Få dage efter vedtagelsen af det omdiskuterede franske forbud mod iøjnefaldende religiøse symboler, især rettet mod muslimske tørklæder i de offentlige skoler, har lærerne ved Rémy-Faesch-skolen i byen Thann i Alsace nedlagt arbejdet. Lærerne protesterer mod, at en 12-årig pige er mødt op i klassen med et tørklæde på hovedet.
»Det er en overtrædelse af det interne reglement, som forbyder at have hovedet tildækket i timerne«, mener de strejkende lærere.
Den 12-årige Hilal, hvis forældre er tyrkiske indvandrere, blev i november i fjor bortvist fra en anden skole, fordi hun insisterede på at bære det islamiske tørklæde, hidjab, i skolen. For at blive optaget på Rémy-Faesch-skolen indgik forældrene og skolen et kompromis, så Hilal kan bære et tørklæde i skolegården og på gangene. I timerne skulle hun bære et »bondepigetørklæde«, en såkaldt bandana, der kun skulle tildække en mindre del af hende.
Men Hilal bærer nu sin bandana på samme måde som et islamisk tørklæde, mener lærerne. De peger på, at bondepigetørklædet dækker hår og ører og hæftes fast på en rullekrave med tryklåse.
»Kompromiset mellem familien og skoleinspektøren er blevet besluttet hen over hovedet på lærerne. Alle er blevet snydt af forslaget om at bruge en bandana i klassen. Andre elever tillader sig nu at møde op med forskellige slags hovedbeklædninger«, hedder det i en udtalelse fra lærerne.
Lærernes egen skyld
Skolens lærere står alene med deres krav om, at Hilal skal fjerne sin bandana.
- Jeg tror, at den kommende lov om religiøse tegn har hidset stemningen op. Tørklæde eller ej, så skal det barn gå i skole, siger skolens inspektør Jean-Marie Galinda.
Samme melding kommer fra de lokale skolemyndigheder.
- Det er hverken Hilal, hendes forældre eller hendes venner, som skaber uro. Det er lærerne, siger regionens skoledirektør Philippe Hémez.
- Når loven (forbudet mod at bruge tørklæder i franske skoler, red.) træder i kraft til september, vil vi kunne udrydde disse problemer i skoler og gymnasier. Men som loven er i dag, er religiøse tegn kun forbudt, hvis de ledsages af opførsel, der generer ro og orden.
Striden om Hilal er den første tørklædesag, siden det franske parlament i sidste uge vedtog et forbud mod alle iøjnefaldende religiøse symboler - som store kors, jødiske kalotter og muslimske tørklæder - i skolerne.
De franske lærere er overvejende tilhængere af loven for at forhindre en etnisk opsplitning af eleverne med risiko for tilspidsning af konflikterne mellem forskellige religiøse grupper i Frankrig.
Visse medlemmer af den såkaldte verdslighedskommission, som i december anbefalede det nu indførte forbud, har ladet forstå, at en bandana kan accepteres som alternativ til hidjab-tørklædet, og det vil ikke blive betragtet som et iøjnefaldende symbol. Men siden erklærede undervisningsminister Luc Ferry, at også beklædningsgenstande som en bandana, der normalt ikke er et religiøst tegn, kan falde ind under loven, hvis sådan et bruges til at signalere et religiøst tilhørsforhold.
Balladen om Hilals brug af bandana er et fingerpeg om, at tørklædeloven risikerer at blive udfordret, så snart den træder i kraft efter skolernes sommmerferie, så stridighederne muslimske hovedbeklædninger ikke er løst med den nye lov.