklen.