Polakkernes svære forhold til holocaust

Selvom Polen er kommet med i EU, er der ingen garanti for, at der ikke findes antisemitisme i befolkningen og hos meningsdannere. Tværtimod er den på det seneste kommet frem i æteren hos en populær radiostation, der støtter regeringen, men nu er kommet i modvind hos Vatikanet

Den eneste tilbageværende overlevende af lederne fra "opstanden" i Warszawa i 1943 er Marek Edelman. Han er højt respekteret og en person, man lytter til. Et levende symbol på jødernes lidelser i Polen.
Den eneste tilbageværende overlevende af lederne fra "opstanden" i Warszawa i 1943 er Marek Edelman. Han er højt respekteret og en person, man lytter til. Et levende symbol på jødernes lidelser i Polen. Foto: Scanpix.

Selvom Warszawa blev godt og grundigt bombet under Anden Verdenskrig og derfor har måttet genopbygge den gamle by og i øvrigt er præget af bygninger, der er under 60 år gamle, mangler der ikke monumenter, der minder om den tragiske tid med en jødiske ghetto under den nazistiske besættelse.

Nogle af de mest kraftfulde er opført i 1980'erne for eksempel "Umschlagplatz", der markerer den plads, hvorfra jøderne blev sendt til koncentrationslejren Treblinka. Der er også andre monumenter for "ghettoens helte" og ikke mindst monumentet for "opstanden" i Warszawa i 1943, hvor oprøret mod besættelsen og deportationen af jøderne fandt sted.

Den eneste tilbageværende overlevende blandt opstandens ledere er Marek Edelman. Han er højt respekteret og en person, man lytter til. Et levende symbol på jødernes lidelser i Polen.

Det vakte derfor opsigt, da Marek Edelman i april skrev et åbent brev til regeringen og krævede den kontroversielle radiostation Radio Maryja lukket, fordi den havde udsendt "fremmedfjendsk, chauvinistisk og antisemitiske" budskaber i æteren.

Radio Maryja, der kalder sig "den katolske stemme" i de polske hjem, havde i en udsendelse haft sin kommentator Stanislaw Michalkewicz til at anklage jødiske grupper for i starten af 1990'erne at have forsøgt at forlange bestikkelse af Polen, hvis landet ønskede deres støtte i bestræbelserne på at blive en del af NATO.

Ifølge Stanislaw Michalkiewicz forsøgte jøderne "at tvinge vores regering til at betale afpresningspenge, forklædt som kompensation" for de jødiske ejendomme i Polen, som var blevet beslaglagt under Anden Verdenskrig. Michalkiewicz betegnede også avisen Gazeta Wyborcza, hvor et antal fremtrædende polske, jødiske journalister arbejder, for et "usædvanligt eksempel på den jødiske femtekolonne i Polen". Kommentatoren fortsatte med at kalde de jødiske grupper for "Holocaust A/S", hvilket dog ikke er første gang på radiokanalen.

Faktisk har kanalen et ry for at være antisemitisk, men den har endnu ikke været tvunget til at undskylde for noget tidligere.

Det kom radiostationen imidlertid til at gøre i denne sag. Egentlig ikke på grund af Edelmans – ganske vist opsigtsvækkende – brev, hvor han bad premierminister Kizimierz Marcinkiewicz om at "skride til handling for at forhindre den slags propaganda i at finde sted i et frit Polen". Det var heller ikke, fordi premierministeren gjorde noget ved sagen. Eller præsident Lech Kaczynski for den sags skyld. Han optræder nemlig gerne på kanalen, fordi den giver ham "lov til at tale ud" uden at blive afbrudt, og han har også betegnet stationens lyttere som "en naturlig del af min og mit partis vælgerskare".

Undskyldningen blev i stedet fremtvunget på grund af den polske katolske kirke, der af selveste Vatikanet var blevet presset til at forsøge at påvirke Radio Maryjas ledelse. Vatikanet havde fået nok af koblingen mellem antisemitiske budskaber og en radiostation, der kalder sig en "katolsk stemme".

Striden om Radio Maryja handler ikke blot om en kontrovers mellem en indflydelsesrig radiostation, der er kommet i uføre, og så kritikerne såsom Polens Etiske Medieråd og endda Vatikanet.

Striden er ekstra følsom, fordi flere af Hitlers store koncentrationslejre lå i Polen, og fordi spørgsmålet om jødeudryddelsen i Polen i de senere år også har udviklet sig til en diskussion om, hvorvidt polakkerne også havde sine bødler. Især har den amerikanske historiker Jan Gross sat spørgsmålet til debat med sin bog "Neighbours: The Destruction of the Jewish Community in Jedwabne", som sætter fokus på en massakre mod jøder i en polsk landsby.

Som alle andre steder i det gamle og det nye Europa, kommer der også i Polen nye fortolkninger af begivenhederne før og under Anden Verdenskrig frem til overfladen i disse år. Især i det nye Europa, de nye østeuropæiske medlemmer af EU, sker der mange nybrud, fordi landene har haft en historie med både nazismen og kommunismen.

"I de nye EU-lande stiller medlemskabet krav om et opgør med fortiden samtidig med, at landene selv er ved at skabe en national identitet på baggrund af en nyfortolkning af fortiden. Det gælder for eksempel episoder som den førnævnte med Jedwabne, hvor en bedre adgang til kilder og det ændrede historiesyn har givet anledning til en fornyet debat om historien," skriver ph.d. Cecilie Felicia Stokholm Banke, der er seniorforsker og adjunkt i historie på RUC, og Kamilla Ekholdt Christensen, cand.mag. i historie og forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), i en nylig kronik i Dagbladet Information.

De to forskere peger på den britiske historiker Tony Judts nye bog, "Postwar", hvor han skriver, at Europa nok er blevet forenet, men at den europæiske hukommelse er forblevet dybt asymmetrisk. At få samling på denne hukommelse og skabe en fælleseuropæisk fortolkning af fortiden bliver en af de helt store udfordringer for Europa de næste årtier.