Polakkerne vil præge EU's værdier

Hidtil har den katolske kirke og andre kristne organisationer i høj grad måttet kæmpe i korridorerne mod abort og homoseksuelles rettigheder. Med Polens højreskred har de nu fået en allieret blandt EU's politikere, vurderer dansk forsker

Polen er optaget i EU, hvilket vil præge EU`s værdier. Foto: Arkiv
Polen er optaget i EU, hvilket vil præge EU`s værdier. Foto: Arkiv.

Med optagelsen af Polen har de gamle lande i EU ikke blot fået et stort nyt land med i fællesskabet. Optagelsen har nemlig også fået spørgsmål om abort, homoseksuelles rettigheder og kristne værdiers rolle i politik tilbage på den officielle politiske dagsorden efter mange år på sidelinjen.

I efteråret måtte EU-Kommissionen smide en polsk antiabort- udstilling ud fra parlamentsbygningen i Strasbourg. Initiativtagerne, det højreorienterede Polske Familiers Forbund, havde i udstillingen sidestillet Familieforbundet aborttilhængere med nazister.

– Vi følger kirkens lære og biskoppernes råd. Vores mål er at forsvare katolske værdier og Polen mod vestlig indflydelse, der er promoveret af EU, sagde partiets talsmand, Piotr Slusarczyk, efter hændelsen.

Partiet fik stor fremgang ved det polske valg sidste efterår, hvor det efter valget gik i regering med det ligeledes katolske parti, Lov og Retfærdighed, samt partiet Selvforsvar. Og i 2003 var det ligeledes Polen, der – sammen med Italien – kæmpede en indædt kamp for at få skrevet Europas kristne arv ind i grundlaget for EU's forfatningstraktat. Og det selvom regeringslederen dengang var ekskommunisten Aleksander Kwasniewski.

Lene Sjørup, der er cand.teol. ph.d., har undersøgt religiøse gruppers indflydelse i EU for Udenrigsministeriet. Hun har gennem sin undersøgelse fundet ud af, at der i EU er en meget aktiv konservativ kristen lobby.

En lobby der består af den katolske kirke samt nogle protestantiske organisationer, der kæmper meget ihærdigt imod abort, homoseksuelles rettigheder, stamcelleforskning og prævention til udviklingslandende.

Med de nye EU-landes indtræden har disse organisationer fået et politisk talerør, mener hun.

– Mange af politikerne i Polen og for den sags skyld også Malta, Litauen og til dels Slovakiet er religiøse mennesker, der på mange måder følger kirken og lytter til fremtrædende kirkefolks råd, siger Lene Sjørup.

– Disse grupper har nu fået nogle politikere, der kan kæmpe deres dagsorden, altså seksuel afholdenhed, traditionelle familieværdier og det, de kalder menneskets sande natur, siger Lene Sjørup.

Ulla Holm, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener samtidig, at spørgsmålene kan komme på den indenrigspolitiske dagsorden i de gamle EU-lande

– Ved at bringe det op, kan de sørge for at bringe spørgsmål om prævention og abort på dagsordenen igen i de gamle EU-lande. Og det er jo ellers spørgsmål, der i mange år har ligget stille i de gamle EU-lande, fordi de mere eller mindre har været betragtet som færdigdebatterede, siger Ulla Holm.

Hun mener dog grundlæggende, at de katolske politikere fra de nye østlande kan få svært ved at gennemføre hele deres dagsorden i EU, fordi de står relativt alene med deres holdninger.

Dette er Lene Sjørup enig i.

– I lande som Spanien, Portugal og Italien, hvor mange politikere også er troende katolikker, har man haft denne debat for mange år siden. Allerede i 1968 valgte disse landes politikere at følge anbefalingerne fra en kommission i den katolske kirke, der foreslog en liberalisering af kirkens holdning til abort. Den daværende pave, Poul den VI, var ellers imod sådan en liberalisering. Og sidste år valgte Spanien eksempelvis at give de homoseksuelle flere rettigheder, selvom kirken var kraftigt imod det. Jeg tror ikke, at kirken igen vil få afgørende indflydelse på politikere i disse lande, siger Lene Sjørup.

Samme vurdering har Ulla Holm.

– Konflikten mellem de traditionelle, herunder de religiøse, værdier og de mere moderne og sekulære værdier ligger der hele tiden. Og det er en konflikt der finder sted i alle lande. Men i Vesteuropa er de religiøse kræfter i mindretal, og de har svært ved at overtage dagsordenen, kan man sige. Men derfor er de der jo stadig, og de samarbejder ivrigt på tværs af grænserne i fællesskab med Vatikanet for deres mærkesager, siger Ulla Holm.

Men selvom de religiøse kræfter skulle have svært ved at trænge igennem med deres dagsorden, kan de i hvert fald besværliggøre beslutningsprocesserne i store spørgsmål om eksempelvis en ny EU-traktat. Det fortæller Anne Mette Vestergaard, der er Europapolitisk rådgiver på DIIS.

– Ved vedtagelsen af en ny traktat kan de rejse spørgsmålet om, hvilke værdier traktaten skal basere sig på. Og selvom det ikke lykkedes de religiøse kræfter at få skrevet nogle linjer ind om Europas kristne arv sidste gang, kan en genforhandling åbne op for et nyt langvarigt tovtrækkeri om selve grundlaget, siger Anne Mette Vestergaard, og fortsætter:

– Det skyldes ikke mindst, at politikerne altid vil være under pres fra deres egen befolkning, og i det her tilfælde også kirken, for at de skal stå fast på de principper, de nu synes, er meget vigtige. Og hvis et land som eksempelvis Polen åbner op for, at de vil diskutere, om Europas kristne arv skal skrives ind igen, vil der også være andre lande, der vil forsøge at få deres ting på dagsordenen igen, selvom de røg ud ved de sidste forhandlinger, siger Anne Mette Vestergaard.

De danske eksperter er enige om, at de katolskorienterede politikere fra Østeuropa i endnu højere grad vil orientere sig mere globalt, end i EU, hvis de vil gennemføre deres politik. En praksis de allerede følger i dag, tilføjer Lene Sjørup.

– Polakkerne, litauerne og de forskellige kristne organisationer har jo en meget stærk allieret i USA's præsident, George W. Bush, der jo blandt andet baserer sin u-landsbistand på de principper, som de religiøse politikere og organisationer kæmper for i EU, siger Lene Sjørup.

udland@kristeligt-dagblad.dk