Valgentusiasmen gløder med en usædvanlig stærk kraft i USA op til midtvejsvalget om mindre end tre uger, og særligt kvindelige vælgere er ifølge meningsmålinger særdeles motiverede til at lade deres stemmer blive hørt.
Ifølge en måling fra The Washington Post-ABC News udviser så godt som alle vælgergrupper mere interesse i at dukke op til valgstederne den 6. november, end de gjorde inden det seneste midtvejsvalg for fire år siden. Dengang var valgdeltagelsen kun 37 procent, hvilket var den laveste andel målt siden Anden Verdenskrig.
Den store stemmelyst i år kan komme Demokraterne til gode. Valgentusiasmen er vokset mest dramatisk blandt kvinder, unge og minoriteter, der alle er mere tilbøjelige til at stemme på demokratiske end på republikanske kandidater.
Eksempelvis siger 88 procent af kvindelige vælgere med en videregående uddannelse, at de ”med sikkerhed” vil stemme, hvilket er en stigning på 15 procentpoint sammenlignet med 2014. Blandt de 18-39-årige vælgere planlægger 67 procent at afgive deres stemmer, hvilket er en stigning på 25 procentpoint sammenlignet med 2014.
Kønskløften i amerikansk politik har været voksende, siden Donald Trump vandt præsidentvalget over Hillary Clinton i 2016. Andelen af amerikanske kvinder, der kalder sig selv republikanere, er faldet, og andelen, der betegner sig som demokrater, er vokset. Særligt politisk moderate hvide forstadskvinder, der som gruppe tidligere var tilbøjelige til at stemme på konservative kandidater, vender ryggen til Republikanerne.
Den nylige strid om godkendelsen af højesteretsdommer Brett Kavanaugh ventes at forstærke denne tendens. Et snævert flertal i Senatet blåstemplede i begyndelsen af denne måned Kavanaugh som højesteretsdommer efter udokumenterede anklager om, at han som teenager begik seksuelle krænkelser mod flere kvinder, og flere republikanske politikeres bagatellisering af beskyldningerne udløste stor harme hos mange kvinder og på venstrefløjen.
Kvindelige aktivister fyrer nu op under kedlerne op til valgdagen. I lørdags marcherede 100.000 kvinder eksempelvis i Chicago under sloganet ”March to the Polls” (marchér til valgstederne), og flere end et dusin lignende demonstrationer er planlagt til at finde sted over hele landet i løbet af de næste uger.
”Kvinder har sagt nej, vi vil ikke finde os i dette. Vort land vil ikke finde sig i valgte ledere, der groft tilsidesætter troværdige beskyldninger mod en højesteretsnomineret om seksuelle overgreb,” siger Vanessa Wruble, der står i spidsen for koalitionen March On (Marcher videre), som organiserer kvindemarcher rundt omkring i landet, til avisen USA Today.
Balladen om Brett Kavanaugh har imidlertid også tændt en ild blandt konservative vælgere, herunder kvinder, der mener, at højesteretsdommeren blev uretfærdigt behandlet af venstrefløjen. Dette kan skade demokrater, der kæmper for genvalg i konservative delstater. Blandt dem er eksempelvis senator Heidi Heitkamp fra North Dakota, som er sakket kraftigt bagefter sin republikanske modstander, efter at hun valgte at stemme nej til at godkende Kavanaugh.
Samtlige 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus, der vælges for en toårig periode, er på valg i næste måned. Demokraterne har ifølge flere analyser gode muligheder for at vinde de ekstra 23 pladser fra Republikanerne, som partiet har brug for til at erobre flertallet i Repræsentanternes Hus.
Hvis det lykkes, vil partiet formentlig have de kvindelige vælgere at takke. Ifølge en ny måling fra CNN siger 63 procent af de amerikanske kvinder, at de er mere tilbøjelige til at stemme på en demokratisk end en republikansk kongreskandidat, mens det samme gælder 45 procent af de mandlige vælgere.
I Senatet er en tredjedel af de 100 medlemmer, der vælges for en seks-årig periode, på valg. I år finder størsteparten af senatorvalgene sted i stærkt konservative delstater, og derfor er det ifølge de fleste analyser usandsynligt, at Demokraterne vinder kontrollen med Senatet.