Prøv avisen

Piger hører ikke hjemme i brudekjoler

To barnebrude i Yemen: Til venstre ses Tahani med sin mand Majed, de blev gift, da hun var 6 år, og han var 25 år. Til højre ses Ghada, der også er barnebrud, sammen med sin mand. Billedet er en del af fotograf Stephanie Sinclairs fotoserie, Child brides: Too young to wed. Arkivfoto. Foto: Stephanie Sinclair

Hver dag bliver 39.000 piger under 18 år gift. De tidlige ægteskaber ødelægger pigernes chancer for et godt og værdigt liv, og nogle dør af det, fordi deres små kroppe ikke kan klare den seksualitet og de fødsler, der følger med

Ofte sælges idéen til pigerne, som er det en leg; en sjov begivenhed, hvor de kan være midtpunkt for en dag og få nyt fint tøj. Forældrene ”glemmer” blot at fortælle dem, at efter det ”sjove” bryllup følger en bryllupsnat og et ægteskab med en fremmed mand.

”Vi taler om massive overgreb mod millioner af piger. Hver dag bliver 39.000 piger under 18 år gift. De er børn, og de bliver tvunget til det. Begge dele er vigtigt at huske,” siger den danske jurist og tidligere topdiplomat i FN Anne-Birgitte Albrectsen, nu direktør i Plan International, en af verdens største børneorganisationer.

Omkring 700 millioner nulevende kvinder blev gift, før de fyldte 18 år – og hvert år kommer yderligere 14-15 millioner piger til. Nogle helt ned i otteårsalderen. Børneægteskaberne finder sted på alle kontinenter uanset religion eller kultur, men først og fremmest i de fattigere lande på den sydlige halvkugle.

Fælles for dem er, at de ødelægger pigernes liv og afsporer alle de anstrengelser, som verden i øvrigt gør sig for at få piger uddannet og udviklet til ligeværdige borgere. Det er også årsagen til, at børneægteskaber er et af de temaer, som i dag bliver taget op på Women Deliver-konferencen i København om piger og kvinders vilkår.

”Det er en meget brutal virkelighed. Mange af pigerne dør på bryllupsnatten, fordi deres små kroppe ikke kan holde til det. Andre dør, når de skal føde deres børn. Børn, der føder børn. Det er en ulykkelig kombination,” siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Erfaringerne viser, at der er en række forskellige slags børneægteskaber og næsten lige så mange årsager til, at de finder sted. Nogle er børn, der bliver gift med børn for at sikre familiernes forbindelser med hinanden, men hvor både pige og dreng fortsætter med at bo hjemme, til de er voksne. Andre er ægteskaber mellem purunge piger og voksne eller ældre mænd, hvor det seksuelle samliv og de huslige forpligtelser træder i kraft med det samme.

”Økonomien kan betyde meget, hvis vi er i fattige lande, hvor hver mund, der skal mættes, kan være en belastning. Og det kan krydse over i at være en form for beskyttelse, hvor forældre ser det som et gode, hvis nogle kan hjælpe med at tage vare på barnet. Det ser vi for eksempel i konfliktsituationer. Men ofte handler det i bund og grund om sociale normer, hvor det at blive tidligt gift anses for at være det rigtige for piger. Som med omskæring, hvor alle gør det, fordi det er en form for ’social’ adgangsbillet,” siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Sofia Rais, direktør i den marokkanske rettighedsorganisation Droite et Justice (Ret og Retfærdighed), peger på, at der i Marokko trives en opfattelse af, at det ideelle tidspunkt for piger at blive gift er, når de er 16 år. Det er her, at de blomstrer mest.

”Det er en dybt konservativ tankegang, og den er svær at gøre noget ved. Det er faktisk lettere at gøre noget ved de økonomiske årsager til børneægteskaberne end de kulturelle. Denne tanke om, at 16 år er idealalderen for en brud, betyder jo, at forældrene faktisk tror, at de gør deres datter en tjeneste. At hvis de ikke finder en mand til hende på det tidspunkt, så vil hun få svært ved at finde gode friere senere,” siger Sofia Rais.

De største problemer finder man efter Anne-Birgitte Albrectsens mening i samfund med meget stærke æresbegreber, hvor det er familien og klanen, der betyder noget – ikke det enkelte individ og slet ikke det enkelte pigebarn.

”Dér, hvor de sociale fællesskaber er stærkest, er det også vanskeligst at bryde dem og sætte sig ud over normerne. Det er derfor, vi har brug for en menneskerettighedstilgang. For at give det enkelte individ værdi,” siger hun.

Lykkes det ikke at bryde de sociale normer, går det som i dele af Marokko, hvor pigebørn er blevet gift væk som ganske unge i generation efter generation. Og hvor forældrene bliver immune over for deres døtres lidelser i de tvunge og undertiden voldelige ægteskaber, fordi det er sådan, det er, og sådan, at de selv er vokset op, fremhæver Sofia Rais.

”Mødre vender det døve øre til, når deres døtre trygler om at undgå at blive gift som 15-16-årige eller beder om hjælp til at slippe ud af et mislykket ægteskab. De er måske selv blevet misbrugt, og volden afstumper og bringer mere vold,” siger hun.