Prøv avisen

Plantebøfferne kommer. Grøntspisere er milliarder værd

Tre ud af fire mener, at plantemad - såsom et par plantebøffer, der her ses afbildet - er sundere end kød, lyder det i en analyse fra det amerikanske institut Numerator. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Salget af plantebaserede alternativer til kød buldrer frem både på grund af helbred og klima. En januar uden kød er et af de seneste hit

Tusinder af mennesker lever her i januar efter et nyt motto. Oven på de sædvanlige nytårsforsætter og senere års trend med en ”hvid januar”, det vil sige ingen alkohol, føjer der sig endnu et begreb til forsøgene på at leve et sundere liv: ”veganuary”, hvilket vil sige en januar uden kød.

Det er den britiske organisation af samme navn, der får folk til at melde sig til en liste på internettet, hvor de kan hente gode råd til at leve en måned på plantemad. Veganuary kørte kampagne i Storbritannien i december under overskriften ”bekæmp klimakaos med din gaffel”, og organisationen er et element i en tendens, der stormer frem.

Hvor veganere før i tiden blev sat i bås med hippier og mikromakromad, er dét at spise ikke-animalsk nu blevet tidstypisk. Verdens største burgerkæde, McDonalds, gør det også, ligesom Burger King og mange andre madgiganter. Det britiske magasin The Economist forudsagde for godt et år siden, at 2019 ville blive et veganerår, og det blev det. Med den voksende bekymring for verdens klima ser den udvikling kun ud til at fortsætte.

Forretningsverdenen tjener nemlig rigtig gode penge på de veganske principper. Nu hedder det bare plantebaseret. Kentucky Fried Chicken har lanceret en plantekylling, McDonalds har fået en McVegan på menuen, og efteråret 2019 var det bedste kvartal for Burger King i mange år, ifølge koncernen på grund af salget af et nyt kødfrit tilbud, Impossible Burger (umulig burger).

Utallige andre virksomheder har også kastet sig over markedet, så man nu kan få alt fra lasagne over nuggets til pølser lavet på planter. Da et af de største firmaer på markedet, det amerikanske Beyond Meat (hinsides kød), blev børsnoteret i New York i maj, steg aktien med 163 procent, og lanceringen blev den bedste i årtier på den amerikanske børs. Firmaet er nu omkring 32 milliarder kroner værd.

”2019 var et stort år for plantebaseret kød. Det føles som et vendepunkt, for det er kun begyndelsen og starten på et stort skifte,” siger Caroline Bushnell, direktør i den private miljøorganisation Good Food Industry (god fødevareindustri), til den amerikanske avis USA Today.

Den britiske bank Barclays forudsiger, at markedet for plantebaseret mad i løbet af det næste årti kan blive mindst 900 milliarder kroner værd. Og ifølge erhvervsmediet Forbes er salget af plantebaserede fødevarer i USA steget med 20 procent på et år og ventes at nå over 30 milliarder kroner i 2019 og over 40 milliarder kroner i 2023. Nogle analytikere tror, at der om 30 år vil blive solgt lige så meget plantefremstillet kød som rigtigt kød. Det amerikanske firma Impossible Foods (umulige fødevarer) sælger nu sine planteburgere i over 15.000 restauranter kloden rundt.

Også i Europa er der gang i det plantebaserede. Af en rapport fra 2019 fra verdens største konsulentfirma, Deloitte, fremgår det, at Storbritannien er det største marked i Europa. Briterne spiser omkring 40 procent af den plantemad, der bliver solgt på kontinentet, men også tyskerne er godt med. Bio-markt.info, en tysk webside om økologi, skriver, at forbruget af kød er faldet over de seneste 20 år med op mod otte kilo pr. tysker. Salget af plantebaserede produkter stiger kraftigt, og flere vælger at blive vegetarer eller veganere.

Det tyske vegetarforbund ProVeg har regnet sig frem til, at der er omkring otte millioner vegetarer i Tyskland og omkring 1,3 millioner veganere. Mens vegetarer også kan spise æg og mælkeprodukter, spiser veganere udelukkende mad baseret på planter. Også i andre lande er de to grupper stadig minoriteter, så eksplosionen i salget af kødalternativer er drevet af forbrugere, der også spiser kød og fisk, de såkaldte flexitarer, og af den gruppe, der nu er døbt klimatarer.

Klimatarer er forbrugere, der køber ind med blik for CO2-aftrykket. De køber for eksempel lokale råvarer efter 0-kilometer politikken og flere grøntsager, fordi det belaster miljøet mindre end kød. Det amerikanske analyseinstitut Mintel har fundet ud af, at 90 procent af dem, der køber de nye plantebaserede fødevarer, hverken er veganere eller vegetarer.

Det er især millennialgenerationen, der dyrker den grønne mad, viser mange analyser. Numerator, et amerikansk institut, siger ifølge Forbes, at de forbrugere, der køber plantebaseret mad, ”elsker smagen, det sunde, at det er produkter, der ikke skader dyr og er gode for miljøet”. Tre ud af fire mener, at plantemad er sundere end kød.

Selvom salget af kød ikke er gået ned i USA, er kødbranchen derovre begyndt at slå igen, blandt andet ved at beskylde de plantebaserede produkter for at være fyldt med tilsætningsstoffer og ikke give en tilstrækkelig ernæring. Men Pat Brown, chef for Impossible Foods, siger til den amerikanske avis The New York Times, at de ikke vil have deres kunder til at tro, at en planteburger er det sundeste, man kan spise:

”Vi skal ikke fylde den samme niche som en kålsalat. Hvis du er sulten efter en burger, og du vil have noget, der er bedre både for dig og for planeten og giver dig alt, hvad du vil have fra en burger, er det et fantastisk produkt. Men hvis du vil have en salat, så spis en salat.”

Kødproduktion er ansvarlig for en stor del af verdens forurening, og skovområder, for eksempel i Amazonas i Brasilien, bliver fældet for at skaffe plads til kvægopdræt. En rapport fra FN’s klimapanel i sommer anbefalede et skifte frem mod en mere bæredygtig diæt med mindre kød, blandt andet for at bekæmpe udledningen af metangas.