I 10 år sad Asia Bibi i et pakistansk fængsel og ventede på at blive hængt. Fra sin snavsede fængselscelle, der var så smal, at hun kunne nå fra væg til væg med strakte arme, blev hun det levende symbol på Pakistans blasfemilove, der rammer ikke mindst det kristne mindretal med fanatiske beskyldninger om at håne islam.
Da hun i maj 2019 omsider fik tilladelse til at forlade Pakistan, var det Canada, der tilbød hende midlertidig beskyttelse sammen med hendes mand, Ashiq, og deres to døtre, Esham og den fysisk og psykisk handicappede Esha, som i dag er 21 og 22 år.
I næsten et år har Asia Bibi levet under en falsk identitet som følge af dødstrusler fra muslimske ekstremister, der har truet med at dræbe hende, uanset hvor på kloden hun måtte befinde sig. Men den midlertidige beskyttelse i Canada udløber med årets udgang, og hvor hun derefter skal bo sammen med sin familie, er endnu uklart.
Efter et møde i fredags med den franske præsident, Emmanuel Macron, forlød det først, at Frankrig havde tilbudt den 49-årige pakistanske kvinde asyl, men meddelelsen blev mødt med vrede i visse salafistiske franske kredse, der beskylder Frankrig for at udtrykke ”had til islam” ved at give den kristne kvinde asyl. Og kilder med kendskab til asylbehandling peger på de mulige diplomatiske problemer i forhold til Pakistan, hvis præsidenten benytter sig af sin mulighed for at tildele asyl uden om de sædvanlige procedurer.
Ved et efterfølgende pressemøde i Paris, hvor også Kristeligt Dagblad deltog, var Asia Bibi selv meget forsigtig.
”Jeg har fået en fantastisk modtagelse i Frankrig. Og jeg føler mig knyttet til landet, men alt er gået så hurtigt, og jeg har ikke besluttet, om det er her, vi skal bo,” siger hun.
Diskrete smykker har erstattet den snærende halslænke, hvormed hun var lænket til sin personlige vagt, når hun blev hentet ind og ud af cellen i Sheikhupura-fængslet i Punjab-provinsen. Her blev hun spærret inde i 2009, efter at muslimske kvinder havde beskyldt hende for at håne muslimernes profet Muhammed og gøre vandet i brønden urent for muslimer ved at drikke af det.
I stedet for fangedragt bærer hun nu en sirligt broderet traditionel pakistansk dragt. Og med afklaret ro fortæller hun, hvordan hun overlevede 10 års ydmygelser og frygt takket være sin tro.
”Jeg tvivlede aldrig. På en måde har jeg altid vidst, at jeg ville blive udsat for en prøvelse. Da jeg blev født, sagde en præst til min mor, at jeg var kaldet til at blive prøvet af Gud. Det var noget, jeg var forberedt på. Den dag, de satte mig i fængsel, lovede jeg mig selv, at jeg ville være stærk og ikke give op,” fortæller Asia Bibi.
Hendes handicappede datter, Esha, som sidder ved siden af hende, begynder at græde. Asia Bibi omfavner hende med al den moderlige omsorg, hun ikke kunne give sine døtre i de 10 år, hun var adskilt fra dem.
”Min store glæde er, at mine døtre nu kan få en uddannelse. Jeg har altid ønsket, at Esham kunne studere. Og min stakkels Esha, der har det så svært, kan nu få den hjælp, hun har brug for,” siger hun.
Hun henter også styrke i den internationale kampagne, som blandt andet blev iværksat af den franske journalist Anne-Isabelle Tollet og var med til at gøre Asia Bibis sag kendt. Journalisten er også blevet hendes nærmeste ven uden for Pakistan – og måske en af forklaringerne på, at spørgsmålet om asyl i Frankrig er kommet på bane.
Anne-Isabelle Tollet har nu hjulpet Asia Bibi, der aldrig selv har lært at læse og skrive, med at fortælle sin historie i en bog, der er udkommet på fransk, og som vil blive oversat til foreløbig 10 sprog, deriblandt norsk.