Næppe var de første flygtninge begyndt at søge væk fra pigtrådshegnet på grænsen mellem Ungarn og Serbien for i stedet at finde vej gennem Kroatien, før advarslerne om landminer spredte sig på sociale medier som Twitter og Facebook.
”Send kortet om minefelter ved den kroatiske/serbiske grænse videre og advar flygtninge om kun at bruge motorveje og undgå at gå over markerne,” skrev blandt andet den ungarnske hjælpegruppe MigrationAid i går morges.
Omkring 61.000 landminer ligger stadig fordelt på cirka 500 kvadratkilometer land efter krigene på Balkan i 1990'erne.
De ligger dels i en bue, som følger grænsen til Bosnien, dels i et bælte langs grænsen til Serbien - der, hvor flygtningene fra Syrien og andre steder nu søger over. Siden slutningen af krigen har flere end 500 personer mistet livet, og 1466 personer er blevet såret af minerne.
”Det eneste, der sker, når man lukker en grænse og en mulig flugtrute, er, at man presser folk ud på farligere ruter. Man kan godt standse folk et sted - det har man for eksempel set ved grænsen mellem Spanien og Marokko i Ceuta - men de vil altid forsøge at finde alternativer. Og de finder alternativer. Det bekymrende er, at de nye ruter ofte er meget farligere,” siger ph.d. Katherine Kuschminder, leder af et migrationsprojekt ved Maastricht Universitet i Holland og medforfatter til en ny bog om illegale ruter ind i Europa, ”Illegal Migration Routes to Europe”.
Katherine Kuschminder pointerer, at mennesker på flugt fra krige og konflikter ikke standser deres rejse, før de føler, at de er kommet i sikkerhed.
”Mennesker, der ikke har noget at vende tilbage til, vil blive ved med at søge efter et trygt sted. Det kan grænsekontrol ikke forhindre,” siger hun.
Hans Lucht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i migration og flugtruter, tror heller ikke på, at de 175 kilometer pigtrådshegn langs den serbisk-ungarske grænse kommer til at påvirke antallet af flygtninge til EU. Måske antallet til Ungarn, men ikke til EU som helhed.
”Flugtruterne bliver farligere, mere besværlige og dyrere for flygtningene, men de vil fortsætte med at komme. Hvis vi skal standse dem, vil det kræve så meget hegn og tåregas og så mange knipler, at vi kommer meget langt fra de metoder, vi normalt benytter os af i EU,” siger han.
Hans Lucht mener, at det ikke kan komme bag på nogen, at flygtningestrømmen nu ser ud til at vende sig mod Kroatien som trædesten til de mest eftertragtede EU-lande: Tyskland, Østrig og Sverige. Der er i øjeblikket et træk af flygtninge mod EU, fordi strategien om at holde flygtningene i nærområderne er slået fejl - og de skal nok finde en vej ind.
”Der er et stort pres på EU, fordi forholdene i flygtningelejrene absolut ikke er gode. Lejrene er ved at løbe tør for forsyninger, og de mangler penge. FN har kun fået en tredjedel af de penge, man har brug for. Det er stærkt betænkeligt, når det er nærområderne, EU har satset på,” siger han.
Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, har kun selv få asylsøgere, men det har tilbudt at modtage omkring 3000 personer, hvilket er mere end den andel, EU har bedt om. Kroatiens premierminister, Zoran Milanovic, mener, at Ungarns opfører sig forkasteligt.
”Jeg bryder mig ikke om Budapests politik. Jeg anser den som skadelig og farlig. Ikke, fordi jeg tror, at de mure, der er blevet rejst, vil standse nogen, men de sender et gyseligt budskab. Et hegn i Europa i det 21. århundrede er ikke en løsning, men en trussel,” sagde Milanovic i går ifølge den tyske nyhedsstation Deutsche Welle.